Hvad bestemmer en vares pris?

Som socialist møder man ofte meget forskellige og fantasifulde forklaringer på hvorfor en uhyggelig lille gruppe mennesker i samfundet er uhyrlig velhavende og det store flertal har problemer med at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk. Det kan også være svært umiddelbart at forklare begreber som merværdi og udbytning for mennesker, der har hovederne fulde af de borgerlige økonomiske forklaringer.

Karl Marx var den første, der var i stand til at give en holdbar forklaring på ovennævnte problemer. I pjecen Lønarbejde og kapital er disse analyser beskrevet. Pjecen består af flere artikler hvor de to hovedartikler er foredrag, Karl Marx holdt i henholdsvis 1847 og 1865. Foredraget fra 1847 var en af Marx' første videnskabelige fremstillinger af økonomien i det kapitalistiske samfund.

Et samfunds karakter bestemmes af de sociale forhold, livsfornødenhederne produceres under, og hvordan disse produkter fordeles blandt samfundets medlemmer. Under kapitalismen ejes produktionsmidlerne af kapitalisterne, og mennesker uden ejendomsret over produktionsmidler er tvunget af deres sociale situation til at sælge deres arbejdskraft til kapitalisterne for at overleve. Disse mennesker udgør arbejderklassen. Og dette er det altafgørende modsætningsforhold i det kapitalistiske samfund. For hvad er det, som skaber værdierne i samfundet, og hvordan fordeles disse ?

Der findes én og kun én værdiskabende kraft på jorden, og det er menneskeligt arbejde. Et træ i skoven får først værdi, når det er fældet og forarbejdet til tømmer, brændsel mv. ved hjælp af menneskers arbejde. Ædle metaller har også først værdi, når de er hentet op fra jordens indre af mennesker. Men hvad så med maskiner, producerer de ingen værdi? Nej, ligegyldigt hvor hurtig og kraftig en maskine end er, producerer den ikke værdi. En maskine er blot materialiseret arbejde. Altså resultatet af menneskers tidligere arbejde. En maskine afgiver i løbet af dens "levetid" dens værdi til de varer, der produceres med maskinens medvirken.

Hvordan måles værdierne så? For at måle noget er det nødvendigt med en målestok. I dagligdagen måles værdier i kroner og øre, som kan aflæses på butikkernes prismærker. Men prismærkerne forklarer ikke hvorfor 1 liter mælk koster 8,25 kr. og et par kondisko 450 kr. Priser i kroner og øre er bare et andet udtryk for den egentlige værdiindikator, nemlig den mængde arbejdstid, som er materialiseret i en bestemt vare. Denne lov for værdimåling, værdiloven, siger kort fortalt, at en vares værdi er lig den mængde arbejde, der er forbrugt til dens fremstilling. Varens værdi bestemmes af hvor meget arbejdstid, der er nødvendig til dens fremstilling under gennemsnitlige produktionsforhold i samfundet. En bestemt type stol bliver altså ikke mere værd, hvis den er fremstillet af en langsom snedker end af en hurtig snedker.

Et eksempel på værdilovens virke ses i computerindustrien. Tidligere kostede en computer en mindre formue, i dag kan en computer købes for ca. 6000 kr. Et resultat af effektiviseringer og masseproduktion, som betyder mindre arbejdstid nedlagt i hver computer.

Med værdiloven i hånden er Marx i stand til at give en videnskabelig forklaring på udbytningen af arbejderklassen. Modsat Marx' forgængere, hvis bekymring for arbejderklassen udsprang af moralske overvejelser.

For at få produceret varer er kapitalisten nødt til at gå ud på markedet og udover at købe råstoffer, maskiner mv. også at købe den eneste vare, som er i stand til at skabe værdi - arbejdskraft. Som alle andre varer bestemmes arbejdskraftens værdi af den mængde arbejde, der er materialiseret i den. For arbejdskraftens vedkommende drejer det sig om arbejderens udgifter til mad, tøj, bolig og til arbejderklassens reproduktion - udgifter til børn, lægebehandling ved sygdom, pension osv.

Set over en vis tidsperiode bliver varer solgt på markedet til deres sande værdi = naturlige priser. Udsvinget i udbud og efterspørgsel på markedet bevirker blot svingninger i priserne i forhold til den naturlige pris. Således falder liberalisternes fantasier om en magisk "usynlig hånd", der styrer markedet og bringer velstand til alle, til jorden med et øredøvende brag.

Karl Marx afliver også myten om det, han kalder "lønfetichismen". Arbejderne sælger nemlig deres evne til at arbejde, arbejdskraften, og IKKE deres arbejde, resultatet af anstrengelserne.

Lad os se på et eksempel, der kan illustrere værdiloven og forklare udbytningen. En arbejder sælger sin arbejdskraft til en kapitalist for 1 dag til sin naturlige pris fx 400 kr. Arbejderen producerer værdi svarende til 100 kr. for hver time han arbejder. Når han har arbejdet i 4 timer, har han produceret værdier svarende til hvad kapitalisten har betalt arbejderen. De har nu udvekslet lige værdimængder. Vil arbejderen nu gå tilfreds hjem efter et reelt bytte, bliver han fyret! Kapitalisten har købt arbejderen til at arbejde 1 dag på virksomheden. Er arbejdsdagen på fx 8 timer producerer arbejderen værdier for 800 kr., men modtager kun 400 kr. for sin indsats. Overskuddet, merværdien, snupper kapitalisten. Det er en handel arbejderen tvinges til at gøre i det kapitalistiske samfund, da han ikke ejer produktionsmidlerne. Udbytningen sanktioneres af den private ejendomsret til produktionsmidlerne.

De riges rigdom stammer fra udbytning af arbejderklassen og ikke fra hårdt arbejde, medfødte evner eller et naturbestemt forhold.

Nyrup Rasmussen udtaler i en patriarkalsk tone, at vi alle må indstille os på at skulle arbejde mere i fremtiden for at bevare velstanden. Når man læser Lønarbejde og kapital ved man, hvis velstand Nyrup Rasmussen ønsker at bevare - de danske kapitalisters.

Som introduktion til den marxistiske økonomi er Lønarbejde og kapital virkelig god at læse. Pjecen er et uundværligt redskab til forståelse af markedsøkonomien og bør være et must for alle, der ønsker at bryde med markedsøkonomiens barbari og skabe et socialistisk alternativ.

Ole Andersen

Læs selv Lønarbejde og kapital (1849) på Marxisme Online.

Læs også: Løn, pris og profit (1865) – desværre endnu ikke online på dansk, men en engelsk udgave findes på The Marxists Internet Archive

Soc. Revy - hjemmeside | Toppen af siden | Soc. Revy - indhold nr. 9

Sidst opdateret 6.4.01