Socialistisk Arbejderavis
Nr. 101 – Marts 1994 – side 4
Aktivitet mod nazisterne
Johan Elkjær
Nazister og racister står bag over 200 tilfælde af terror. Men politiet nægter at se virkeligheden i øjnene.
Den 16. marts 1992 eksploderede en brevbombe på Internationale Socialisters kontor. Bomben dræbte en antiracist, der arbejdede på kontoret. Attentatet er stadig uopklaret.
Gerningsmændene til en lang række terrorhandlinger skal utvivlsomt findes i en lille kreds af nazi-grupper. Listen over deres forbrydelser er lang. Den spænder fra benzinbomber mod asylcentre, indbrud og hærværk, til voldelige overfald og trusler – og altså mord. Der er tale om over 200 sager. Disse sager har alle to ting tilfælles: De bærer nazismens og racismens stempel, og de er uopklarede.
Desværre opklarer politiet forbavsende få sager, der drejer sig om nazistisk terror. Det forklares med, at man ikke har nogle spor at gå efter. Samme dag bomben sprængte, kunne det lokale postbud meddele, at han havde afleveret en pakke på adressen. Han havde lagt mærke til pakken, idet den var tung. To dage senere modtog politiet et brev, hvori “nogen”, der kalder sig Frit Danmark/K 12 påtager sig ansvaret for bomben. Politiet har altså et spor.
Men politiet har ikke opklaret, hvem Frit Danmark/K 12 er. Tværtimod har politiet udtalt, at de ikke lægger vægt på brevet. Samtidig har politiet reelt ikke haft folk på sagen de sidste 18 måneder.
Politiet benægter terror
Sandheden er snarere den, at politiets ledelse fortsat nægter at se i øjnene, at der foregår nazistisk terror. Generelt bagatelliserer politiet sagerne som værende “drengestreger”.
Fakkelvagten den 16. marts er en protest mod politiet ligegyldighed. Justitsminister Erling Olsen udtaler i anledning af 2 års dagen for det uopklarede bombeattentat: “Det piner mig, at sagen endnu ikke er opklaret, og vi har bestemt ikke glemt den. Vi arbejder videre og giver ikke op.” Og det lyder jo flot. IS mener imidlertid, at kun fortsat kritik og aktivitet kan påvirke politiets arbejde.
Nazister meget svage
På trods af vold, hærværk, brandbomber og trusler er nazisterne i dagens Danmark meget svage. Deres forsøg på at indføre tyske tilstande er mislykkedes, de har ikke fået folk på gaden mod flygtninge og indvandrere. Tværtimod har folk demonstreret mod nazisme og fremmedhad. Deres forsøg på at stille op til sidste års kommunalvalg var en fiasko. De fik ingen stemmer, og det var umuligt for dem, at stå offentligt frem.
Vi stopper ikke
Deres muligheder for et gennembrud i 1994 er minimale. Men det betyder ikke, at vi skal stoppe med at demonstrere. Dels fortsætter regeringen og arbejdsgiverne med at skabe problemer og fattigdom for stadig flere mennesker. Dels er samme regering med til at skabe racismen ved at give flygninge og indvandrere skylden for den dårligdom og nød, de selv har skabt. Og racismen er det beskidte vand nazisterne svømmer i.
I en række lande omkring os er nazismen i fremvækst. I f.eks. Rusland, Tyskland og Italien vokser nazisterne både i antal og magtmæssigt. Herhjemme kan det gå samme vej, hvis der ikke fortsat kæmpes imod. Garantien mod en sådan udvikling er aktivitet og modstand mod nazismen.
Billedtekst:
Efter bombedrabet den 16. marts 1992 demonstrerede 15.000 mod nazistisk terror (foto: Torben Andersen)
Se også:
SAA 101: Fakkelvagt: Nej til nazistisk terror
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed