Socialistisk Revy nr. 15 – Side 20 – Juni 1999
Grundloven – 150 år
Rådsmagt
– demokrati fra neden
af Ida H. Jakobsen og Mikkel Jespersen
Som socialister har vi et bud på, hvordan vi kan organisere samfundet langt mere demokratisk end det er tilfældet i dag. Mange mennesker tror, at vi har et demokrati i dag; men det er reelt sådan, at man enten skal have mange penge eller indflydelsesrige venner for at have noget, at skulle have sagt. Grunden til det er, at magten ligger i de store virksomheders bestyrelser og ikke hos folkevalgte politikere.
Parlamentarismen er i det hele taget ikke særlig demokratisk, idet politikerne ikke skal stå til ansvar for andet end stemmeprocenten ved næste valg. Almindelige menneskers politiske indflydelse begrænses derved, til kun at smide en stemmeseddel i urnen hvert fjerde år.
Der er et alternativ, nemlig rådsdemokratiet. Dette er ikke en teoretisk konstruktion, men en demokratisk styreform, der er opstået spontant, som et led i arbejderklassens kamp mod kapitalismen.
Første gang man så rådsdemokrati i praksis var under 1905-revolutionen i Rusland. Vi har siden dengang set arbejderklassen organisere sig på samme måde, bl.a. under den russiske revolution i 1917, i Tyskland fra 1918-23, i Danmark på Als i 1918, den spanske revolution i 1936, Chile 1970-73 for kun at nævne nogle eksempler. Disse eksempler viser, at rådsdemokrati er arbejderklassens naturlige organisationsform i revolutionære situationer.
Rådsdemokratiet bygger på arbejderråd, som er regionale sammenslutninger af valgte repræsentanter fra de forskellige arbejdspladser. Repræsentanterne vælges direkte, og de kan trækkes tilbage, hvis de ikke opfylder de løfter, de er valgt på. Dermed kommer magten reelt til at ligge hos arbejderklassen.
Rådsorganiseringen er et afgørende redskab under revolutionen for at organisere modstanden, og til at tage beslutninger omkring produktion, distribution og organisering af nødvendige samfundsopgaver.
Også efter revolutionen vil rådsorganiseringen spille en enorm vigtig rolle i opbygningen af det socialistiske samfund. På denne måde vil arbejderstaten blive grundlagt allerede under revolutionen
Rådsdemokrati adskiller sig fra parlamentarismen ved, at al magt udgår fra arbejderklassen, og er derfor gennemført demokratisk.
Toppen af siden
|