Socialistisk Revy nr. 13 - Side 22 - Marts-april 1999  [ Indhold nr. 13 ]


Interview

Hvordan får vi et mere solidarisk samfund?

SF har spillet ud med et alternativ til de borgerlige. Internationale Socialister har foreslået et "Aktionsprogram for et solidarisk samfund." Socialistisk Revy har samlet Holger K Nielsen, SF, og Ole Mølholm, IS, til en snak om muligheden for at standse de borgerliges fremgang

- Tillykke med fremgangen, hvordan føles det at være landets tredjestørste parti?

Holger: Jeg er glad for, at det i høj grad er SF, der samler den folkelige mistillid til Socialdemokratiet op.

Men vi samler jo ikke det hele op. Jeg er meget bekymret for, at socialdemokraterne har foræret de borgerlige en platform, som kan give dem magten efter næste valg.

De bastioner som Socialdemokratiet har bygget op - den trods alt solidariske opbygning, vi har haft i samfundet - den frygter jeg er på spil.

Derfor må venstrefløjen gå ind og påtage sig et større ansvar for at forhindre, at de borgerlige får magten. Det bliver svært, men ikke umuligt.

Men det forudsætter en diskussion i befolkningen om at få skabt et alternativ til de borgerlige.
 

- Hvad skal et sådant alternativ indeholde?

Holger: Vi skal vise, at det er muligt at føre en visionær politik og samtidig fastholde en grundlæggende økonomisk ansvarlighed. På den ene side er der nogle statsgældsproblemer og betalings-balanceproblemer. På den anden side kan man inden for den ramme prioritere og gennemføre nogle perspektiver. Vi har nogle overskrifter:

1. En solidaritetsreform

Der er stadig 180.000 registrerede arbejdsløse, og samtidig en halv million andre, som er uden for arbejdsmarkedet. Det er der grund til at tage alvorligt, fordi indgangen til fællesskabet i vores samfund er en plads på arbejdsmarkedet.

Der må stilles krav til arbejdsgiverne om at tage en større del af deres sociale ansvar. Hvis det ikke er nok, må der skabes offentlige jobs. Vel at mærke ikke aktiveringsjobs, men ordentlige jobs.
[ Holger K. Nielsen

SF har spillet ud med et alternativ til de borgerlige
 

 

2. Den offentlige sektor

Man er nødt til at lave nogle prioriteringer inden for den offentlige sektor. Nogle områder skal have flere ressourcer, men man må også stille krav til de offentligt ansatte.

Jeg tror, man skal lave en samfundskontrakt mellem staten og de offentligt ansatte, hvor man siger: I har sikkerhed for, at I får de og de ressourcer, og så skal I forbedre jeres indsats, så man kan få indfriet de forskellige behov, der er for børnepasning, ældreforsorg, sygehuse, hjemmehjælp osv.

3. En arbejdstidsreform

Kortere arbejdstid. Vi har en ide om en "tidsbank", hvor man selv kan trække tid fra banken. En arbejdstidspolitik, som kan skræddersys til den enkeltes behov.

4. Teknologipolitikken

Vi kan ikke matche USA og Japan, men vi skal udnytte teknologien på en human måde. Det forudsætter demokratisering på arbejdspladserne og store ressourcer til uddannelsessystemet.

5. Grøn politik

Vi skal vise, at man kan omstille det danske samfund i en grønnere retning, uden at vi nødvendigvis skal tilbage til stenalderen.
 

- Internationale Socialister har lavet et aktionsprogram - hvad går det ud på?

Ole: Jeg er meget enig med Holger om bekymringen for Venstres fremgang. Det er en bekymring, vi deler. Selv om Anders Fogh Rasmussen forsøger at trække Venstre ind mod midten, så vil et borgerligt alternativ betyde yderligere angreb på velfærdsstaten.

Vi er også tilfredse med, at det i stort omfang er SF, som går frem. Faktisk er det få, der går til partiet Venstre.
  [ Ole Mølholm

Internationale Socialister har formuleret et aktionsprogram til forsvar for job og velfærd
 

Ideen med aktionsprogrammet er at tage fat i de områder, hvor der er sket afgørende forringelser under socialdemokratisk ledelse. Samle en række af de krav, som kan genoprette den sociale velfærd i et fælles aktionsprogram.

Ideen er at rejse en diskussion blandt alle, som vil være med til at opstille et konkret alternativ til den førte politik. Vi må arbejde på et bredere socialistisk alternativ for på den måde at dæmme op for borgerlig fremgang.

Vi skal have diskuteret så mange steder som muligt: Hvad er det for en politik, vi skal kæmpe for, hvis vi vil forsvare job og velfærd og have et solidarisk samfund?

Et af vore centrale argumenter er, at der er råd. Der er råd til at have en samfundsudvikling, som går i en helt anden retning end i de seneste år. Der er råd til ordentlig velfærd og til, at alle kan komme i job, der er råd til at genoprette de mange nedskæringer. Det er simpelthen et spørgsmål om politisk prioritering.

At der er råd bygger vi bl.a. på, at produktiviteten er vokset omkring 2 pct. hvert år siden 1970. Profitterne vokser. Den "økonomiske kage" er blevet væsentligt større.

Samtidig har vi kæmpeudgifter til militæret. Formueskatten er fjernet. Selskabsskatten er lempet betydeligt osv. Så der er råd nok til en anden udvikling. Det er et spørgsmål om et politisk valg.

Det er utroligt positivt, at SF rejser en sådan diskussion. Vi mener også, at det handler om at opbygge et alternativ til de borgerlige.

