[ Socialistisk Revy nr. 15 ]
Socialistisk Revy nr. 15
jun 1999

Socialistisk Revy hjemmeside

 

Forside

Simpel søgning

Udvidet søgning

Vis numre

 

Temasider

Temaer

 

Indhold nr. 15

Udskriv artikel

 

Nr. 15

Side 1
· Arbejdere i Danmark og på Balkan - samme kamp: Brug penge på velfærd - ikke på krig

Side 2
· Arafat vil hellere have magt end stat
· Vi betaler voldsom overpris

Side 3
· Socialister gør en forskel - bliv organiseret

Side 4
· Kræv gratis børnepasning
· Plasterpakkere i oprør (tvangsaktivering Nordsjælland)
· Ingen overenskomst (handicaphjælpere)
· Betal for at gå til læge (Poul Winckler)

Side 5
· Dårligt arbejdsmiljø på ungdoms-uddannelser
· Postbude strejker for flere ansatte (Nørrebro)
· Velfærden presser konkurrenceevnen

Side 6
· Stop Natos krig: Opbyg krigsmodstanden
· International krigsmodstand. Øjenvidneskildring fra Rom

Side 7
· Erfaringer fra Vietnam: Krigsmodstand stoppede USA
· Derfor ønsker vi Natos nederlag

Side 8
· Støtte til UCK er støtte til Nato

Side 9
· Bomber gør det endnu værre
· Brev fra den opposition medierne forsøger at benægte eksisterer

Side 10
· FN er ingen løsning
· Natos bevidste fejlbombninger

Side 11
· 1900-2000 - Myrderiets århundrede: Et system der avler blodige krige

Side 12
· Gymnasielærere og gymnasielever i fælles kamp: Eksemplarisk kamp

Side 13
· Studenter afbrød fest (Odense universitet)

Side 14
· Overenskomstsejr kræver: Solidaritet

Side 15
· Lærer og sygeplejerske: Opbyg en aktiv opposition - Styrk samarbejdet (interview)

Side 16
· Strejkeretten står for fald

Side 17
· Socialistisk EU-modstand

Side 18
· Den Europæiske Union - kapitalens kravlegård
· Nej til Euro'en

Side 19
· Danmark 150 år efter grundloven: Pengenes diktatur

Side 20
· Rådsmagt - demokrati fra neden
· Sikrer grundloven danskerne (Mikael Witte: "Grundloven")

Side 21
· Pizza King - en tynd kop te (Ole Christian Madsen: "Pizza King")
· Pleasantville - en farverig film ("Pleasantville")
· Nyt fra Socialisternes Webmaster (IS-hjemmesider)

Side 22
· Arbejdernes internationale kampdag
· Socialisme fra neden '99 (rapport Århus)
· Gode muligheder for socialister

Side 23
· Marxism '99 i London (annonce)
· IS-Sommertræf (annonce)

Side 24
· Beskat de rige - kæmp for et solidarisk samfund

 

Hovedmenu

Internationale Socialisters Ungdom

Socialistisk Arbejderavis

Arkivet

Links

English version

   

Socialistisk Revy nr. 15 – Side 14 – Juni 1999

Udskriv

Offentligt ansattes overenskomster

Overenskomstsejr kræver:

Solidaritet

af Jens Loller

Overenskomst 99 for det offentlige område rejser spørgsmålet om, hvordan de offentlige lønmodtagere skal organisere sig for på den ene side at støtte hinanden, og på den anden side undgå at ethvert forsøg på at undsige finansministerens stramme styring bliver udlagt som usolidarisk med de andre grupper i fællesskabet.

Det er denne situation både sygeplejersker, gymnasielærere og jordemødre står i. Skolelærernes problem er lidt anderledes. Det handler om, hvor meget de skal arbejde mere for at forhindre, at 100.000 ekstra elever de kommende år kommer til at belaste budgetterne yderligere. Deres situation adskiller sig også ved at dårligt forarbejde fra ledelsen i Danmarks lærerforening betyder, at deres konflikt kan blive lagt i sommerferien, hvor de fleste jo har lavet andre planer, og kamplysten derfor er til at overse.

