Socialistisk Revy nr. 2 – Side 5 – Marts 1998


Noter

Overenskomster

OVERENSKOMSTER – Forhandlingerne om nye overenskomster for industriarbejderne under CO-Industri er brudt sammen. De første konfliktvarsler for de omkring 225.000 industriarbejdere er afsendt til at træde i kraft 2. marts. Statens forligsmand, Asbjørn Jensen, vil dog i givet fald formentlig benytte sig af sin mulighed for at udskyde en eventuelt storstrejke helt frem til 1. april.

Arbejdsgiverne vil bruge overenskomsterne til at lade arbejderne betale for øgede udgifter, som staten har pålagt dem. Det afviser fagforeningerne og kræver i stedet højere løn, længere ferie og højere pension.

Sammenbrud i de lukkede forhandlinger og trusler om storstrejke er ikke unormalt - som regel går fagforeningerne ind på arbejdsgivernes krav. Men i den seneste tid har bl.a. ledere i Metal opfordret lokale fagforeninger og klubber til at forberede sig på konflikt – og det er bestemt ikke normalt.

 


Udskrevet fra www.socialister.dk   17. maj 2024 kl. 09:25