Særnummer – December 1998
Kampprogram for et solidarisk samfund
Finanslovsforliget med indgreb over for førtidspension og dagpengeretten er blot toppen af en skæv udvikling, der har stået på de sidste år. Den udvikling peger væk fra et solidarisk velfærdssamfund. Det skal stoppes.
Der er råd til velfærdssamfundet, men vi kan kun sikre det, hvis vi er mange, der står sammen om at kæmpe for det. Internationale Socialister foreslår her et kampprogram for et solidarisk samfund. Vi inviterer alle med til at diskutere og udbredde det.
1. Nej til fyringer – stop udliciteringer
Den økonomiske krise begynder at banke på døren for alvor. Det skal ikke gå ud over hverken privat eller offentligt ansatte. Virksomhedsejerne må producere til en lavere profit. Hvis de ikke vil det, må staten overtage fabrikkerne. Udliciteringer skal stoppes, da det kun fører til dårligere arbejdsmiljø og ringere offentlig service.
2. Afskaf begrænsninger i retten til understøttelse
- for 30 timers arbejdsuge og 6 ugers ferie
Den nye arbejdsmarkedsreform skærer dagpengeperioden ned til kun 4 år, og alle under 25 år får kun en halv understøttelse. Det skaber øget udstødning, usikkerhed og frygt for arbejdsløshed. I stedet skal vi alle dele det arbejde, der er, og have mere fritid.
3. Kontrol med bank og finansvæsen
Banker, børsfolk og andre pengejonglører har kronede dage – godt hjulpet af regeringen, der fjerner beskatning af aktieudhandel og sænker virksomhedsskatten. Virksomheder unddrager sig beskatning af deres profit ved at sende penge rundt i det internationale finanssystem. Der skal etableres demokratisk kontrol af disse pengejonglører.
4. Genopret den sociale velfærd
I dag behandles syge, ældre, børn og studerende dårligere og dårligere. Der skæres i sundhedsvæsnet, i hjemmeplejen og på daginstitutions- og undervisningsområdet. En solidarisk udvikling kræver:
- Bevar efterlønnen, som den er i dag
- Penge til sundhedsvæsnet og skolerne
- Flere bedre og billige daginstitutioner
- Fordobling af SU til alle studerende
Der er råd
Mange politikere og erhvervsfolk vil sige at der ikke er råd, men det er der. Pengene findes hos de rige:
- Skrot milliarderne til militæret
- Genindfør formueskatten
- Genindfør arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag
- Selskabsskatten skal hæves til 50%
- Genindfør beskatning af aktiehandlen
Socialisme
- alternativet til kapitalismens vanvid
Det kapitalistiske system er det glade vanvid; på trods af, at dets fortalere de sidste 20 år har bedyret, at hvis blot vi overgav styringen af samfundet til de frie markedskræfter, ville fremtiden bringe fred, fremgang og vækst, er det gået stik modsat.
Kapitalismen er i dyb krise. Velfærdssystemer bliver revet ned bid for bid. Arbejdsløsheden vokser, og det samme gør fattigdommen. Krisen skyldes hverken mangel på varer eller penge, tværtimod. Det paradoksale er, at krisen skyldes, at der bliver produceret for meget, samtidig med at fattigdommen blandt millioner af mennesker gør dem ude af stand til at købe de mange varer.
Det er heller ikke penge, der mangler. Verdens 255 rigeste ejer tilsammen en formue, der er større, end hvad den fattige halvdel af jordens befolkning tjener tilsammen på et år. Verdens tre rigeste ejer mere end de 48 fattigste lande har tilsammen. Problemet er, at det rige, privilegerede mindretal ikke investerer deres ufattelige rigdomme i produktion af varer, hvis ikke profitten er tilstrækkelig stor. I stedet foretrækker kapitalisterne at lukke produktionen og fyre arbejderne, hvilket kun gør fattigdommen værre.
Det behøver imidlertid ikke at være sådan. Vanviddet skyldes, at kapitalismen bygger på konkurrence i stedet for fornuft. Hvis arbejderklassen fratog de rige deres magt og privilegier, ville menneskers behov være udgangspunktet for at producere – ikke om produktionen afkastede tilstrækkelig profit.
Men kapitalisterne, som har stor glæde af kapitalismens vanvid, vil ikke frivilligt give slip på deres rigdomme og magt. Magten og rigdommene må vi fratvinge dem gennem en revolution, hvor flertallet tager magten – ikke ved at vælge nye politikere i Folketinget – men gennem at almindelige mennesker bestemmer på alle niveauer i samfundet. Vi må kunne bestemme, hvad der sker på den enkelte fabrik og i den enkelte bydel til, hvad arbejderstaten foretager sig på nationalt plan.
Det alternativ er socialisme, som altså ikke har noget gøre med de bureaukratiske et-parti-diktaturer, som tidligere eksisterede i Sovjet og Østeuropa.
En socialistisk revolution kan ikke gennemføres af et lille mindretal. Det kræver det store flertals aktivitet. Derfor må vi opbygge en revolutionær socialistisk organisation, der kan arbejde for at overbevise flertallet om revolutionens nødvendighed.
Er du enig med os, eller synes du, at det kunne være spændende at diskutere videre om disse spørgsmål, så henvend dig til IS.
Kontakt til IS
O Jeg ønsker at vide mere om IS
O Jeg ønsker at melde mig ind i IS
Jeg vil gerne abonnere på Socialistisk Revy:
0 3 numre for kr. 45,-
0 Et år for kr. 210,-
Navn: ___________________________
Adresse: _________________________
Postnr./by: _______________________
Tlf.: ____________________________
E-mail: __________________________
Sendes til:
Internationale Socialister
Postboks 642, 2200 Kbh. N.
Du kan også ringe til os på: Tlf.: 35 35 67 91
eller kontakte os på e-mail: saa@socialister.dk