Men der hvor vi nok er uenige med SF er, at vi lægger vægt på at opbygge en bevægelse, opbygge en styrke og en egentlig kamp - uden det tror vi ikke på, at tingene kommer igennem.

Holger: Vi skal have en bred diskussion, og derfor er det helt fint, det som I er gået i gang med.

Men vi har måske et lidt bredere sigte. Der skal rejses en bredere socialistisk bevægelse, det er jeg enig i. Men i den aktuelle situation er man også nødt til at tænke i centrum-venstre baner. Derfor har jeg foreslået en rød-grøn regering.

Det handler om at give projektet en vis troværdighed. Hvis vi skal forhindre, at Venstre kommer til magten, skal vi finde en bredde i det politiske alternativ.

Du har ret i, at der er råd til meget mere. Men det kan også være nødvendigt at foretage prioriteringer inden for velfærdssamfundet.

Det hænger sammen med debatten om de økonomiske balanceproblemer. Hver gang de borgerlige skal være med til nedskæringer, der berører deres kernevælgere, slår de syv kors for sig. Fx forsvarsudgifter, rentefradragsretten.

Vi har en meget god sag, når vi går i en diskussion om en konsekvent økonomisk ansvarlighed.

Vi formulerer vores politik inden for den ramme, hvor vi i princippet kan blive et regeringsparti. Socialdemokratiet er så meget på hælene i øjeblikket. Hvis der skal være et troværdigt alternativ, må der andre kræfter med, og der må venstrefløjen gå ind og tage et ansvar.

Ole: Vores udgangspunkt er et andet. Men vores aktionsprogram er ikke et rent socialistisk projekt. Man skal ikke være socialist for at gå ind for det. Det er også et bud til alle de socialdemokrater, som er usikre, og som har svært ved at se alternativet. På den måde definerer vi det også bredt. Det er et oplæg til diskussion for alle, som er utilfredse, og som vil have en anden udvikling i samfundet.

Faren i det andet er, at i stedet for at opbygge en bevægelse omkring nogle krav, så kommer den politiske dagsorden til at ligge et andet sted - i forhandlinger med fx de radikale. Det, der virkelig er brug for, er at få en bred diskussion omkring: Er det muligt at vi kan få en anden udvikling i det her samfund.
 

- Hvordan får man gang i den folkelige debat, som SF har lagt vægt på?

Holger: Vi vil holde en række møder, gå i medierne, lokalt holde møder med andre kræfter osv.

Efterhånden som folk indser konsekvensen af, at Venstre måske får magten, så bliver det muligt at få skabt en bred debat om det politisk grundlag, hvilke punkter er de væsentligste osv.

Det er, hvor vi er i øjeblikket. Men jeres aktion er helt fin, og jeg hilser alle de aktiviteter velkommen, som kan bidrage til processen.

Ole: Et konkret udgangspunkt: På gymnasier, universiteter osv. kører der en kampagne, "Nu er det nok". Selv om langt de fleste jo ikke er politisk organiserede, er der en utrolig lyst til at diskutere, hvordan vi kan ændre på de vilkår, som studerende har i dag, så man kan få mulighed for at få en ordentlig uddannelse. Ideen med aktions-programmet er at diskutere, hvordan det er muligt at rejse nogle krav og få dem gennemført.

Den sidste overenskomststrejke på det private område var et godt eksempel. Det der slog hul på den 6. ferieuge var jo overenskomststrejken …
 

- Hvad er det, der sætter dagsordenen: Politikerudtalelser eller overenskomststrejker?

Holger: Det hænger sammen. Man kan ikke få en meningsfuld diskussion, hvis man afkobler det fra det Christiansborgske perspektiv. Folk forholder sig til, at socialdemokraterne laver noget lort, efterlønsreformen var noget lort, og den er gennemført herinde …
 

- Når der skal trækkes den anden vej, kommer det så også derindefra?

Holger: Nej, ikke nødvendigvis, men det skal herind efterfølgende.

Det er rigtigt, at socialdemokraterne fuldstændig har afkoblet sig fra den sociale basis, de har haft. Derfor er jeg helt med på, at man ikke kan gennemføre en forandring, der vil noget, medmindre man har en social basis og en diskussion bag sig.

Men det ene forudsætter det andet. Det handler om at give folk en tro på, at man godt kan protestere i basis, men hvis der ikke bliver noget andet herinde, hvorfor skal man så protestere?

Ole: Faren er, at de parlamentariske kompromiser står i modsætning til bevægelsen. Hvis man taktisk vurderer, at man godt kan gå ind for lidt udliciteringer, og bevægelsen bliver opbygget mod "Ingen udliciteringer, ingen privatiseringer", så har vi skismaet meget præcist.
 

- Hvis man i fx fagforeninger vedtager, at de og de krav bakker vi op omkring, vil det så ikke give et andet magtforhold mellem det parlamentariske, og det der foregår uden for?

Holger: Jeg vil ikke udelukke det, men på forhånd kan det virke lidt uoverskueligt at gå i gang med et sådant projekt, som er meget stort og meget vanskeligt.

Jeg tror der er mere perspektiv i at få alle blomster til at blomstre. Erkende at vi har forskellige roller at spille.

Men hvis fagforeninger vedtager, at efterlønnen skal tilbage, vil det være glimrende.
 

- Hvis den nuværende venstredrejning skal konsolideres, så kræver det vel, at folk siger, at vi ikke kun har et kryds at sætte, vi har faktisk også nogle krav, vi vil have gennemført?

Holger: Hvis man på alle generalforsamlinger i fx SiD og andre steder formulerede nogle fælles krav og opbyggede en faglig styrke, ville det være stortartet.

 

 


Sidst opdateret 4.4.99