Socialistisk Arbejderavis
Nr. 100 – Februar 1994 – side 11
Arbejdsmarkedsreform
Regeringen vil ikke knække kurven
Kasper Munk Nizam
Regeringens arbejdsmarkedsreform virker som rene lappeløsninger på den store arbejdsløshed.
Vor tids største problem er den voksende arbejdsløshed. Sidste år var der 333.800 registrerede arbejdsløse, nu er tallet vokset til ca. 350.000. Det er det højeste antal nogensinde.
Det er et stort problem for en regering, der snakker meget om at løse arbejdsløsheden.
Derfor har den kreeret den nye arbejdsmarkedsreform, som trådte i kraft 1. januar 1994.
Rører i gryden
Reformen skulle, ifølge regeringen, være med til at knække arbejdsløshedskurven.
Men arbejdsmarkedsreformen skaber ingen jobs, men kan allerhøjst være med til at røre lidt rundt i gryden.
En del af arbejdsmarkedsreformen er orlovsordningerne.
Tanken bag ordningerne, at man i en periode kan få fri til at gøre ting, man har mere lyst til, er meget sympatiske.
Men regeringens orlovsordninger har indbygget en række afgørende problemer.
For ringe betaling
Understøttelsen ved forældreorlov er kun på 80% af højeste dagpengesats, og det afholder desværre mange fra at tage den.
Uddannelsesorloven kan man kun tage i et år, og man kan almindeligvis ikke få orlov til mellemlange og lange videregående uddannelser.
Også her kan man efter 1.4.95 kun få 80%.
Sabbatorloven kan søges af folk, som er i arbejde, og har været det mindst tre år indenfor de seneste fem år.
Igen er støtten på kun 80% af højeste dagpengesats.
Manglende vilje
Selvom orlovsordningerne er blevet hurtigt populære, er deres positive indvirkning på arbejdsløsheden minimal.
For det første er der ingen regler om, at arbejdsgiveren skal genbesætte den ledige stilling efter en orlovstager.
Undtaget herfra er sabbatorloven, som kun ca. 300 hidtil har søgt.
Det kan betyde, at arbejdsgiveren vælger, at lade kollegerne løbe endnu hurtigere.
Hvis man virkelig vil sikre flere i arbejde, skal alle stillinger genbesættes.
Direktøren i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Preben Buchholt, har skønnet, at kun ca. halvdelen af de nye ledige stillinger bliver erstattet af arbejdsløse.
Det tegner ikke godt, hverken for de arbejdsløse eller for de, der må løbe hurtigere.
Ydermere er det ikke rimeligt, at orlovsansøgerne ikke kan få fuld dagpengesats, når der i stedet bliver ansat en arbejdsløs.
En anden af regeringens målsætninger var at forkorte ventelister til vuggestuer og børnehaver.
Det er imidlertid tvivlsomt om ordningerne vil få den effekt.
Ifølge en rundspørge til landets kommuner foretaget af analyseinstituttet Bureau 2000 er det oftest forældre, som i forvejen ikke har et akut behov for institionsplads til deres barn, der benytter orloven.
Forbundsformanden for Forbundet af Offentligt Ansatte, Poul Winckler, udtalte, at de nye ledige jobs er kunstige tilskudsjobs, idet man får en stor gruppe mennesker, der roterer mellem diverse offentlige tilskudsjobs.
Nye dagpengeregler
Selve dagpengesystemet er også forandret. Det tidligere system med jobtilbud efter 2½ års arbejdsløshed bliver helt fjernet.
Nu er dagpengeperioden på syv år og opdelt i to delprioder på henholdvis fire og tre år.
Som noget nyt har man efter tre måneder ret til at få udarbejdet en handlingsplan, der skal sørge for, at der bliver taget mere hensyn til den enkeltes behov.
Handlingsplanen lægger op til, at der bliver mulighed for at tage større hensyn til den enkelte persons ønsker og behov.
Problemet med handlingsplanen er, at der sagtens kan opstå uenighed om planens indhold eller det kan vise sig at være umuligt at lave en plan. Hvad gør den arbejdsløse så?
Efter 12 måneder har man ret til selvfundet løntilskudsjob, men det giver ikke mulighed for at optjene ny dagpengeret.
I 2.delperiode ændres forholdene.
Nu skal den arbejdsløse aktiveres dvs. ud i tvangsarbejde i mindst 20 timer pr. uge.
Hvis det foregår i offentligt regi, er der et lønloft på 81 kr. i timen.
Jobtilbuddene med tvungen rådighed er faktisk et siciliansk tilbud, som man ikke kan afslå.
Selve aktiveringen med løntilskud, som regeringen vil udbrede, er et problem, fordi antallet af tilskudsjobs vil eskalere, da tilskudsjobene vil presse almindelige ustøttede jobs ud af arbejdsmarkedet.
En ond cirkel
Den tendens vil virke selvforstærkende, idet mere støttet arbejde giver mindre plads til ustøttet arbejde og dermed øget for støttet arbejde. Det er en ond cirkel.
Billedtekst:
Nu skal de arbejdsløse i tvangsarbejde 20 timer.
Se også:
SAA 100: HjemmeService: Nye løntrykkere
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed