Hvordan skal vi forstå historien?

"Alle hidtidige samfunds historie er en klassekampenes historie," skrev Marx og Engels i Det Kommunistiske Manifest for 150 år siden. Det er udgangspunktet for al marxistisk historiefilosofi og har siden dannet grundlag for mange diskussioner om, hvordan man bedst får et ægte billede af den historiske udvikling.

Et nyt bidrag til diskussionen kommer fra ni engelske marxister, der i bogen Essays on Historical Materialism giver deres bud på, hvorfor Marx' metode - historisk materialisme - stadig har relevans i dag. Bogen er et forsøg på at genindføre den marxistiske historieopfattelse, nu hvor firsernes hårde antimarxisme er blevet overvundet, og der igen er åbenhed for marxistiske ideer blandt mange mennesker. Firserne var politisk domineret af folk som Reagan, Thatcher og Schlüter - og på den intellektuelle front herskede postmodernismen, der reducerede alle beskrivelser af fortiden til at være en subjektiv tekst, hvor den ene forklaring i princippet kunne være lige så rigtig som den anden, fordi der ikke findes objektive sandheder.

Til alle tider har mennesker beskæftiget sig med fortiden. Indtil 1700-tallet skete det især i form af mytiske fortællinger, og det meste historieskrivning bestod af kongelister. Med oplysningstiden indførte man en mere videnskabelig tilgang til historien. Marx bygger på denne videnskabelige metode, men bringer den et skridt videre.

"Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på er at forandre den," skriver han. Den historiske udvikling stopper altså ikke med nutiden, men er en fremadskridende proces. Gennem en forståelse af fortiden kan vi analysere os frem til hvilke handlinger i nutiden, der kan skabe forandringer i fremtiden.

Det andet, Marx gør, er at sætte mennesket i centrum for historien. Udviklingen skabes ikke af ideer eller politiske institutioner, men af almindelige menneskers handlinger. Det grundlæggende udgangspunkt er at se på, hvordan mennesket får opfyldt sine mest grundlæggende behov gennem produktion af fødevarer, boliger, klæder osv. Forholdene, hvorunder denne produktion foregår, er afgørende for, hvordan menneskenes indbyrdes relationer former sig, dvs. hvordan samfundet er organiseret. En forståelse af menneskers materielle situation er selve grundlaget for at forstå, hvorfor mennesker handler, som de gør.

I bogens kapitel to lægger Alex Callinicos vægt på, at historien må ses som en del af en helhed. For det første må man sammenkæde de objektive forhold med de subjektive. Fx. har produktionsforholdene afgørende betydning for hvordan mennesker, der arbejder under dem, tænker og handler. For det andet er det vigtigt at indplacere det nationale i den internationale sammenhæng, og for det tredje kan og skal man ikke adskille overklassens og underklassens historie.

Derfor er det utilstrækkeligt når venstrefløjshistorikere har forsøgt at skrive ud fra en metode, der i Danmark er kendt som "arbejderkulturstudier". Det var bestemt en sund og kritisk reaktion på, at historieskrivningen oftest er borgerskabets historie. Men et forsøg på at skrive underklassens subjektive historie løsrevet fra totaliteten ender med netop at sætte de subjektive erfaringer i centrum, hvorefter den ene erfaring kan være lige så god som den anden. Historien fragmenteres til 'mikrohistorie' uden overordnede mønstre og retning.

Bogen er samtidig et forsvar for den marxistiske metode over for især tre andre historieopfattelser: postmodernismen, den konservative opfattelse og den akademiske marxisme.

Antallet af postmodernistiske disciple er faldet betydeligt indenfor de senere år - mange spørger: Hvad kommer efter postmodernismen? Når et angreb på postmodernismen alligevel er vigtigt, er det fordi mange af ideerne stadig trives, har haft stor indflydelse langt ind på den akademiske venstrefløj og vil utvivlsomt ride videnskaben som en mare et stykke tid endnu.

Den konservative historieskrivning står især i modsætning til marxismen på ét punkt: den er konservativ. Historien skal først og fremmest bruges til at bevare samfundet. Nogle konservative tænkere forsøger endda at negligere historien fuldstændigt. De argumenterer for, at alt er forudbestemt. Før i tiden blev disse argumenter ført frem med biblen i hånden. I dag foregår det i genteknologiens hellige navn. En ideologi, der bygger på en mekanisk materialisme, og siger, at vi frem for at være produkter af det samfund, vi lever i, er produkter af vores DNA. En sådan forklaring på sociale problemer som hjemløshed eller alkoholisme tjener selvsagt kun det ene formål, at man vil forhindre folk i at gøre oprør. Hvis alting er forudbestemt, er det nytteløst at forsøge at ændre på de ting, man mener er urimelige.

Den akademiske marxisme lider under det samme problem. Heller ikke hos disse akademikere ser man historien som noget, der skal bruges til forandring - i hvert fald ikke i praksis. Når teorierne udvikles i et vakuum, så mister man muligheden for at lade teorien blive afprøvet i den praktiske virkelighed. Uden praksis som ledetråd kan hvad som helst opfattes som lige relevant at studere, og i længden bliver perspektivet for historieskrivningen indsnævret.

Marx kunne aldrig have udviklet sine ideer i en sådan isoleret tænkeboks. Tværtimod deltog han aktivt i politiske bevægelser og kampe og forstod, at uden en revolutionær praksis kan man heller ikke udvikle en revolutionær teori. Og hvis en revolutionær teori ikke er forbundet med organisation og handling, skaber den ikke forandring og bliver som konsekvens værdiløs og ligegyldig.

Det, der frem for alt gør historisk materialisme relevant, er, at den i modsætning til alle andre tilgange til historien er en metode, der ikke nøjes med at være bagudskuende. Den er fremadrettet, fordi den ser historien som en samlet fremadskridende proces, og fordi den historiske materialisme, ligesom resten af den marxistiske ideologi, ikke blot fokuserer på fortolkning - men først og fremmest er en filosofi og metode for forandring. Derfor er den marxistiske teori ikke et dogme, men en reel guide til handling, der kan forandre historien i fremtiden.

Essays on Historical Materialism er et inspirerende og vigtigt bidrag til dette projekt.

Rikke Holm

Essays on Historical Materialism
John Rees m.fl.
Bookmarks, 1998
202 sider 105 kr. (hos Internationale Socialisters Forlag)

Soc. Revy - hjemmeside | Toppen af siden | Soc. Revy - indhold nr. 7

Sidst opdateret 6.4.01