![[ Socialistisk Revy ]](sry12f-l.gif)
Forsiden
Aktuelt
3 Leder
4 Overblik
6-10 Aktuelt
9 Netværk af socialister
32 Kapitalismens etik
Internationalt
10 Brasilien
11 Kosova
12 Rumænien
12 Klassekamp forbi?
13 Kina
14 Jordan
14 Tyskland: Metalarb.
Baggrund
16 Europas studenter
18 SF-fremgang
19 Socialdemokratiet
22 Arbejde mere?
23 Myter om Marx
26 Aktionsprogram
Andet
15 USA på vrangen
28 Anmeldelser
30 Marxisme '99
31 Mød IS
Socialistisk Revy nr. 12 - Side 3 - Februar 1998
Leder
Nu er det nok
To sager har præget dansk politik i begyndelsen af 1999: Kurt Thorsen-sagen og nedskæringer i hjemmehjælpen. I medierne præsenteres sagerne som totalt adskilte, men der er en sammenhæng.
Kurt Thorsen-sagen er historien om, hvordan erhvervsledere, bankfolk og politikere i skøn forening jonglerer rundt med milliarder i et system, hvor svindel, bortforklaringer og løgne er et centralt element. Sagen har afsløret, at når bare man befinder sig på de bonede gulve og har de rigtige venner, så er gavmildheden ganske stor.
Den samme gavmildhed mærkes ikke i kommunerne, hvor mange pensionister er blevet frataget deres hjemmehjælp. Politikere har forsøgt at bortforklare nedskæringerne ved at antyde, at der er tale om krævementalitet hos ellers raske og rørige pensionister.
Men medierne har haft masser af rystende eksempler på, at hjælp til rengøring er fjernet fra fx mennesker over 80 år, som er helt eller delvist lænket til deres seng eller kørestol.
Taget under ét viser de to sager to ting:
For det første, at hvis du befinder dig i toppen af samfundet, så kan du låne så mange milliarder, du vil, uden at nogen snakker om "kreditværdighed" eller undersøger regnskaber.
Hvis du derimod er på bunden af samfundet, så bliver du kontrolleret i alle ender og kanter og må endda finde dig i, at politikere fra den ene dag til den anden fjerner efterløn og hjemmehjælp - og hvis du er i arbejde, så risikerer du, at ledelsen af "konkurrencehensyn" smider dig på gaden.
Der er en afgrundsdyb forskel på top og bund i samfundet. Dette er klasse-Danmark.
For det andet er der et åbenlyst hykleri, når det drejer sig om, hvad der er råd til. Ét enkelt firma, PFA, har råd til at sætte 2,3 milliarder kr. over styr, fordi en enkelt person, Kurt Thorsen, har udtænkt nogle fantasi-projekter.
Men så snart det gælder velfærden, så skal der spares og skæres ned. Regeringens embedsmænd spilder tid på at skrive lange dokumenter om, at vi skal arbejde mere, tage mere overarbejde uden afspadsering, måske afkorte ferierne - alt sammen med udsigt til at efterløn og pensioner på langt sigt beskæres yderligere.
Men de penge, som PFA og Kurt Thorsen sætter på spil, stammer fra almindelige arbejderes pensionsopsparing. De ressourcer, som de rige råder over, har de ikke selv skabt - de kommer fra arbejdernes daglige slid på fabrikker, kontorer, i butikker og institutioner.
På det politiske plan er det desværre svært at øjne et alternativ til dette vanvid. SF har netop markeret partiets 40-års jubilæum, men i stedet for at fastslå partiets socialistiske grundholdninger, så valgte Holger K. Nielsen at tilbyde sig som deltager i en regering bestående af - foruden SF - Socialdemokratiet og en række borgerlige småpartier. Partier som alle sammen står bag smadringen af efterlønnen, og som i mange kommuner er ansvarlige for nedskæringer på bl.a. hjemmehjælp.
Det er svært at forestille sig, at SF-deltagelse i en sådan regering kunne forandre noget som helst.
Som alternativ til SF's perspektivløshed har Internationale Socialister fremlagt et aktionsprogram, der peger på en anden udvikling af samfundet. Programmet peger på et forsvar for job og velfærd for at udvikle et solidarisk samfund. Det handler om en politik, som tager udgangspunkt i almindelige menneskers interesser i stedet for erhvervslivets og storsvindlernes.
Det afgørende i aktionsprogrammet er: Hvordan skal det gennemføres? Og her peges der på, at forandring af samfundet i retning af mere solidaritet kræver organisering og kamp nedefra. Det kræver initiativ på gulvplan.
Her kan et initiativ som "Nu er det nok"-kampagnen, der organiseres af en række studenterorganisationer, spille en vigtig rolle. Denne kampagne forsøger at organisere studerende og elever til kamp imod en uddannelsespolitik, der handler mere om at favorisere erhvervslivet og de rige end om at udvikle uddannelserne.
Kampagner som "Nu er det nok" er vigtige, fordi de giver folk på gulvplan mulighed for at organisere sig, så vreden og frustrationerne kan få en stemme og et politisk udtryk. Lignende kampagner kunne laves inden for masser af andre områder.
Kampagnens aktionsdag den 17. marts er et vigtigt orienteringspunkt for socialister og aktive. Her er muligheden for at markere et politisk alternativ til såvel storsvindlernes grådighed som regeringens nedskæringer. Et alternativ, som ikke lader sig nøje med, hvad politikerne har tiltænkt os, men som sætter almindelige menneskers krav og aktivitet i centrum.
|
AKTIONSDAG ONSDAG D. 17. MARTS1. Nej til forringelser af SU'en 2. Nej til ændringer i kvote 2 optaget 3. Nej til finanslovsstyring af uddannelsespolitikken 4. Mere demokrati
STORMØDER: |
