Socialistisk Revy nr. 15 – Side 5 – Juni 1999
Postbude strejker for flere ansatte
I april gik postbudene på Nørrebro postkontor i en tre-dages-strejke.
Aktionen var en protest imod den alvorlige underbemanding af personale på kontoret. Ifølge tillidsmand på Nørrebro postkontor, Jens Christian Jensen, er dette, et problem, der har hobet sig op over længere tid.
– Budgetrammerne for i år er strammet op, og konsekvensen er, at der ikke bliver ansat nok personale.
– I tillæg er der en rasende stor udskiftning af ansatte på landsplan. Grunden til dette er, at underbemandingen kræver meget overtidsarbejde. Dette gør, at det er svært at planlægge sin fritid.
– Der opstår også et øget arbejdpres og større fysisk belastning på de ansatte, siger Jens Christian Jensen.
Det er ikke første gang, post-budene aktionerer.
Efter tre-dagesstrejken har ledelsen dog givet en undskyldning, og der er indtil videre ansat mere personale på Nørrebro postkontor.
– Vi har indtil nu været for flinke overfor ledelsen, siger Jens Christian Jensen.
– Vi vil blive bedre til at sige fra, og dermed få ledelsen til at reagere på dårlige forhold.
Toppen af siden
|