Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 100 – Februar 1994 – side 12

Film: Yilmaz Arslan: "Lange Gange"

Uden omsvøb eller bortforklaringer

Gitte Dion Pedersen

“Lange Gange.” Instruktion: Yilmaz Arslan. Distribution: Øst for Paradis, Århus

Filmen foregår på et gigantisk revalideringscenter for børn og unge, der alle er fysisk handicappede. Den starter med en rundvisning af tre slipseklædte mænd.

Rundviseren forklarer stolt om, hvor gode muligheder de unge mennesker får på centeret. De lærer at klare sig selv, og bliver forberedt til en uafhænig tilværelse senere i livet.

Det meste af filmens handling udspiller sig i centerets lange gange. Her færdes forkrøblede kroppe, nogle i kørestol, nogle med krykker og andre igen på deres mere eller mindre velfungerende ben.

Det er dog ikke deres handicap man hovedsageligt bider fast i. For disse mennesker har en fantastisk udstråling. De har de samme problemer og overvejelser om deres fremtidige liv, som andre unge har.

I de lange gange ledes der efter kærlighed, meningen med livet eller bare en at snakke med. Og nogen leder forgæves; som en dreng, der bruger krykker. Han er tilskuer til en hockeykamp der foregår i kørestole, og han får grinet på det forkerte tidspunkt. Hele flokken af kørestolsbrugere sætter efter ham i en nådesløs jagt. Da de indhenter ham, sparker de krykkerne væk under ham, og så vanker der prygl med hockey-stavene. Han bliver ladt alene tilbage, liggende hjælpeløs i den tomme gang.

Også kærligheden findes her, den delvist lammede kvinde Nesrin er kæreste med den armløse dværg Didi. De gifter sig ved et meget pudsigt bryllup, som de selv arrangerer. Et gardin udgør det for slør og Didi nynner selv bryllupsmusikken.

Det er de handicappedes hverdag vi ser, uden omsvøb eller bortforklaringer. Man ser hvordan de prøver at klare sig igennem hverdagen på denne institution. På trods af alle velmente hjælpemidler og tilbud formår den ikke at give de unge en tilværelse, de er tilfredse med.

Det er tydeligt at filmen er lavet af en der ved hvad han taler om. Yilmaz Arslan er selv handicappet, og har levet meget af sit liv på institutioner, der ligner den filmen beskriver. “Lange gange” er hans debutfilm, og man må sige at han har gjort det godt som både manuskriptforfatter og instruktør.

Filmen er fiction, men er bygget ud fra egne erfaringer. Bagefter sidder man med en følelse af magtesløshed. Hvad kan man dog gøre for at hjælpe disse mennesker?

Det er en film der giver stof til eftertanke, og den kan varmt anbefales til alle, der ønsker et indblik i de handicappedes hverdag. For de er jo akkurat ligesom os "normale".

Billedtekst:
Bag ethvert handicap findes ‘normale’ mennesker

TV og video

Den store aktion (Fredag 11.2.,21.30, DR TV). Et dokumentarprogram om kampen mod narkoen på Vesterbro.

Savnet (Lørdag 12.2.,21.15, DR TV). Amerikansk film fra 1981, instrueret af Costa-Gavras, som blev berømt for sin politiske thriller Z om det græske militærkup i 1967. Jack Lemmon spiller en konservativ veletableret amerikaner, som under eftersøgningen af sin søn, som forsvandt i Chile i 1973, opdager, at hans egen regering er dybt involveret i det chilenske militærkup og dets nedslagtning af den socialistiske Allenderegering. Anbefales varmt.

Højen (Søndag 13.2.,14.10., TV2) på Menwith Hill er Englands største aflytningscentral. Udsendelsen følger en gruppe kvinders årelange kamp mod spionbasen.

Roser til anklageren (Onsdag 16.2.,23.15, TV2). Tysk film fra 1959, instrueret af Wolfgang Staudte, om det manglende opgør med nazitidens spidser efter 2. verdenskrig. Filmen blev optaget under store vanskeligheder pga. boycot fra de store filmselskaber.

Tilværelsens ulidelige lethed (Fredag 18.2.,22.00, DR TV). Amerikansk kærlighedsfilm fra 1987, instrueret af Philip Kaufman, og med Daniel Day-Lewis og Lena Olin i hovedrollerne.

Foregår på baggrund af den tjekkoslovakiske oprør mod stalinismen i foråret 1968 og den efterfølgende sovjettiske invasion.

Broen til Sverige (Lørdag 19.2.,16.00, DR P1). Journalisten Erik Valeur giver en kritisk kulegravning af beslutningsprocessen bag Øresundsbroen. Om manglende demokrati, hemmeligholdelser og talmanipulationer.

Socialisme eller død (Søndag 20.2.,23.18, DR TV). To cubanske kvinder diskuterer fremtiden på Cuba.

Video

Blacklistet. Amerikansk film fra 1991, instrueret af Irwing Winkler, og med Robert De Niro i hovedrollen. Foregår i Hollywood 1951 og er en stærk og bevægende film om McCarthys antikommunistiske “hekseprocesser”, og om modet og prisen for at nægte at samarbejde og “sige navne”.

Flere artikler fra nr. 100

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Gitte Dion Pedersen

Siden er vist 1939 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside