En krig har altid en sikker vinder – nemlig våbenindustrien, og krigen i Kosovo er ingen undtagelse.
Mens krigen har stået på, er aktierne for "Raytheon", der laver laserdirigerede bomber, steget med 25%. Hos Boeing, der laver krydsermissiler, er aktierne steget med 20%, og British Aerospace har haft så god en afsætning på deres angrebsfly, at deres aktier er steget med 12%.
Disse og andre firmaer, der også lever af at producere og sælge udstyr til destruktion og drab, er, som alle andre kapitalistiske firmaer, tvunget til at skrabe størst mulig profit sammen. Derfor gør de hvad de kan, for at få NATO til at intensivere brugen af våben – og dermed intensivere ødelæggelserne og de menneskelige lidelser.
Samtidig bruger disse virksomheder våbnenes kunnen og dermed krigens gru som reklame på diverse våbenmesser. Se hvad vi kan dræbe.
Dette er et af de mest afskyelige og groteske træk ved kapitalismen og i sig selv et argument for at afskaffe dette vanvittige og destruktive system og indføre socialisme.
Udskrevet fra www.socialister.dk 23. november 2024 kl. 20:38