Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 100 – Februar 1994 – side 4

Serbiske desertører

Nederlag til regeringen

Ole Mølholm Jensen

Den kyniske afvisning af asyl til serbiske desertører, er endt som nederlag for regeringen.

Regeringen er blevet tvunget til at give asyl til de serbiske desertører. Det skyldes ikke at den har fået nye oplysningen.

Det har længe været kendt, at desertørerne kunne forvente at blive straffet ved hjemkomsten. Istedet skyldes tilbagetoget, at der har været et stærkt pres mod regeringens kyniske politik over for desertører fra ex-Jugoslavien.

Birte Weiss og kirkeminister A.O. Andersen forsøgte i en lang periode ihærdigt at imødegå kravet om asyl til desertørerne. A.O. Andersen gik til angreb på de præster, som har arbejdet med at gemme de 4 desertører, som allerede har fået afslag på asyl.

Han krævede dem fyret. Kravet vandt kun massiv genklang i Fremskridtpartiet. Selv inden for regeringspartierne fik A.O. Andersen modstand.

Den afsatte minister Arne Melchior støttede præsterne, og Anker Jørgensen udtrykte fuld forståelse for, at der var modstand mod udvisning af desertørerne.

Den formelle stil smuldrede

Birte Weiss har i hele forløbet haft en bureaukratisk holdning til udvisningen. Hun har lænet sig op af Flygtningenævnets afgørelser og undladt at bruge sin ministerkompetance til at udstede humanitær asyl til desertørerne.

Men nu er den formelle facade krakeleret. Birte Weiss kan ikke længere sidde de mange protester og konkrete oplysninger overhørig. Hun udtaler ganske vist, at “der foreligger en helt ny situation”, hvilket blot er ministersprog for, at hun har ændret holdning.

Hele sagen om dersertørerne rejser igen tvivl om troværdigheden af Flygtningenævnets afgørelser.

Det sker med god grund. Flygtningenævnet har været bekendt med situationen i ex-Jugoslavien. Flygtningenævnet kan ikke have været uvidende om, at hærledelsen for de bosniske serbere har udtalt, at desertører vil blive straffet hårdt.

De nyeste oplysninger om, at selv flygtninge bliver tvunget ind i hæren, kan heller ikke være nye for Flygtningenævnet.

De kan presses

Sagen er i stedet, at Flygtningenævnet på linje med regeringen er påvirkelig overfor pres nedefra mod deres afgørelser.

Udvisningssagen fra Hobro, hvor en ung libaneser skulle udvises, viser det tydeligt. Libaneseren blev ikke udvist fordi hans klassekammerater gik i aktion mod udvisningen.

Det nyeste eksempel på kynismen bag regeringens asylpolitik og Flygtningenævnets afgørelser er dokumentation af, at den tamil der i sidste uge blev udvist, er blevet fængslet i Colombo.

Det burde heller ikke komme bag på hverken Birte Weiss eller Flygtningenævnet. Før udvisningen gjorde Amnesty International opmærksom på, at det var meget risikabelt at udvise tamiler til Sri Lanka.

Regeringens tilbagetog i spørgsmålet om udvisningen af desertørerne fra ex-Jugoslavien, bør få konsekvneser for de sultestrejkende tamilske asylsøgere. De skal have asyl nu. Udsættelse af beslutningen er ikke nok.

Billedtekst:
Birte Weiss må nu give asyl til alle tamiler

Flere artikler fra nr. 100

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Ole Mølholm Jensen

Siden er vist 1690 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside