Den nuværende socialdemokratisk ledede regering har hidtil koncentreret sig om at forsøde livet for de, der i forvejen er rige og ikke har gjort ret meget for at løse almindelige menneskers problemer. Men det kan blive meget værre, hvis vi efter valget får en borgerlig regering.
Per Stig Møller - formand for Konservativt Folkeparti - har fx sagt, at får Venstre og de Konservative flertal med Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet, er de Konservative villige til at føre udlændingepolitik sammen med de to partier. Det vil ikke blive sjovt at have sort hår og mørk hud.
Den borgerlige bloks syn på at løse sociale problemer hedder mere politi og strengere straffe, mens de til gengæld afviser angrebene på chefen for bagmandspolitiet for at holde hånden over selskabstømmerne, som har lænset statskassen for mindst 2 mia. kr.
Den borgerlig bloks ideologi gavner først og fremmest de velbjergede, reaktionære bønder og andre småborgere. Deres mærkesag er at gøre det endnu lettere for arbejdsgiverne at rage til sig. De mener, at fx miljøafgifter ikke må stå i vejen for aktionærernes profit, mens de kræver skærpet kontrol med om arbejdsløse og især flygtninge og indvandrere får et par kroner mere end de lovbefalede almisser.
Nyrup-regeringens vælgere er derimod først og fremmest fra arbejderklassen, hvor man foretrækker kollektive solidariske løsninger, som fx anstændige sygehuse, der er gratis for alle. De kan derfor ikke på samme måde appellere til deres vælgeres grådighed og egoisme. I stedet er Poul Nyrup pisket til at tage børnefamiliernes vilkår op både i sin nytårstale og i valgkampen, fordi en stigende mængde overarbejde og anvendelse af fleksibel arbejdstid har gjort børnefamiliernes liv for stresset.
Problemet er, at snakken om at forbedre børnefamiliernes vilkår forbliver ved snakken. Det bliver ikke fulgt op af konkrete forslag om nedsat arbejdstid, forbedrede orlovsordninger og genindførelse af skraldemandsmodellen. I stedet bliver ansvaret entydigt lagt over på familiernes egne skuldre.
Bag de gyldne løfter ligger en fast overbevisning i toppen af Socialdemokratiet om, at det økonomiske opsving skal bruges til at forgylde de rige, mens arbejderklassen helst skal holde igen med lønnen. Antallet af millionærer er fordoblet i løbet af Nyrups regeringsperiode, men almindelige menneskers løn har stort set stået stille.
Så selvom Nyrups regering klart må foretrækkes frem for den sorte blok, så er der ingen grund til at være tilfreds med Socialdemokratiet.
Toppen i Socialdemokratiet med Nyrup i spidsen har trukket partiet til højre, så det ikke er et parti, der tager udgangspunkt i arbejdernes levevilkår, men derimod i erhvervslivets profit. Vi må derfor stemme på de af arbejderpartierne, som reelt arbejder for at bedre vilkårene for arbejderfamilierne, går imod racisme og fremmedhad, mod dansk deltagelse i USA's krigseventyr og arbejder for et nej til Amsterdamaftalen.
Et beskedent bidrag til at stoppe Socialdemokratiets højredrejning er at stemme på venstrefløjen til venstre for Socialdemokratiet. En vækst for venstrefløjen og et nederlag til den borgerlige blok vil gøre det vanskeligere for Nyrup at forklare, hvorfor han foretrækker at samarbejde med Venstre og Konservative fremfor med venstrefløjen.
Forbedringer kommer ikke af sig selv. Vi må selv rejse kravene og slås for dem. Eksempelvis er det hverken faldet Socialdemokratiet eller toppen i fagbevægelsen ind, at den kommende overenskomstkonflikt kunne bruges til at kæmpe for nedsat arbejdstid. I stedet er fagtoppen enig med arbejdsgiverne om at øge grænserne for fleksibel arbejdstid.
Hvis kravet om nedsat arbejdstid skal blive til noget, må det være arbejdspladserne, der uafhængigt af fagbureaukraterne rejser kravet, aktionerer og går i strejke for det. Det er det eneste, arbejdsgiverne har respekt for.
I Frankrig har de arbejdsløses aktioner bakket op af det meste af den franske arbejderklasse presset regeringen til at indføre 35 timers arbejdsuge. Noget regeringen ikke ville have indført af sig selv. Ligesom studenterne i Tyskland og i Storbritannien har lagt et stort pres på deres regeringer gennem omfattende aktioner. Det kan vi også gøre i Danmark.
Aktivitet fra neden kan ikke bare presse reformer igennem. Det er også spiren til, at almindelige mennesker tager ansvaret for deres eget liv i egne hænder. Fremtidens socialistiske samfund er netop karakteriseret ved, at det er styret fra neden og ikke af korrupte arbejdsgivere og politikere.
Venstrefløjen i Folketinget er imidlertid mest beskæftiget med Christiansborgpolitik. Hvis vi vil have sat mere fokus på aktiviteterne udenfor Folketinget, må vi opbygge et socialistisk alternativ. Det er det, Internationale Socialister arbejder på - kom og vær med.
Soc. Revy - hjemmeside | Toppen af siden | Soc. Revy - indhold nr. 2
Sidst opdateret 9.9.01