[ Proletar! nr. 4 ]
Proletar! nr. 4
sep 1973

Proletar! hjemmeside

 

Forside

Simpel søgning

Udvidet søgning

Vis numre

 

Temasider

Temaer

 

Indhold nr. 4

Udskriv artikel

 

Nr. 4

Side 1
· Proletar! nr. 4-5 - September 1973 - Forside

Side 3
· I alle lande!

Side 82
· Massakren i Gdynia 17. december 1970. Erklæring fra arbejderne i Gdynia

Side 83
· Øjenvidneskildring fra Gdansk. Brev fra en læge i Gdansk om december-opstanden 1970

 

Hovedmenu

Internationale Socialisters Ungdom

Socialistisk Arbejderavis

Arkivet

Links

English version

   

Proletar! nr. 4-5 – Side 82 – September 1973

Udskriv

Massakren i Gdynia 17. december 1970

Erklæring fra arbejderne i Gdynia

Til alle lande i denne verden.

Arbejderne på værftet “Pariserkommunen” i Gdynia, havnearbejderne såvel som arbejderne og funktionærerne på alle virksomheder i kystområdet beder indtrængende om, at man fordømmer det forbryderiske massemord, som det polske NKVD har begået mod den uskyldige befolkning på kysten. Det var Moczar’s bøddelknægte, der er blevet uddannet på særlige skoler i Slupsk, Pila og andre polske byer. [1]

Vi beder om at få dette brev offentliggjort i alle massemedier, og opfordrer til afstraffelse af dem, der er ansvarlige for befalingen om det bestialske mord på børn, kvinder, på gravide kvinder, på de mødre, fædre, sønner, som den 17. december fulgte Kociolek’s opfordring og skyndte sig tilbage til arbejdet på værftet, på havnen og i de virksomheder, der ligger i Polska-gaden, Marchlewski-gaden og i Oksywie.

Mellem kl. 20 og kl. 21 den 16. december 1970 opfordrede Kociolek over radioen alle til at standse strejken og vende tilbage til arbejdet. Idet de fulgte denne opfordring, begav arbejderne fra de ovennævnte virksomheder sig intetanende og i den bedste hensigt til deres arbejdspladser. På vej til værftet, til havnen og til de nævnte andre virksomheder må man passere en gangbro, der går over jernbanen fra Czerwonych-Kosynierow-gaden (tidligere Morska-gaden) til den nævnte Polska-gade.

Som den første gik en gravid kvinde ned ad trappen fra gangbroen til Polska-gaden; i en afstand af cirka en halv snes skridt fulgte fire arbejdere, der sandsynligvis var fra værftet. I dette øjeblik og uden noget varsel lød en række skud fra en maskinpistol. Med skriget: “Jesus Maria!” rullede kvinden ned ad trappen. Derefter følger den næste salve fra en maskinpistol: En arbejder bliver hængende på trappegelænderet, tre andre falder ned ad trappen. Der opstår en ubeskrivelig panik og forfærdelse; man hører råb: “De myrder!”, der flyder blod.

På Czerwonych-Kosynierow-gaden samledes en stor menneskemængde. Folk skreg: “Mordere! Gestapo!” Man var forvirrede og oprørte over den angivelige folkemagt, der havde givet befaling til massakre og mord.

Således fortsatte det, indtil det blev lyst. Og da det var blevet lyst, trådte også helikoptere i aktion. De kastede tåregas ned på folk og skød på dem med maskingeværer. Mange blev dræbt eller såret. Folk flygtede for at skjule sig for helikopterne.

Uden at bekymre sig om skuddene tog nogle unge mennesker en dør fra et hus og lagde herpå liget af en dreng, der var på vej til skole, da han blev skudt. De dyppede et polsk flag i hans blod og gik i retning af byen. Mindst 2000 mennesker sluttede sig til processionen. De ville gå til bystyret for at afklare situationen.

Da de nåede Swietojanska-gaden, ventede Moczar’s lærlinge på dem. Der fulgte en frygtelig massakre og et forfærdeligt myrderi; skrig og gråd fra mødrene, for hvis øjne værgeløse mennesker blev dræbt.

Vi ved ikke, hvorfor myndighederne har afsagt deres dom over indbyggerne i Gdynia, for i Gdynia har ingen fra folket smadret så meget som en eneste rude, ingen har beskadiget noget. Derfor spørger vi: hvorfor?

Pressen meddeler, at 21 blev dræbt, men der mangler mindst ét nul. De sårede blev behandlet umenneskeligt. Militsen sagde, at banditter kunne rådne op i fred, og at det ikke var nødvendigt at bringe dem på hospitalet. Deraf følger, at en arbejder i Polen af den såkaldte folkeregering opfattes som en bandit. Evig skam over en folkemagt, der myrder sine egne pårørende og sit folk!

Moczar og Cyrankiewicz, der har underskrevet dommen over indbyggerne i Gdynia, såvel som over indbyggerne i Gdansk, Elbag, Sztum, Slupsk og Szczecin, vil aldrig blive glemt af Gdynia for at de lod uskyldiges blod flyde. Vi beder om, at de Forenede Nationers organisationer forlanger af de polske myndigheder, at de offentliggør nøjagtige tal over de mennesker, der blev myrdet i de nævnte byer, og giver ligene tilbage til familierne, for ligene blev ført til et ukendt sted og begravet der. Det andet Piasnica. [2]

Arbejderne på værftet “Pariserkommunen”, på havnen og på de andre virksomheder.

 

1. “Moczar’s bøddelknægte”, d.v.s. militsen.

2. Piasnica Welka: en landsby i nærheden af Gdansk, hvor den tyske besættelsesmagt i 1939 dræbte 10-12.000 polakker.

 

Offentliggjort i Der Spiegel, vol. 25, nr. 6, 1. februar 1971. Oversat af Kjeld Schmidt.

 

 

www.socialister.dk – 22. november 2019 kl. 16:25