Kampen for et andet Europa

af Ida Jakobsen og Konni Nørlem

Liberalistiske ideer er ikke længere så dominerende blandt arbejdere og studerende. Mange oplever, at markedsøkonomien kun fører til krige, massefyringer og nedskæringer. Der foregår i øjeblikket et stort ryk til venstre hos mange arbejdere og studerende.

Sådan er det ikke kun i Danmark – men overalt i Vesteuropa.

Det var også det indtryk Tim Robinson og Oliver Nachtwei, fra IS' søsterorganisationer i henholdsvis Norge og Tyskland, gav, da de gæstede IS's Marxisme-seminar i København den 19.-21. marts.

Internationale gæster til Marxisme '99

Under overskriften Kampen for et andet Europa fortalte de om den hjemlige politiske situation, som i begge lande vidner om voksende utilfredshed i arbejderklassen og blandt studerende, en øget kampvilje og større åbenhed over for at diskutere socialistiske ideer.

Slut med beskedenhed!

I Tyskland var perioden forud for Kohl-regeringens fald sidste efterår præget af voksende utilfredshed og protester mod den daværende regering.

Bl.a. var de studerende i slutningen af 1997 ude i omfattende kampe mod forringelser. 120 universiteter var besat, og der var store demonstrationer i de største byer under paroler som: "Gør som minearbejderne" og "Kohl må gå af".

I perioden fra 1993-97 faldt reallønnen med 7 pct., samtidig med at aktionærernes udbytte i gennemsnit steg med 47 pct. Dette har skabt stor utilfredshed, og nu vil de tyske arbejdere ikke længere gå med til løntilbageholdenhed.

Schröder under pres

Det tyske socialdemokratis valgsejr og overtagelse af regeringsmagten sammen med partiet De Grønne var et klart udtryk for ønsket om politisk forandring i store dele af arbejderklassen, blandt studerende og andre undertrykte grupper.

Ønsket om forandring betyder, at den nye regering er under pres for at indfri deres valgløfter om reformer, der skal fjerne de forringelser, som Kohl-regeringen gennemførte for at sikre tysk erhvervsliv større profitter. Men allerede nu har regeringen svært ved at leve op til de forventninger, som regeringsskiftet skabte.

Løftet om bedre vilkår for børnefamilierne har udløst lidt flere børnepenge, mens fjernelsen af de forringelser på sygedagpengeområdet, som Kohl-regeringen gennemførte, er lidt af en parodi. I praksis havde arbejderklassen nemlig allerede selv via lokale protester presset deres arbejdsgivere til at droppe forringelserne. Løftet om at give indvandrere ret til dobbelt statsborgerskab er foreløbig resulteret i en stærkt udvandet reform på området.

Den lovede skattereform, som skulle sænke skatterne for arbejderklassen og øge skatterne for erhvervslivet, har været omdrejningspunkt for det tyske borgerskabs modoffensiv over for regeringen. Stigende arbejdsløshed og det tyske erhvervslivs trusler om at flytte investeringer og produktion til udlandet har saboteret regeringens planlagte skattereform. Samtidig har det afsløret store interne uenigheder inden for Socialdemokratiet, hvor højrefløjen, anført af kansler Schröder, først og fremmest ønsker at begunstige det tyske erhvervsliv, mens venstrefløjen ønsker sociale reformer.

Kampen for et andet Europa er vigtigere end nogensinde

Denne magtkamp betød, at venstrefløjens spidskandidat, Oscar La Fontaine, blev presset til at tage sin afsked som finansminister og formand for Socialdemokratiet i midten af marts måned.

Metal slog arbejdsgiverne

I starten af året var metalarbejderne – under overskriften "Slut med beskedenhed" – i stand til at opnå pæne lønforbedringer efter tyske forhold. Via punktstrejker, som fortsatte over flere uger og omfattede omkring en million arbejdere, fik de gennemført lønstigninger på 3,2 pct. Dette resultat har medført, at arbejdsgiverforeningen på metalområdet i dag står dybt splittet.

For øjeblikket kører 20.000 bankansatte punktstrejker mod arbejdsgivernes krav om at indføre 6 dages arbejdsuge og forringe deres årsløn. De bankansatte afviser disse krav og kræver lønstigninger på 2-3 pct. Det er i øvrigt første gang siden 1922, at denne gruppe er i strejke.

Sprænger rammerne

Norge er et af de få europæiske lande med en borgerlig regering. Den kom til magten i efteråret 1997 og har siden da ført Arbejderpartiets erhvervsvenlige politik videre. Nedskæringer og forringelser har ramt børnefamilier og skoler særligt hårdt. Den såkaldte kontantstøtteordning er et groft eksempel på den asociale politik. Ordningen indebærer, at forældre får penge for ikke at have sine børn i institution. Konsekvensen er forringelse af den offentlige børnepasning, nedlæggelse af børnehaver og et stort tilbageskridt for kvinders frigørelse fra rollen i familien.

