Socialistisk Revy har talt med Tine Møller og Dorte Lange, hhv. medlem i amtsbestyrelsen af Dansk Sygeplejerråd i Århus amtskreds og tillidsrepræsentant for lærerne på Ny Holte skole.
Hvordan udnyttes den utilfredshed, som er kommet til udtryk hos mange offentligt ansatte?
Tine: På vores område er det meget forskelligt. Der er nogen, der straks er klar til at tage en konflikt, mens andre er mere tilbageholdende, selv om de stemmer nej. Det er tydeligt, at konflikten i 1995 har sat sine spor, hvor løftet om forbedring dårligt kunne ses. Klart nok fik vi enkelte forbedringer, men slet ikke i det omfang vi ønskede. Derfor er der også nu en følelse af, at vi heller ikke denne gang skal regne med at få alle vore krav opfyldt.
Dorte: Hvad angår fagtoppen, så har de slet ikke været interesseret i at udnytte utilfredsheden. De forstår slet ikke, hvorfor den er der. Da udmeldingen om, at man ville have mere forberedelsestid og slet ikke accepterede nogen forringelser kom, blev dette på ingen måde brugt under forhandlingerne. Ydermere har man trukket forløbet i langdrag, så en konflikt vil komme i ferien og ikke i eksamensperioden. Dette er naturligvis latterligt, da det på ingen måde villægge det fornødne pres på forhandlingerne.
Hvordan kan utilfredsheden blive til kamp og ikke apati?
Tine: Det er svært at svare på. Det handler meget om, at kunne argumentere helt generelt, fx hvorfor skal offentligt ansatte ikke have samme arbejdsstandard som privat ansatte? Men det at føre samlede forhandlinger vil også spille en stor rolle, så man ikke føler sig isoleret. Samtidig er befolkningens opbakning vigtig. Medierne har kørt en stor hetz mod sygeplejerne med halvvejs løgnagtige historier om vores nuværende forhold, så det bliver måske sværere at få opbakning til kravene, end det var under strejken i 1995.
Dorte: Det bliver meget svært. Vores hovedbestyrelse har redet den værste storm af, hvilket sås ved, at kun 50,6 pct. stemte nej. Så lige i øjeblikket tror jeg ikke meget på en konflikt. Men det er klart vigtigt, at man kommer ud med information om de forringelser, der er i vente. Den nye folkeskolelov lægger op til, at der kommer en meget kraftigere kontrol med lærernes arbejde. Det samme kendes fra England, hvor lærere er blevet fyret og hele skoler lukket på den regning.
Kan eller skal man opbygge netværk på tværs af faggrupperne?
Tine: Jeg er stor tilhænger af samarbejde. I Århus kører vi netop en model, hvor de offentligt ansatte står sammen om at forhandle med amtet.
Derved undgår vi, at de forskellige grupper bliver spillet ud mod hinanden, samt vi står meget stærkere i selve forhandlingssituationen. Det er meget naturligt, at uanset om man er skraldemand, lærer eller sygeplejerske i det offentlige, så bakker man op om hinandens krav.
Dorte: Jeg bakker naturligvis også op om dette, men har dog ikke selv kendskab til et sådant netværk. I øjeblikket er det desværre sådan, at fagtoppene står splittet.
Da sygeplejeskerne splittede KTO-forliget, så man det fra DL's side som et angreb på dem. Man har accepteret den økonomiske ramme, der er lagt ud, og i stedet for at stå sammen med sygeplejeskerne om at udvide rammen er man gået imod,og har set deres udspil som et angreb på egen overenskomst. Her ville et netværk have sat en anden dagsorden, men det er tydeligt, at det ikke kommer gennem den nuværende fagtop.
Hvor er oppositionen til fagtoppen, og hvordan kan den styrkes?
Tine: Jeg oplever ikke, at der er en direkte opposition, men det er klart, der er en stor utilfredshed med toppen. Det var jo kun Else Kayser fra Århus, der var imod KTO-forliget i første omgang.
Men det handler ikke om, hvem der fx er formand, men om at de menige medlemmer lægger pres på fagtoppen for at føre en solidarisk politik.
Alene på vores eget område har toppen været langsomme. I starten måtte vi selv tage initiativ til at lave informationsmateriale.
Netop dette er jo enormt vigtigt, hvis vi skal have forståelse og opbakning til en konflikt i befolkningen.
Dorte: Oppositionen ligger i øjeblikket hos de aktive kredsformænd og tillidsmænd over hele landet, der har kørt nej-kampagnen. Styrkelsen af denne ligger to steder.
Dels at sætte fokus på forringelserne i overenskomsten, men i høj grad også at få involveret flere aktivt i dette arbejde.
Styrken ligger i, at folk opdager, at de selv er med til at gøre en forskel.
Udskrevet fra www.socialister.dk 23. november 2024 kl. 21:09