Socialistisk Arbejderavis nr. 164 (14. – 27.8 1997), s. 3. | ||
USA:Den vigtigste strejke i ti år | ||
En massiv strejke i United Parcel Service rejser direkte spørgsmålet om profit eller arbejdsforhold. En sejr kan betyde et brud med tyve års aggressiv arbejdsgiverpolitik. 185.000 ansatte i United Parcel Service (UPS) strejker nu på anden uge. Strejken er organiseret af en af USA's stærkeste og mest traditionsrige fagforeninger, International Brotherhood of Teamsters.
Strejken nedbryder det falske billede af USA som landet uden klassekamp
og strejker.
Tjener enormt Strejken er den største i de sidste 10 år og måske den vigtigste. Dybest set handler den om, hvorvidt arbejderne skal tjene en anstændig dagløn, eller om arbejdsgivernes profitbegær skal fortsætte uhæmmet. UPS tjener enorme penge på sin kontrol over pakketransport i USA. UPS sidder på 80 procent af markedet, svarende til 7 pct. af det samlede bruttonationalprodukt. Sidste år havde UPS et rent overskud på 28 milliarder kr. - over 90.000 kr. pr. ansat. De enorme profitter opnås ved at underbetale og udnytte arbejderne groft. 60 procent af de 300.000 ansatte er deltidsarbejdere, som kun har arbejde, når det passer UPS, typisk 3-4 timer dagligt. Deres løn er ikke engang halvdelen af de fastansattes. En deltidsansat tjener 8,5 dollar i timen, mens de fastansatte tjener 20 dollar. Den tiltagende anvendelse af deltidsarbejde i USA, har presset en stor del af arbejderklassen ud i en situation som "work poor" - fattige med job. En fagforeningsrepræsentant udtrykker det til New York Times: "Vores medlemmer siger til os, at førsteprioriteten er fuldtidsjobs. Folk er nødt til at have flere deltidsjob for at overleve. De arbejder hos UPS og McDonald's. Det er, hvad de er nødt til for at kunne forsørge en familie". Det er presset fra arbejderne på gulvet, som har tvunget Teamsters ledelse til at erklære konflikt. Da præsidenten for Teamsters, Ron Carey, talte til et fagforeningsmøde med 1500 deltagere, blev han konstant mødt med råbet "strejke, strejke". Over hele USA stemte arbejderne massivt for strejken - hele 95 procent stemte ja.
Derfor ryster ikke bare UPS' ledelse, men alle arbejdsgivere i
USA, fordi de frygter, at den amerikanske arbejderklasse igen
vil slås for alvor.
Udfordring En sejr for UPS-arbejderne kan betyde et brud med mange års arbejdsmarkedspolitik i USA, hvor fuldtidsjobs er blevet erstattet af deltid og kollektive overenskomster med individuelle kontrakter. UPS-strejken er også en alvorlig udfordring, fordi den så klart stiller spørgsmålet: Profit til arbejdsgiverne eller ordentlige forhold til arbejderne. I øjeblikket bliver der organiseret sympatikonflikter og støtte til strejken over hele verden gennem det internationale transportarbejderforbund.
Sidst opdateret 20.2.00 |