Socialistisk Arbejderavis
Nr. 101 – Marts 1994 – side 10
Trotskij
Socialisme skal komme fra neden
Ole Mølholm Jensen
Trotskij fastholdte igennem hele sit liv, at socialisme skal komme fra neden. Det står i modsætning til Stalin, som mente, at socialisme skal komme fra oven.
Trotskij er en af dette århundredes største revolutionære. Sammen med Lenin stod han i spidsen for verdenshistoriens første succesrige arbejderrevolution i Rusland 1917.
Trotskij stod også i spidsen for opbygningen af den røde hær. I årene efter revolutionen besejrede den røde hær de vestlige interventionshære og den kontrarevolutionære hær.
I 1927 sendte Stalin Trotskij i eksil i Tyrkiet. Dermed blev en af de hårdeste kritikere af Stalins undertrykkende magtapparat fjernet.
Trotskij forsatte imidlertid med at kæmpe for socialisme. Hans analyse af revolutionen i Kina i 1927 og den spanske borgerkrig 1936-39, er perler i en lang perle- række af skriftlige værker fra Trotskijs side.
Trotskij advarede også mod Hitlers magtovertagelse, og opfordrede til enhedsfront mod nazismen. En opfordring som de stalinistiske kommunistpartier sad overhørig, med katastrofale konsekvenser til følge.
Fra sit eksil førte Trotskij en meget aktiv kamp for at bevare og forsvare den revolutionære traditon overfor Stalin. Stalin fik først lukket munden på Trotskij, da en af hans agenter myrdede Trotskij i Mexico 1940.
Trotskij var russisk jøde, født under det russiske imperium, hvor jøder ofte var udsat for forfølgelse. Det russiske imperium blev styret af zarens diktatur. Der var ingen almindelige demokratiske friheder. Ingen stemmeret, pressefrihed eller ret til at organisere sig.
Som 22-årig blev Trotskij fængslet for første gang og sendt i fangelejr i Sibirien, hvorfra det dog lykkedes ham at flygte. Trotskijs forbrydelse bestod i, at han sammen med andre havde udgivet et systemkritisk blad. Bladet beskrev arbejderklassens forhold og opfordrerede til kamp for forbedringer.
Fire år senere blev han valgt til formand for verdens første arbejderråd i Petrograd. Arbejderrådet var et slags arbejderfolketing, hvor delegerede fra byens arbejdspladser samledes og udøvede arbejderklassens magt over Petrograd.
Det var i 1905. Det år hvor den første russiske revolution fandt sted, med massestrejker, demonstrationer og forsøg på opstand mod zaren. I alle disse aktiviteter var arbejderrådet i Petrograd den organiserende kraft. Revolutionen led nederlag, og Trotskij blev igen tvunget til at leve i eksil.
Trotskij vendte tilbage til Rusland i 1917. En ny revolutionær bølge havde rejst sig, og arbejderrådene blomstrede op igen. Ved hjemkomsten meldte Trotskij sig ind i Bolsjevikpartiet, og arbejdede herefter tæt sammen med Lenin.
Sammen ledte de den revolutionære bevægelse frem mod sejren. For første gang i verdenshistorien tog arbejderne magten på fabrikkerne, og soldaterne magten på kassernerne. Almindelige mennesker overtog kontrollen over samfundet.
Det var Trotskij, der organiserede selve den revolutionære magtovertagelse i oktober 1917. Den revolutionære glød spredtes som en steppebrand blandt arbejdere over hele verden.
Men det lykkedes ikke at gennemføre revolutioner i de store europæiske industrilande. Revolutionen i Tyskland og Ungarn blev knust. Det betød, at den russiske revolution forblev isoleret.
Stalins magt steg i takt med, at den russiske revolution forblev isoleret. Samtidig var den russiske arbejderklasse blevet slagtet på slagmarken mod de kontrarevolutionære hære.
Stalin forfægtede det umulige standpunkt, at socialismen kunne opbygges i et land. Desuden brød han med hele den tidligere politiske tradition i Bolsjevikpartiet om, at revolutionen skulle spredes for at kunne overleve.
Stalin stod istedet i spidsen for en gruppe at bureaukrater, der ville have magten. Fra 1924 indledte Stalin og hans folk deres kontrarevolution.
For at kontrarevolutionen kunne gennemføres, måtte han gøre op med hele den gamle garde af revolutionære socialister i Bosjevikpartiet.
Denne kamp var især en kamp mod Trotskij, der hårdnakket forsvarede den revolutionære tradition. Trotskij fastholdte, at revolutioner skal komme fra neden. At det er gennem arbejdernes kollektive handlinger, at revolutioner skabes.
Heroverfor stod Stalin med ideen om, at socialisme kan indføres fra oven. Revolutionen var ifølge Stalin ikke længere arbejderklassens værk, men parti- og statsapparatets værk.
