Nato bruger milliarder af dollar på krigen på Balkan, og den danske regering står ikke tilbage for at åbne statskassen på vid gab for krigsudgifterne.
De burde hellere bruge pengene på at forbedre levevilkårene for befolkningen på Balkan, samt til at genopbygge det, der er tilbage af den danske velfærdsstat.
Arbejdere og studerende i Serbien kan, gennem fælles kamp, vælte Milosevic.
Men Nato smadrer disse kræfter.
Herhjemme har store grupper af offentligt ansatte sagt nej til de løn- og arbejdsforhold, de får tilbudt i en udsultet offentlig sektor.
Sygeplejerskerne strejker – men for den danske regering er det vigtigere at bruge pengene på militært isenkram, end på at sikre almindelige folk en ordentlig tilværelse, hvor der er råd til ordentlige skoler, sygehuse og hjemmehjælp.
Regeringen har bekendt kulør – både i Danmark og på Balkan, kan de folk, der kunne ændre på tingenes tilstand kanøfles.
Men sådan behøver det ikke at være.
Det kræver aktivitet fra bunden af systemet og det kræver mange organiserede socialister at hamle op mod Nyrups forfærdelige politik.
Gymnasielærere og elever over hele landet har den seneste tid aktioneret for bedre forhold. Deres fælles kamp bør inspirere alle, der ønsker en aktiv kamp mod forringelser af velfærden
Redaktionen afsluttet: 18. maj 1999
Pizza King, Peasantville, IS-Websider
Udskrevet fra www.socialister.dk 23. november 2024 kl. 20:39