Socialistisk Revy nr. 15 – Side 4 – Juni 1999


Plasterpakkere i oprør

Tvangsaktiverede i Allerød, Helsingør og Frederiksværk gør oprør mod de arbejdsforhold, de pakker plaster under.

De tvangsaktiverede har gennem hele april måned lagt en lille seddel i flere tusinde æsker med Compeed-plastre, de har pakket for den private virksomhed Coloplast.

Sedlen fortæller, at plastrene er pakket af danske slavearbejdere, for en meget lav løn og uden ret til ferie. Sedlen opfordrer forbrugeren til ikke at købe plastrene.

– Vi vil gøre opmærksom på, at arbejdet foregår med tvangsarbejde. Det er fuldstændig horribelt, at firmaer bruger arbejdskraft til så lav en løn, siger Erling Frederiksen, sekretær i Landsorganisationen af Arbejdsledige, der har organiseret aktionen.

Lønnen for at pakke plastre er 10,74 kroner i timen.

 


Udskrevet fra www.socialister.dk   23. november 2024 kl. 19:55