Stalins opfattelse var ikke blot en uenighed med Trotskij om vejen til socialisme. Det var ideer, der repræsenterede en anden klasse. Nemlig det fremvoksende parti- og statsapparat, der i 1928 endegyldt gennemførte kontrarevolutionen i Sovjet.
Tilbage efter 1928 stod Stalins eneherredømme. Kontrarevolutionen betød, at arbejdere og bønder blev voldsomt undertrykt, samt at arbejderdemokratiet fra neden blev afskaffet.
Samtidig var det vigtigt for Stalin, at udslette enhver forbindelse tilbage til det bolsjevikparti, som ledte arbejderne til magten i 1917. De fleste gamle bolsjevikker blev likvideret, fængslet, forsvandt i arbejdslejre eller på anden måde fjernet. Stalin turde ikke likvidere Trotskij med det samme. Dertil stod Trotskijs navn stadigvæk for centralt i millioner af arbejderes bevidsthed.
Trotskijs kamp mod Stalin endte derfor i første omgang med, at Trotskij blev smidt ud af Sovjet i 1927. Stalin indledte herefter en årelang bagvaskelseskampagne mod Trotskij.
Stalins agenter dræbte flere af Trotskijs børn, og tvang ham til et liv på stadig flugt fra Stalins morderiske planer. Men Trotskij fastholdt kampen for socialisme fra neden, og brugte resten af sit liv på at fastholde den revolutionære tradition.
Trotskij forsøgte at samle de revolutionære uden for Sovjet. Det var folk, som heller ikke kunne se det positive i Stalins massive undertrykkelse af arbejderklassen i Sovjet.
Det betød, at der opstod mindre grupper af Trotskister i mange lande. Betingelserne var dog svære. De fleste organiserede arbejdere uden for Sovjet troede ikke på beretningerne om undertrykkelsen af arbejderklassen i Sovjet.
De håbede i høj grad, at det skulle lykkes at opbygge socialismen i Sovjet. Derfor slog arbejderne al kritik af Sovjet hen som borgelig propaganda. Af den grund lykkedes det kun Trotskij at opbygge mindre grupper, der ikke havde nogen afgørende indflydelse i arbejderklassen.
Trotskijs manglende indflydelse i arbejderklassen blev et stort problem i kampen mod nazismen. Trotskij advarede mod nazisterne i Tyskland og agumenterede for, at kommunister skulle arbejde for en enhedsfront mod nazisterne.
En enhedsfront hvor fagforeningerne og socialdemokraterne skulle indgå sammen med kommunisterne. Det ønskede kommunisterne ikke. De mente ikke, at Hitler var en hovedfare.
I stedet mente de, at der faktisk ikke var forskel på de tyske nazister og socialdemokrater som de kaldte socialfacister. Kommunisterne argumenterede for, at hovedfaren var det engelske borgerskab.
De trotskistiske grupper havde alt for ringe opbakning til, at de selv kunne gennemføre enhedsfronten.
Konsekvenserne af kommunisternes linje blev katastrofal. I stedet for enhed i arbejderklassen mod nazisterne, stod arbejderklassen splittet. Hitler kom til magten, og arbejderbevægelsen i Tyskland blev smadret.
Udviklingen i Tyskland var desværre ikke enkeltstående. Kommunisterne brugte Hitlers magtovertagelse til at vende 180 grader. Nu var nazismen en trussel, der skulle bekæmpes med en folkefront, hvor borgelige kræfter skulle indgå.
Denne politik blev praktiseret af kommunisterne i den spanske borgerkrig fra 1936. Trotskij agumenterede for, at der skulle være enhed i arbejderklassen. Hverken i kampen for socialisme eller i kampen mod nazismen skulle arbejderklassen og de revolutionære underlæggge sig borgelige kræfter.
Trotskij mente, at det ville føre til nederlag hvis arbejderne underlagde sig de borgerlige. Trotskij fik ret igen. Kommunisternes politik i den spanske borgerkrig, betød nemlig, at arbejderklassen igen led nederlag.
Forsøget på at tækkes de borgelige betød, at de revolutionære arbejdere blev holdt tilbage og i flere tilfælde udryddet af folkefrontens tropper.
Trotskij forblev et levende talerør for den revolutionære tradition, som førte til den russiske revolution.
Derfor kan socialister idag hente meget inspiration fra Trotskij. Det gælder Trotskijs opfattelse af, hvordan almindelige mennesker kan tage magten over samfundet. Og hans klare opfattelse af, hvordan nazismen kan stoppes.
Det fjerde og sidste bind i Tony Cliffs biografi om Trotskij er udkommet. Bogen omhandler blandt andet Trotskijs kamp mod Stalin, mod nazismen og analyser af den spanske borgerkrig.
Bogen kan bestilles hos Internationale Socialisters Forlag.
Billedtekst:
Trotskij fastholdt de revolutionære erfaringer fra oktober 1917
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed