Socialistisk Revy nr. 16 – Side 10-11 – Juli 1999
Overenskomsten
Regeringen undergraver menneskerettighederne
af Poul Erik Kristensen
Regeringens indgreb i overenskomst konfliker er med til at undergrave menneskerettighederne. Det mener international sekretær i FTF, Søren Kargaard.
Ifølge Søren Kargaard er indgrebene i strid med Den Internationale Arbejderorganisation – ILO's – konventioner om retten til at organisere sig og føre forhandlinger.
– Konsekvensen er, at alle lande kan påberåbe sig ret til at bestemme arbejdernes løn- og arbejdsvilkår. Hvordan kan vi for eksempel forklare et land som Iran, at det er i strid med menneskerettighederne, hvis de griber ind over for strejker, siger Søren Kargaard til Fællesrådet, FTF's medlemsblad.
– Den danske holdning er i direkte strid med grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet, som vi selv har underskrevet, fortsætter han.
Toppen af siden
|