Socialistisk Revy nr. 15 – Side 21 – Juni 1999


Nyt fra Socialisternes Webmaster

af Brian Josefsen

Dette er det første indslag til en serie af faste anmeldelser af hjemmesider, der er relevante for sodalister.

Vi lægger ud med IS's egen hjemmeside.

Den umiddelbart første observation man gør sig, når man kommer ind på siden, er overblikket, Alt er opstillet på en forbavsende logisk måde set i forhold til den skødesløse nye generation af webmastere. Intet er overladt til tilfældighederne eller spontane indfald.

Farvevalget udstråler seriøsitet og saglighed, og der er ingen ligegyldig grafik (Det kan vel ikke forbavse nogen, at reklame-bannere ej heller er at finde). Et hurtigt blik hen over siden og man finder, at dette også er værestedet for nærværende magasin. Ved hjælp af nogle få klik kan man læse ældre udgivelser. Dette lader vi op til læseren at nyde i fred, det skal blot nævnes, at her kan findes enorm inspiration til oplæg m.m.

Internationale Socialisters forlag er såmænd også at finde her.

Fra undertegnede skal der lyde stor ros for en meget lille, men vigtig detalje: der bliver tydeligt gjort opmærksom på at Internet Explorer 4.0 brugere kan slå en menu ud som øger overblikket over havende titler (Godt for dem). Dette er absolut stedet for dem, der ønsker at spare nogle kroner på litteratur, hvis man kan affinde sig med at læse den på skærmen.

Generelt kan der siges om siden: Meget pænt layout, saglig, velfungerende, ingen blindgyder eller manglende filer og en meget sjælden ting på så store sider, grafikken er tilpasset til formater der ikke fylder så meget, altså mere hastighed.

Hvis jeg anmeldte som DR2s ellers glimrende program "Bogart", ville jeg på en 10er skala kaste 9 tastaturer og en Macintosh efter webmasteren for veludført stykke arbejde, den l0. kan ikke gives, da man ikke finder siden, hvor man ville forvente det.

Du finder nemlig denne spændende side på den lidt underlige adresse:

www2.dk-online.dk/users/is-dk/

Ris & ros eller forslag til næste måneds anmeldelse modtages gerne direkte til josefsen@anarki.dk

 


Udskrevet fra www.socialister.dk   23. november 2024 kl. 19:52