"Den borgerligt-liberale side er med de holdninger, der hidtil er
kommet frem, ved at tabe "kampen om sjælene" med et brag, der risikerer at runge
lige så højt og længe, som da ungdomsoprøret startede i 1968"
(Berlingske Tidende, 7.marts 2001)
af Hans Erik Madsen
ATTAC er en ny antikapitalistisk bevægelse, som kræver global retfærdighed, mere demokrati og mindre markedsøkonomi – læs også "Anders Fogh og Co. er i defensiven.
Alle tre krav gør den farlig for magteliten i vores verden. Mindre
markedsøkonomi betyder mindre profit for magthaverne. Mere retfærdighed og mere
demokrati svækker magtelitens privilegier og indflydelse.
Liberalisternes respons på ATTAC-bevægelsen har ikke været til at tage fejl af:
De hader den. Toppen i Socialdemokratiet og fagbevægelsen har efter en
tænkepause valgt at støtte og rose ATTAC.
Er det ikke overraskende, i og med at ATTAC også bekæmper den politik,
Socialdemokratiet og fagbevægelsens top i praksis står for?
Både ja og nej.
Det er ikke overraskende i den forstand, at Socialdemokratiets idegrundlag er,
at styre og kontrollere kapitalismen på demokratisk vis for at få den bedst
mulige velfærd og det bedst mulige samfund ud af det. Ideer og mål, som er
identiske med ATTAC-bevægelsen. Men ja i den forstand, at Socialdemokratiet
samtidig har kapituleret fuldstændig overfor markedsøkonomien.
I dag er det i praktisk politik umuligt at se forskel på Venstre og
Socialdemokatiet. Så derfor udtrykker toppens ja til ATTAC også et tvetydigt
ja.
De er bange for ATTAC ligesom de borgerlige. De er bange for, at ATTAC
mobiliserer deres egne medlemmer og vælgere til en kamp for mere velfærd, mindre
racisme og mindre miljøsvineri. Og de ved godt, at færre og færre tror på
politikere. Tror på, at de holder løfter, tror på, at de gør en forskel uanset
hvilket parti de tilhører - se Gallup undersøgelsen nedenfor.
Magteliten har en klar historisk hukommelse.
De ved godt hvad mere demokrati og bevægelse fra neden kan
betyde.
ATTAC større end '68
De frygter en gentagelse eller en ny udgave af ungdomsoprøret i 1968.
Dengang revolutionerede studenterne uddannelsessystemet i løbet af nogle år;
kvindebevægelsen rev den borgerlige myte om kvinden og kernefamilien ned og
kæmpede for ligestilling og frigørelse; atomkraft i Danmark blev stoppet af
Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA), som var en
græsrodsbevægelse, der igennem oplysning, happenings, festivals osv.
pressede et flertal i folketinget for a -kraft til at undlade at indføre
galskaben; en hel generation blev bevidstgjorte og "røde" i takt med USA's
beskidte krig i Vietnam, og en hel generation lærte, at det nytter noget selv at
være aktiv.
ATTAC vækker disse minder om tidligere tiders bevægelser hos politikerne, og det
gør dem bange.
Men ATTAC rummer potentialet til at blive endnu farligere end 70'ernes
enkeltsagsbevægelser af den simple grund, at ATTAC angriber ny -liberalismen og
kapitalismen over en bred front.
ATTAC er ikke alene en bevægelse, der vil angribe de finansielle transaktioner
ved at indføre Tobin -skatten og afskaffe skatteparadiserne eller kæmpe for at
slette de fattige landes gæld.
ATTAC tænker globalt og handler lokalt. Derfor var ATTAC aktivister også med til
at demonstrere foran NOVO Nordisk i protest mod at medicinalfirmaerne
igennem en retssag vil forhindre Sydafrika i at importere billig kopimedicin
til AIDS ramte. Selvom ATTAC ikke tager stilling til EU, vil der blive
mobiliseret i forbindelse med EU's topmøde i Gøteborg i juni ud fra
hovedparolen: For et socialt Europa.
Uanset om ATTAC aktivister er for eller imod EU vil de stå sammen om at kræve
mere velfærd i Europa – og mindre markedsøkonomi og liberal politik.
Kampen mod privatiseringer/udliciteringer herhjemme er også et oplagt angrebspunkt
for ATTAC, fordi privatisering/udlicitering af rengøring, børnepasning, busdrift,
ældreforsorg og sygehuse forringer såvel ydelserne som arbejdsforholdene for de
ansatte.
ATTAC må konsekvent kæmpe for parolen "mennesker før profit". En bevægelse som
har det udgangspunkt kan blive en afgørende styrkelse af modstanden mod global
kapitalisme og dens udtryk her i landet i form af arbejdsløshed, nedskæringer,
privatiseringer og miljøødelæggelser.
Gallup undersøgelse 19-22.2.2001:
"Hvem vil være bedst til at sikre fremtidens velfærd?
Anders Fogh Rasmussen: 31%
Poul Nyrup Rasmussen: 22%
Andre/ved ikke: 47%
Socialistisk Arbejderavis har talt med ATTAC-aktivister i landets fire største byer
Mads Peter Klindt er studerende ved Aalborg universitet og har været med til at tage initiativet til oprettelsen af ATTAC-Aalborg.
Hvorfor har du valgt at engagere dig i Attac?
Fordi jeg mener, der må gøres noget ved globaliseringen, som den tegner sig i dag. Neoliberalismen er den herskende ideologi og alle humanistiske idealer tilsidesættes til fordel for en konstant søgen efter profit.
Hvordan kan Attac ændre ved det?
