Socialistisk Revy
hjemmeside

 
Indhold nr. 12

   

[ Socialistisk Revy nr. 12 ]

Forsidetekst:

GRÅDIGHED

SVINDEL I MILLIARDKLASSEN præger dansk erhvervsliv. Ulovlige priskarteller, selskabstømmerne og senest Kurt Thorsen-sagen med de forfalskede underskrifter. Dermed har erhvervslivet vist, hvad man mener med "socialt ansvar": Rag mest muligt til dig selv.

Samtidig kan de store banker berette om rekordoverskud i 1998, fordi de har bortrationaliseret tusindvis af ansatte og hævet gebyrerne.

Hvis overskuddet ikke ser ud til at blive stort nok, så har erhvervslivet også et svar: Massefyringer. LEGO, Århus Flydedok, Lindøværftet, Telia og mange andre virksomheder har alle fyret hundredvis af ansatte.

Thorsen-sagen viser kapitalismen, når den er værst. Men Thorsen er ikke nogen undtagelse. Kapitalisterne skyr ingen midler for at rage profit til sig.

MENINGSLØSHED

TUSINDVIS AF pensionister er blevet frataget deres hjemmehjælp. Syge og gangbesværede har fået at vide, at de selv må klare rengøringen. Sygehusene forfalder og kan ikke slippe af med ventelisterne.

Det sker, fordi regeringen synes, det er vigtigere at give arbejdsgiverne skattelettelser end sørge for en ordentlig service i kommunerne.

Dette er bagsiden af de riges grådighed. Dette er kapitalismens meningsløshed.

Men i stedet for at stoppe grådigheden, snakker politikerne om flere udliciteringer og mere privatisering.

Regeringen har stillet sig på de riges side. Alternativet til grådigheden ligger ikke i Folketinget, men i kamp på gulvplan.

 

- ideer der kan forandre verden

Læs mere om indholdet i nr. 12

                                                                                                                                             

 

Sidst opdateret 9.9.01