I flere år har den norske arbejderklasse ligget under for det såkaldte "Solidaritetsalternativ". Dette indebærer, at arbejderne skal være "solidariske" og ikke kæmpe sammen for højere løn. På den måde skulle der i følge regeringen komme flere i arbejde. Det eneste, der er kommet ud af dette, er lavere realløn og større profitter til cheferne.

I løbet af det sidste års tid er selvtilliden i arbejderklassen imidlertid vokset, og dette udmønter sig i øget kamp i arbejderklassen.

Under sidste års overenskomstforhandlinger lykkedes det således at sprænge rammerne i "Solidaritetsalternativet", og gennem strejker vandt arbejderne større lønstigninger.

For transportarbejderne var det tilstrækkeligt at true med at spærre grænseovergangene for at nå frem med deres krav. Aktionsformen var inspireret af de franske og danske transportarbejderes aktioner i 1997, hvor begge grupper havde succes med at blokere grænserne.

Store elevdemonstrationer

Efterårets finanslov indeholdt bl.a. massive nedskæringer på bevillingerne til kommunerne, noget som ramte skolebudgetterne særligt hårdt. Dette førte til omfattende aktioner fra elever og forældre.

I Kristiansand, en by med 75.000 indbyggere, gik 9.000 mennesker i demonstration mod nedskæringer, og aktionerne spredte sig til flere større og mindre byer. Protesterne førte til sejr – i Kristiansand fik man en betydelig forøgelse af skolebudgettet.

Regeringen ville gennem finansloven også stjæle en feriedag fra de norske arbejdere; men da 1,3 mill. arbejdere truede med generalstrejke, trak regeringen forslaget. Generalstrejken blev alligevel gennemført og blev den største nogensinde i den norske arbejderklasses historie, selv om den kun varede i to timer.

Radikalisering

"Røde-Oscars" – Oscar La Fontaines – afgang er både i Tyskland og det øvrige Europa blevet mødt med jubel fra kapitalinteresser og højrefløjs-socialdemokrater. Hans afgang resulterede umiddelbart i en styrkelse af aktie- og valutakurserne – kaldet Oscar-effekten.

Men for venstrefløjen i Tyskland har det givet anledning til demoralisering blandt mange organiserede venstrefløjsfolk. Men samtidig har det betydet en øget politisk radikalisering blandt de dele af arbejderklassen og de unge, der orienterer sig mod socialistiske ideer. Som eksempel nævnte Oliver Nachtwei en helt frisk opinionsundersøgelse hvor 83 pct. svarede ja til, at det er bosserne, der har magten i samfundet. Det betyder også, at flere begynder at miste deres illusioner om, at magten ligger i parlamentet, og om socialdemokratiets vilje og evne til at skabe sociale forbedringer.

Linksruck – som er IS's søsterorganisation i Tyskland – oplever for tden større interesse og åbenhed for at diskutere revolutionære socialistiske ideer på avissalg og demonstrationer, og især blandt studerende og unge arbejdere får organisationen nye medlemmer i dag.

Oliver Nachtwei ser da også optimistisk på fremtiden. Gennem de sidste 3-4 år har Linksruck oplevet en fordobling af medlemstallet til ca. 1000 medlemmer i dag.

Større åbenhed

Det høje aktivitetsniveau inden for arbejderklassen i Norge har betydet, at vore norske kammerater oplever større lydhørhed og interesse over for kapitalismekritik og socialistiske argumenter.

Under generalstrejken i oktober sidste år deltog 12.000 mennesker i en demonstration i Oslo. Her solgte IS 51 eksemplarer af bogen Galehusets økonomi, som er en sønderlemmende kritik af markedsøkonomien. IS havde også 200 skilte med parolen: Stop markedets galskab. Beskat millionærerne. De forsvandt som varmt brød til folk, der mente, de kunne bruge dem senere.

Til Transportarbejderforeningens generalforsamling stillede ISere forslag om at vedtage Aktionsprogrammet som officiel udtalelse. Det var kun fire stemmer fra at blive vedtaget. Til gengæld blev et forslag om at støtte indonesiske arbejdere med 20.000 kroner vedtaget!

Dette udtrykker, at i situationer, hvor socialister kæmper inden for klassen, men samtidig udfordrer de herskende ideer, giver det enormt gode resultater.

Fælles for både Norge og Tyskland er, at der blandt arbejdere og studerende foregår et stort ryk til venstre.

Forskellen mellem fattige og rige er blevet øget, og afstanden mellem folks forventninger og den politik, der føres, er kolossal stor. Dette skaber stor utilfredshed som i større og større grad fører til aktioner og strejker.

Både Tim Robinson og Oliver Nachtwei trækker paralleller til situationen i resten af Europa – også i Danmark.

Den socialdemokratiske "bølge" i Europa er udtryk for de krav og forventninger, folk har, om forandring og bedre levevilkår.

For IS betyder det, at mulighederne for at opbygge organisationen og kunne spille en rolle er enorme. For at kunne udnytte denne mulighed er det vigtig at være i stand til at forbinde sig til de kampe, der foregår, og samtidig udfordre de reformistiske ideer, der er herskende inden for arbejderklassen.

Udskrevet fra www.socialister.dk 22. november 2024 kl. 05:34