Pampernes foræderi

Sygeplejerskerne og jordmødrene er begge medlemmer af det kommunale fællesskab KTO, og gymnasielærerne er med i Akademikernes centralorganisation (AC). Sygeplejersker og jordmødrene har mulighed for at konflikte; men er blevet undsagt af formanden for KTO, Poul Winckler. Han har direkte opfordret arbejdsgiverne til at smække låget på pengekisten i, for ikke at belønne nej sigerne og straffe ja sigerne, som han direkte udtrykker det. Det er ikke første gang, Winkler taler arbejdsgivernes sag, på trods af han er betalt for det modsatte. Ifølge Winckler er en yderligere lønstigning til sygeplejerskerne usolidarisk med de andre offentlige grupper, der har stemt ja til deres overenskomster. Logikken er i virkeligheden omvendt.

Hvis sygeplejerskerne er i stand til at hive flere kroner hjem, vil det med garanti give andre grupper blod på tanden til at udfordre Lykketofts snævre økonomiske rammer. Og det er jo nok også Winklers reelle bekymring. Hans funktion som topforhandler er ikke, at sikre medlemmerne de bedst mulige vilkår, men at sikre sig at arbejdsgiverne har tiltro til, at han kan holde oprørske arbejdergrupper i skak. Samtidig fremstiller han resultatet som en vældig sejr for arbejderbevægelsen.

Gymnasielærerne har stemt sin overenskomst massivt ned. 96% har stemt nej og med en stemmedeltagelse på 88% må modstanden siges at være meget markant. Alligevel bliver overenskomsten gennemtrumfet af Amtsrådsforeningen og AC, som rent fagretsligt kan kræve gymnasielærerne idømt bål og brand, hvis de vælger at aktionere imod forliget.

Og her ligger problemets kerne. De offentlige fagforeninger er gået sammen i deres fællesskaber for at kunne stå stærkere overfor deres fælles modstander, som hvad enten det er stat, kommune eller amt, i sidste ende styres af finansministeren. Det kan være meget svært som isoleret gruppe at vinde en konflikt. Sporene fra 1981, hvor socialrådgiverne efter 149 dages strejke måtte kapitulere, skræmmer stadig en del.

Alligevel er det de store fællesskaber, der i dag forhindrer, at der overhovedet stilles spørgsmålstegn ved den ramme, arbejdsgiverne har udstukket.

Aktivitet på gulvplan

For at få forhandlerne til at byde ministeren trods skal de presses. Og den bedste måde at presse vores forhandlere på er gennem aktivitet på gulvplan. Gymnasielærerne er indtil nu dem, der har været længst fremme med mange forskellige aktionsformer. Der har bl.a. været arbejdsnedlæggelser, deponering af elevernes årskarakterer og arbejde- efter-reglerne-aktioner. På Slagelse gymnasium har samtlige lærere enkeltvis bedt rektor om en udtalelse til brug ved jobsøgning. Det er tydeligt, at "Nu er det nok" bevægelsens støtte til og aktioner for gymnasielærerne har inspireret lærerne til selv at gå i aktion.

Problemet er bare, at de er for sent ude. Eksamen står for døren, og de fleste lærere er så pligtopfyldende overfor eleverne, at de har valgt ikke at aktionere under eksamen. Men det betyder ikke, at slaget er tabt. Den gulvplansorganisering og det netværk, der er blevet dannet af gymnasielærere, kan vise sig meget nyttigt. På et tidspunkt skal der samles støtte til kampen mod konkret at få elev nr. 29 i klasserne. Lærerne bør udvise aktiv solidaritet med gymnasieelevernes aktioner i "Nu er det nok". Hvis de samtidig aftaler kollektive støtteaktioner og arbejdsnedlæggelser, når konflikten opstår, er det langtfra sikkert amterne vinder det slagsmål.

Risikoen ved at stå alene udenfor AC må opvejes mod bagdelene ved gang på gang at få trukket en elendig overenskomst ned over hovedet. Der er andre måder at sikre sig opbakning på end ved at være medlem af en centralorganisation. Den bedste måde er ved selv at vise solidaritet med andre grupper, der slås. Gymnasielærerne kunne starte med at støtte skolelærernes kamp mod dårligere vilkår for deres forberedelse. Når så gymnasielærerne skal til at slås mod elev nr. 29 kunne skolelærerne bakke gymnasielærerne op. Der er ingen automatik i denne strategi, men den er utrolig effektiv. Det kræver at man styrker egne netværk og begynder at samarbejde med beslægtede grupper, ikke kun på forbundsniveau, men allervigtigst på arbejdsplads og tillidsmandsniveau.

 

 

www.socialister.dk – 23. november 2024 kl. 18:22