Socialistisk Arbejderavis
Nr. 100 – Februar 1994 – side 7
Krigen i Bosnien
Ingen fred med FN
Jacob Nøhr Schubart
Bombninger og flere FN-tropper vil skærpe krigen, derfor må Danmark trække FN-soldaterne ud af ex-Jugoslavien.
På NATOs topmøde i midten af januar blev det besluttet, at man vil bombe serbiske stillinger på FNs komando.
Det sagde FNs sikkerhedsråd ja tak til. Bombninger løser ikke krigen i Bosnien.
Hvis NATO bomber, vil det betyde en voldsom eskalering af krigen.
Serberne har truet med at angribe FN-tropperne i Bosnien, hvis NATO bomber de serbiske stillinger.
FN vil så være nødsaget til at sende endnu flere soldater for at beskytte de i forvejen udstationerede FN-soldater.
Således kan FN risikere at blive trukket ind i en lang og blodig landkrig mod serberne.
Det vil betyde endnu flere våben, endnu mere krig og endnu mere død og elendighed i Bosnien.
Mere end én agressor
Billedet af serberne som aggressoren i krigen holder ikke. Kroaterne og muslimerne fører også erobringskrig og etniske udrensninger.
Alliancerne skifter med krigslykken. I dag har Kroaterne og Serberne indledt diplomatiske forbindelser.
Det mest uhyggelige er, at hvis FN bomber vil det betyde store civile tab. Da FN “præcisionsbombede” i Irak i Golfkrigen i 1991 blev over 200.000 civile irakere dræbt.
Det storpolitiske spil om FNs fortsatte engagement i Bosnien kører på fulde omdrejninger.
De lande, der bidrager til FN-styrken er uenige om, hvad man skal gøre for at stoppe krigen.
Der er samtidig stor frustration over, at det til- syneladende ikke kan lykkedes det internationale samfund at skabe fred i Bosnien.
Debat om FN
I flere lande er der en hidsig debat om FN-troppernes fremtid i Ex-Jugoslavien. En del lande vil give FN-soldaterne større millitær magt og lade NATO bombe serberne.
Andre lande blandt andet Canada og Frankrig har truet med at trække deres FN-soldater helt ud af Bosnien.
Problemet er, at FN ikke har nogen løsning på krigen.
Valget står mellem at trække sig ud og derved udstille FNs totale politiske nederlag. Eller bombe serberne og således optrappe krigen i Bosnien.
FN kan ikke stoppe krigen i Bosnien. Som situationen er nu i Bosnien, kan de ikke gøre meget, hverken for at hjælpe civilbefolkningen eller forhindre at kampene fortsætter.
FN forsøger igennem fredsforhandlinger at opnå fred med de stridende parter.
Men ved forhandlingsbordet drejer det sig mere om at rage land til sig, end om fred.
Det betyder, at slagmarkens resultater danner grundlag for hvor, man skal trække grænserne
På den måde er FN med til at opildne parterne til at erobre så meget land som muligt, før de sætter sig til forhandlingsbordet.
Aktuelt er muslimerne ikke interesserede i fred, da de har krigslykken på deres side. Det er kun befolkningen, der kan skabe en reel fred i Ex-Jugoslavien.
Krigen stopper, hvis befolkningen nægter at deltage i magthavernes nationalistiske erobringskrig og gør socialt oprør.
Reelt har FN-tropperne forlænget krigen og trukket lidelserne i langdrag for den hårdtramte civil- befolkning.
Den humanitære indsats har været minimal. FNs flygtningehøjkommisariat vurderer, at nødhjælpsorganisationerne kun dækker omkring 20% af civilbefolkningens behov.
Samtidig anslås det af nogle nødhjælpsarbejdere i Bosnien, at kun omkring 30% af al nødhjælpen når frem til civilbefolkningen.
Det mest forfærdelige ved hele nødhjælps-situationen er, at det meste af nødhjælpen havner på det sorte marked.
Kynismen og hykleriet er enorm i forbindelse med FNs humanitære indsats.
Nye interne FN-undersøgelser viser, at de fredsbevarende FN-tropper står for en del af den sortbørshandel, der forgår i Bosnien.
Ophæv handelsblokaden
FNs handelsblokade må ophæves, så befolkningen i det tidligere Jugoslavien kan få mad. Blokaden rammer kun civilbefolkningen i Ex-Jugoslavien.
Herskerklassen og de rige har ingen problemer med at skaffe mad. De serbiske magthavere bruger handelsblokaden til at samle befolkningen for serbisk nationalisme mod resten af verden.
Det er vigtigt at forstå, at mediernes billede af krigen i Bosnien er forkert.
Det er ikke en borgerkrig hvor tre hære, støttet af deres befolkninger bekriger hinanden.
Krigen er i virkeligheden en lang række lokale småkrige mellem mange forskellige millitsgrupper.
Størstedelen af befolkningen deltager ikke i krigen, og modstanden mod krigen er stor.
I flere områder som Tuzla og Sarajevo lever folk stadig i multietniske samfund. Her forsvarer både serbere, muslimer og kroater blot sin by mod millitsgrupper og regulære hære.
Tropperne ud
Det er vigtigt, at befolkningerne i vesten viser deres modstand mod krigen og protesterer mod bombninger af serberne.
Derfor må vi i Danmark sige NEJ til dansk krigsdeltagelse og opfordre til at trække FN-tropperne ud af Bosnien.
Samtidig må almindelige mennesker forsøge at presse den danske regering til at tage det budskab med sig til EU og FN.
Lige så vigtigt er det, at støtte den eksisterende krigsmodstand i ex-Jugoslavien. Endelig bør vi arbejde for at alle der derserterer fra krigen, eller flygter fra krigens rædsler sikres asyl.
Derfor er der krig
Jugoslavien og især Bosnien var før krigen et multietnisk samfund, hvor de forskellige befolkningsgrupper havde levet i fred med hinanden siden 2. verdenskrig.
Igennem 80erne var den økonomisk krise i ex-Jugoslavien blevet stadig mere omfattende.
Det betød, at levevilkårene for befolkningen var stærkt dalende. I 1988-89 var der kæmpe strejkebevægelser i arbejderklassen imod de dårlige levevilkår.
Nationalisme
Magthaverne frygtede, at befolkningen for alvor ville rokke ved deres magtposition.
Derfor valgte herskerklassen at spille det nationalistiske kort i et forsøg på at spille befolkningen ud imod hinanden.
Nationalismen kom til at virke som en ventil for den stigende sociale utilfredshed med magthaverne.
For herskerklassen blev nationalistisk krig den eneste løsning på den økonomiske krise og den sociale utilfredshed.
Billedtekst:
FN-tropperne har med sin tilstedeværelse forlænget krigen og trukket lidelserne i langdrag. FNs politik i Bosnien er hovedløs.
Se også:
SAA 100: Stop krigen i Bosnien
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed