Socialistisk Revy nr. 13 – Side 4 – Marts/April 1999


Amerikanske arbejdere organiser sig

De mange store og mestendels sejrrige strejker i USA de senere år, bl.a. havnearbejderne, de ansatte på bilfabrikker og i fragtselskabet UPS, har betydet en øget tilgang til fagforeningerne.

De store strejker har vist, at selv i kapitalismens hjerte er det muligt at organisere sig og slås imod systemet. Officielle tal fra den amerikanske stat viser, at medlemstallet steg med 100.000 sidste år, hvorved antallet af fagforeningsmedlemmer voksede fra 16,1 til 16,2 millioner. Den største tilgang fandt sted i Californien, der stod for hele 87.000 af de nye medlemmer. Men også de fleste andre stater noterede en fremgang.

Det er først og fremmest resultatet af succesrig kamp, der giver fagforeningerne nye medlemmer. United Airlines' servicemedarbejdere organiserede sig fx i juli – 19.000 arbejdere blev organiserede, hvilket var den største gruppe nyorganiserede arbejdere i over 20 år.

Det er den slags, der viser, at modstanden mod kapitalismen og dens udnyttelse af almindelige mennesker vokser, og at det nytter at kæmpe.

 


Udskrevet fra www.socialister.dk   7. maj 2024 kl. 16:56