|
Nej til nazi-aktivitet- hverken i Greve, Ålborg eller på Langeland"Aldrig mere nazisme" - det er de fleste enige om, men når nazisterne forsøger at vinde fodfæste, er reaktionerne forskellige: Nogle vil bare ignorere dem, nogle vil forbyde dem, mens andre forsøger at gøre organiseret modstand. Nazisterne forsvinder desværre ikke bare at tie dem ihjel eller ved at forbyde dem. De vokser i ly af krise og social nød - og i ly af mediernes og politikernes dyrkelse af racisme, diskrimination og nationalisme Nazisterne i Danmark er heldigvis kun en lille gruppe. Det skyldes i høj grad, at de er blevet mødt med organiseret modstand, hver gang de har stukket snuden frem. Men et kig ud over Europa viser, at der er grobund for deres menneskefjendske ideer. Selvom de er få i Danmark, udgør de en reel fare for de enkeltpersoner og grupper, der udsættes for deres vold og terror. I Greve og i Ålborg/Nørresundby har nazisterne fra DNSB (Danmarks National Socialistiske Bevægelse) deres hovedkvarterer. Gang på gang har de forsøgt at marchere i gaderne - men aktiv modstand har givet dem nederlag igen og igen. Sidste gang i Greve i august 1998. Nazi-radioen i Greve - Radio Oasen - sender stadigvæk hadsk propaganda ud i æteren. Derfra udsender de også videoer, som viser henrettelser af anti-nazister. I Nazi-borgen i Ålborg/Nørresundby har politiet fundet ulovlige våben. Og Nazisterne der har det ikke nemt, fordi lokale beboere, fagforeninger mv. i har gjort aktiv modstand. Den 13. feb. i år demonstrerede 1000 mennesker imod dem. Og siden er der samlet ca. 10.000 underskrifter ind - foruden at der hver aften bliver protesteret imod dem med fællessange.
Ved Humble på Langeland bor også en flok nazister. De er den danske afdeling af den internationale nazi-bevægelse Blood & Honour, der bl.a. har afdelinger i Sverige, Norge, Tyskland og England. Blood & Honor er startet i 1987 og er bygget op omkring forskellige nazi-bands. De arrangerer koncerter, sælger musik, videoer, T-skirts mv, og tjener mange penge på det. Deres aktiviteter er mest hemmelige, men de forbereder sig til en kommende race-krig, ved at gå amok og terrorisere flygtninge og indvandrere. Nazisterne på Langeland lever helt op til Blood & Honour standard - med deres smadring af pizza-baren i Svendborg og deres lukkede nytårsfest i form af en nazi-rockkoncert i Tårup forsamlingshus. På den 9. april - hvor Danmark blev besat af Nazi-Tyskland i 1940 - er det værd at huske, både hvorfor nazisterne kunne komme til magten i Tyskland, og hvilke frygtelige konsekvenser nazismen fik. Det må ikke gentage sig. Også derfor skal nazisterne bekæmpes mens de er få og relativt ufarlige. Vi er heldigvis mange, som har fælles interesse i at stoppe dem, og der er masser af eksempler på at vi kan gøre det. Det lykkedes i Kværs og Kollund i 1993. I Roskilde i 1995-96 og sidst i Greve i 1998. De er også godt på vej til at komme af med Nazi-borgen i Ålborg/Nørresundby. På Langeland må alle holde godt øje med nazisternes aktiviteter. Og hvis de igen går amok på sagesløse personer eller organiserer deres hemmelige koncerter o.lign, så: Find Jer ikke i nazisterne - men find sammen og stop dem
Enhedslisten, Rebel, Internationale Socialister og Rød Ungdom. Du kan kontakte os på tlf.: 30357020
|
Sidst opdateret 22.8.99