Socialistisk Revy nr. 16 – Side 18 – Juli 1999


Nyt fra socialisternes webmaster

af Brian Josefsen

Denne gang er det Rebels hjemmeside der kommer under luppen.

Denne hjemmeside er efter undertegnedes mening en af de flotteste blandt danske venstrefløjspartier. Den er simpel at browse rundt på, selvom den dækker både feminisme, fagligt arbejde, miljø, uddannelse m.m.. Den indeholder et debatforum, hvor der kan diskuteres og udveksles ideer efter NEWS-group modellen. Rebel har også en meget klar mening om den browser du bruger: "Microsoft explorer er noget lort".

En af de meget gode grafiske detaljer er struktureret med et rulle panel i siden, der gør det meget nemt at navigere rundt. Det skal lige siges at webmasteren har gjort sit absolut yderste for at siden er sværere at læse i de ældre udgaver af Internet Exploreren fra Microsoft. Lidt synd at folk der ikke har teknisk kompetence til selv at installere Netscape Navigatoren (der for øvrigt er bedre) må lide under et sekterisk boykot. Hvis man tror, at man kan lukke de transnationale-selskaber med boykot kunne vi jo heller ikke drikke MD eller Kløver mælk(!)

Denne side er bestemt et besøg værd, om ikke for andet så for at forstå hvordan en organisation uden en egentlig ideologi kan vokse sig så stor.

Rebel – revolutionære unge socialister www.REBEL.dk

Kommentarer eller forslag til kommende anmeldelser kan mailes direkte til Brian: josefsen@anarki.dk

 


Udskrevet fra www.socialister.dk   23. november 2024 kl. 20:07