En politisk henrettelse

Den sidste politiske henrettelse i USA fandt sted i 1953, da Ethel og Julius Rosenberg blev henrettet pga. (stadigvæk usikre) anklager for at smugle 'atomhemmeligheder' til Sovjetunionen under den kolde krig.

Den næste politiske henrettelse kan finde sted i en af de kommende måneder. Den tidligere Black Panther, Mumia Abu Jamal, er nu kun én appelinstans fra dødskammeret, efter at han i 16 år har kæmpet for sit liv fra en celle på dødsgangen i et af Pennsylvanias fængsler. Uden nogen kriminel fortid blev Mumia i 1981 anklaget for et politimord og dømt til døden af den simple grund, at han var en markant og talentfuld radikal sort journalist, som havde opnået et stort publikum ved at afsløre politiets brutalitet og racisme i byen Philadelphia.

Mumia Abu Jamal fik aldrig en chance for at forsvare sig gennem hele retssagen i 1982. Dommeren i retssagen, Albert Sabo, er en mand, som har dømt 31 mænd (heraf kun to hvide) til døden, det højeste antal for nogen dommer i USA. Sabo afviste at lade Mumia forsvare sig selv. Han sagde, at Mumias frisure gjorde nævningerne 'nervøse'.

Gennem det meste af retssagen blev Mumia sat i isolationscelle og fik kun nyheder om sin egen retssag gennem aviserne. Mumia blev forsvaret af en inkompetent advokat, som senere fik frataget sin bestalling - og som sidenhen har afgivet en erklæring til forsvar for Mumia, hvor han indrømmer sin egen inkompetence. Anklageren påstod, at Mumia i fuld offentlighed havde 'tilstået' drabet, da han blev arresteret, trods det faktum, at en af betjentene fra arrestationen samme aften udfyldte en rapport, som fastslog, at 'negeren ikke udtalte sig'. Den dræbte betjent viste sig at være skudt af en kugle, som ikke stammede fra Mumias egen pistol. Det gjorde ingen forskel, han blev dømt alligevel. Alle på nær én af de sorte nævninger blev fjernet af dommeren i løbet af retssagen. Sabo instruerede juryen om, at hvis de besluttede sig for dødsstraf, så havde de ikke dermed 'besluttet sig for at slå nogen ihjel', idet den anklagede ville have mulighed for at føre 'den ene appelsag efter den anden.'

Mumia var blot ti dage fra henrettelse i august 1995, da internationale protester tvang Pennsylvanias guvernør til at udsætte henrettelsen, mens Mumia ansøgte om en ny retssag. Dommer Sabo afviste ikke overraskende ansøgningen, og 30. oktober i år stadfæstede Penn-sylvanias højesteret Sabos beslutning om at afvise en ny retssag. Deres enstemmige beslutning fandt ikke en eneste mangel ved Mumia Abu Jamals retssag og afviste, punkt for punkt, hvert argument, Mumias advokater fremførte - det sidste trin i staten Pennsylvanias politiske forfølgelse af Mumia Abu Jamal de seneste 16 år.

Pennsylvanias højesteret besluttede at samtlige forsvarets vidner var 'utroværdige'. Dette inkluderer talrige øjenvidner, der har stået frem og sagt, at de så to mænd løbe væk fra mordscenen, men som ændrede deres vidneudsagn i 1982 efter at være blevet truet af politiet. Et af disse vidner, Veronica Jones, indrømmede i 1996, at hun havde løjet i 1982-retssagen efter, at politiet havde truet med at fjerne hendes børn.

Ydermere besluttede Pennsylvanias højesteret, selvom dommer Sabo under appelsagen beordrede en af Mumias advokater fjernet fra retsalen i håndjern, at 'dommer Sabo udviste ingen fjendtlighed overfor appellanten [Mumia].' Tilsvarende støttede retten Sabos afvisning af mere end 600 sider vidnesbyrd fra FBI's arkiver, der er kommet frem på grund af åbningen af offentlige arkiver under 'Freedom of Information Act', og som dokumenterer, at FBI i årevis har haft Mumia under opsyn. Retten besluttede, at Sabos afvisning var 'en korrekt vidnesbedømmelse. I fraværet af godtgørelse af, at disse dokumenter faktisk stammer fra FBI, var der intet grundlag for at tillade dem som vidnesbyrd.'

Retten afviste også Mumias påstand om, at racisme spillede en rolle i dødsdommen i Philadelphia regionen, idet de udtalte 'vor gennemgang af optegnel-serne viser derimod, at appellanten [Mumia] aldrig gav et tilstrækkeligt bevis for disse påstande.' Men en rapport fra 1998 udfærdiget af Death Penalty Information Centre viser, at sorte udgør 84% af fangerne på dødsgangen i Philadelphia og, at sorte mænd har næsten fire gange så stor sandsynlighed for at blive idømt dødsstraf end andre i Philadelphias retssale.

Pennsylvanias højesteret kan ikke engang foregive at være upartiske i Mumia Abu Jamals sag. Fem ud af syv dommere støttes af Politiets Broderskab. En af dem, Ronald Castille, er en tidligere statsanklager i Philadelphia, der udfærdigede de tidligere retspapirer, der gik imod Mumias appel. Castille er også en af nøglepersonerne i en skandale, der drejer sig om et videobånd, der for nyligt dukkede op, som blev udgivet af Philadelphias statsanklager i 1980erne, og som instruerer anklagere i, hvordan de skal undgå sorte nævninger. Videoen fortæller anklagerne, at 'unge, sorte kvinder er meget dårlige' som nævninger og, at 'sorte fra lavindkomstområder er mindre tilbøjelige til at dømme skyldig. De ringeagter retsvæsenet. De ringeagter autoritet. Derfor skal man ikke have den som nævninger.' Ikke mærkeligt, at Castille blev tildelt 'Årets Mand' prisen af Politiets Broderskabs loge nr. 6. Ikke desto mindre påstår han, han ikke er forudindtaget i denne sag.

Mumia har nu blot en sidste appeludvej - den nationale højesteret. Men i 1996 indførte kongressen en 'anti-terrorisme og effektiv dødstraf'-lov, der lægger stramme bånd på retten til at få sin sag prøvet ved den nationale domstol. Loven forlanger, at den nationale domstol anerkender de beslutninger, delstatens domstol har fundet frem til, som en kendsgerning. Derfor vil alle de øjenvidner, der bekræfter Mumias eget udsagn om, at han ikke begik mordet, ikke komme i betragtning - fordi Sabo har sagt, de ikke skal tages med. Hvad, der er endnu værre, loven forlanger, at dømte indgiver anmodning om appel inden 180 dage efter domfældelsen. Selv hvis en dømt finder beviser for sin uskyld inden, der er gået 180 dage, kan vedkommende stadig blive henrettet. Dette er i hvert fald tilfældet i Mumias sag.

Men kampen for at redde Mumia Abu Jamal vil ikke blive vundet i retssalene. Tusinder af Mumias støtter reagerede på nyheden om Pennsylvanias højesterets afvisning ved at organisere protestaktioner overalt i USA i november. Og det er allerede planlagt at optrappe protestaktionerne i løbet af de næste måneder. En international bevægelse tvang guvernøren til at udskyde henrettelsen i 1995. Vi kan - og må - redde denne revolutionæres liv.

Sharon Smith

Soc. Revy - hjemmeside | Toppen af siden | Soc. Revy - indhold nr. 10

Sidst opdateret 1. jan. 1999