Nr. 7 |
Introduktion
DET TRÆKKER OP til åbne klassekonflikter i Europa. Arbejdsgiverne og regeringerne angriber arbejderklassen i forsøget på at restaurere profitraten.
Nedskæringer på sundheds- og socialområdet, fyringer og lønstop er de instrumenter, de forsøger at bruge til at omfordele fra løn til profit.
Men arbejderklassen er ikke mere svækket end, at den svarer igen på angrebene. Siden efteråret har billedet i Europa været præget af, at de røde faner er vendt tilbage i gadebilledet - efter at have været forsvundet i 80'erne.
Charlie Lywood går
i artiklen "Efter Maastricht - hvad nu?" i dybden med
situationen i Europa efter Maastricht-aftalen endeligt blev ratificeret.
Selvom borgerskabet i Europa har satset meget på at trække
den politiske union ned over befolkningerne, har Maastricht-aftalen
ikke kunnet løse det dilemma mellem krise og oprør,
som de står i lige nu.
I DANMARK har vi endnu ikke set de store kampe, men tiltroen til, at Nyrup-regeringen kan løse problemer som arbejdsløsheden og den voksende fattigdom, kan være på et meget lille sted.
Også i Danmark er det politiske klima meget åbent overfor, at alternative ideer kan vokse frem. Men SF har som det eneste oppositionsparti i folketinget til venstre for socialdemokratiet ikke formået for alvor at udfordre regeringen og blive et alternativ til regeringen.
Ågot Berger har
analyseret SFs problemer og giver i artiklen "SF og socialismen"
en forklaring på, hvordan SFs problemer hænger sammen
med deres reformistiske grundlag.
DEN STIGENDE sociale elendighed som følge af arbejdsløshed og nedskæringer har givet anledning til en masse myter og fordomme om, at indvandrere og flygtninge enten er skyld i meget af elendigheden eller får en særlig gunstig behandling i det sociale system.
Inge-Lise Hansen påviser i artiklen "Ghettoer og integration", at myterne og fordommene ikke har hold i virkeligheden.
Redaktionen afsluttet 1.2.94
Sidst opdateret 22.2.00