[ Socialistisk Revy nr. 3 ]
Socialistisk Revy nr. 3
apr 1998

Socialistisk Revy hjemmeside

 

Forside

Simpel søgning

Udvidet søgning

Vis numre

 

Temasider

Temaer

 

Indhold nr. 3

Udskriv artikel

 

Nr. 3

Side 1
· Vil han holde løfterne?

Side 16
· Ulandsbistand eller erhvervsstøtte?

Side 24
· Den glemte revolution

Side 30
· Derfor tager arbejdsmarkedsforskerne fejl

Side 31
· Oprørerne fra Amistad
· Den Wilde socialist

Side 32
· Foregangsland på vrangen
· Arv og miljø

Side 33
· Kampe gør indtryk

Side 34
· En succeshistorie
· Marxism '98

 

Hovedmenu

Internationale Socialisters Ungdom

Socialistisk Arbejderavis

Arkivet

Links

English version

   

Socialistisk Revy nr. 3 – Side 31 – April 1998

Udskriv

Anmeldelser

Film

Oprørerne fra Amistad

Amistad
Instruktør: Steven Spielberg
Medv. bl.a. Morgan Freeman og Anthony Hopkins

 

Spielbergs seneste film Amistad beskriver et slaveoprør i 1839, der skulle vise sig at være et vendepunkt for kampen mod slaveriet i USA.

Selvom import af slaver fra Afrika blev forbudt allerede i 1808, blev loven ofte brudt, og slaver blev betragtet som privatejendom helt op til 1860-erne, hvor selve slaveriet endelig blev forbudt. Inden da havde slaverne været nødvendige for den bomuldsproduktion, der var hjørnestenen i den tidlige amerikanske kapitalisme. En folkeoptælling i 1810 viste, at hver sjette indbygger i USA var slave, først og fremmest på bomuldsplantagerne i sydstaterne.

En gruppe tilfangetagne sorte fragtes afsted fra Østafrikas kyst mod den spanske koloni Cuba.

På Cuba opkøbes slaverne af to spanske forretningsfolk, der fører dem ombord på deres skib Amistad. Men slaverne gør oprør og vinder magten over skibet. De prøver at tvinge de to spaniere til at sejle dem tilbage til Afrika, men i stedet havner de ved Long Island, ud for New York. Slaverne overmandes og fængsles og snart begynder en retssag om deres status.

Retssagen viser tydeligt, hvordan sorte blev betragtet som ting, fx. er den advokat, der ender med at føre deres sag, ekspert i netop privatejendomsret. Og retssagen udstiller tydeligt hykleriet i det amerikanske samfund: Selvom den amerikanske forfatning fra sidst i 1700-tallet udtrykkeligt siger, at alle mennesker er lige, blev sorte stadig betragtet som andenrangsmennesker.

Filmen er blev mødt med kritik i hjemlandet USA, hvor mange højreorienterede bestemt ikke ønsker den periode af landets historie belyst. Men også venstreorienterede har været kritiske, fordi retssagen godt nok endte med en frifindelse af slaverne, men mestendels drejede sig om international handelsret og ikke om det principielle spørgsmål om slaveriets ophævelse. Alligevel var retssagen et vendepunkt for antislaveri-bevægelsen, og blev af samtiden set som en kamp mellem fortalere for og modstandere af slaveriet.

At filmen vækker så meget opmærksomhed i dag skyldes, at den viser, hvordan slaverne ikke bare fandt sig i at blive mishandlet, men rent faktisk gjorde modstand, samt hvor vigtigt slaveriet var for udviklingen af den amerikanske kapitalisme. Den har også været med til at vise, at sorte ikke kun kæmpede for mere retfærdige vilkår i 1960erne, med Martin Luther King, Malcolm X og De sorte Pantere, men at de hele tiden har kæmpet for deres frihed.

Amistad er ikke en dokumentarfilm og tager sig nogle friheder med den historiske sandhed, men ikke desto mindre er det en type film, der er alt for få af, nemlig en film, der viser hvordan undertryktes kamp mod uretfærdighed kan være med til at forandre verden.

Frank Antonsen

 

 

www.socialister.dk – 19. maj 2024 kl. 23:45