I kraft af sin bredde og sin aktivisme! Selv er jeg uorganiseret. Jeg tror,
ATTAC gennem sine medlemmer kan påvirke den politiske dagsorden. Som det ser ud
nu vil hovedvægten af vores arbejde have sit fokus på aktioner som f.eks.
koncerter imod neoliberalismen, demonstration mod Novo, fordi de f.eks.
vil hindre salg af AIDS-medicin til billige penge – de vil score pengene
selv og tænker mindre på de mennesker som er berørt af
sygdommen!
Men et emne, som udlicitering har jeg også tænkt på. Det er vigtigt at kunne
kæde de små lokale kampe sammen med globaliseringen. Danmark er også berørt af
neoliberalismen!
EU’s topmøde i Gøteborg er nævnt som en mulighed for at bekæmpe neoliberalismen.
Hvordan vil ATTAC-Aalborg mobilisere folk til den aktion?
Jeg håber, nogle af de aktioner, jeg har nævnt, kan fange mediernes opmærksomhed. For at blive en succes skal vi være synlige. Desuden er det vigtigt at skabe et godt billede af Attac. Vores modstandere ligestiller os ofte med de autonome galninge, som gang på gang fjerner fokus fra en demonstrations formål og over på vold. Kan vi lave fredelige og kraftfulde happenings, tror jeg, vi vil kunne påvirke mange mennesker til at støtte os og møde op på vores møder og aktioner og selv deltage aktivt. Bliver vi mange, kan vi også presse vores sag på politikernes dagsorden.
Miguel Nielsen, København:.
Hvorfor har du valgt at gå med i ATTAC?
For mig er det de fire hovedpunkter. Dem bakker jeg 100% op om.
Jeg synes, det er lækkert, at man nøjes med at forholde sig til det,
man kan blive enige om, og så holder resten lidt i baggrunden. På den måde er
der størst chance for, at bevægelsen kan blive rigtigt stor, og det er enormt
vigtigt, hvis vi skal have rettet op på nogle af de problemer, der er i
verden i dag.
Hvad er det, der er galt med verden i dag?
For mig er det primære problem den måde, de fattige lande holdes i knæ på. De har jo ikke en chance for nogen sinde at komme på benene, så længe de bliver holdt i en umulig gældsfælde. Og så synes jeg, at systemet i dag generelt sætter penge før mennesker. Det synes jeg er et enormt problem.
Mener du, at ATTAC kan rette op på nogle af de problemer?
Det er jeg helt overbevist om. ATTAC-bevægelsen samler så bredt, at den dårligt kan undgå at blive rigtigt stor. Og når vi er rigtigt mange, der står sammen om de krav ATTAC stiller, bliver politikerne før eller siden nød til at lytte til os og gøre noget ved problemerne.
Johannes Møller Astrup fra Ådalen efterskole ved Århus:
Hvad fik dig til at komme til Attac møde?
Mine lærere på skolen er gamle 68'ere, så de har givet os en masse informationer omkring ATTAC og opfordret os til at være aktive.
Hvilke politiske årsager?
Jeg mener, at fattigdommen i Den tredje Verden er urimelig, og så er der blevet taget nogle ting fra os borgere, som jeg mener, vi skal have kontrol over.
Hvilke arbejdsmetoder mener du, at Attac skal bruge?
Jeg er lidt bange for, at det er en akademisk klub. Jeg håber, at vi kan komme ned på et niveau, hvor alle kan være med. Jeg håber også, at vi ikke kommer til at diskutere hele tiden, men at vi også kommer ud og laver nogle aktioner.
Thilde Hempel, 17 år, gymnasieelev fra Odense:
Hvorfor er du gået med i ATTAC?
Jeg var træt af at sidde på sidelinjen og se på, at andre gjorde noget, og
det var nemt at tilslutte sig ATTAC's 4 hovedkrav.
Jeg synes, Tobin-skatten er en rigtig god idé, og jeg synes, det er
forfærdeligt, at medicinfirmaerne lægger sag an mod Sydafrika for at lave
billig kopimedicin. Medicin der for nogen er livsnødvendig og gør livet
udholdeligt AIDS-ramte.
Hvad vil du gøre i ATTAC?
Jeg vil deltage i møder og debatter og andre aktiviteter. Derudover vil jeg prøve at hive mange flere mennesker med - jeg vil vise dem, at ATTAC kan gøre en forskel.
Hvad kan ATTAC i Danmark gøre i forhold til den finansielle globalisering og de uligheder, den skaber?
Vi starter med aktiviteter på lokalt plan og bevæger os mod det globale ved at arbejde sammen med ATTAC-bevægelsen i andre lande. Vi kan lægge pres på politikerne og magthaverne, så de bliver nødt til at lytte til os og gøre noget.
Skal ATTAC mobilisere til EU-topmødet i Gøteborg i juni, og vil du selv tage med?
Jeg mener, at ATTAC skal mobilisere til Gøteborg. Jeg ville selv meget gerne med, men jeg må desværre ikke, og desuden er det midt under eksamenen. Men hvis jeg havde fået lov, kunne det være ligemeget med eksamenen. Istedet for vil jeg være med til at mobilisere en masse andre, for der skal lægges et massivt pres på topfolkene i EU, for at de får øjnene op og gør noget.
"Vores mål er hverken at få præsident Chirac eller premierminister Juppe afsat. Om det er den ene eller anden spiller ingen rolle. De er alle sammen ens. Vi vil beholde vores offentlige sektor og det sociale sikkerhedsnet. Om det så er højre eller venstre, som holder i tøjlerne, er et fedt."
Udtalelse fra en strejkevagt under decemberstrejkerne i Frankrig 1995 - som satte skub i dannelsen af Attac.