Socialistisk Arbejderavis
Nr. 101 – Marts 1994 – side 11
Ligestilling under angreb
Ellen Christensen
Kvindekampen er blevet en kamp for at sikre enkelte kvinders karriere. Men for det store flertal er ligestillingen ikke nærmere end for tyve år siden.
Med virkning fra første januar 1994 har forældre ret til at tage orlov til at passe deres mindreårige børn. Ikke særligt overraskende viser det sig nu, at det især er kvinderne, der benytter sig af denne ret.
Trods en stadig mere ligelig arbejdsfordeling i hjemmene gennem de sidste tyve år, hviler det huslige arbejde med madlavning, rengøring og børnepasning mest på kvinderne. Kvinden har gennemsnitligt en times ekstra husarbejde i forhold til manden. I familier med småbørn er forskellen endnu større.
Når det i langt, langt overvejende grad er mødrene, der tager forældreorlov, kunne det tolkes som en logisk fortsættelse af den nuværende kønsrollefordeling i familierne. Men det er langt fra hele forklaringen. At fædrene vægrer sig ved at tage forældreorlov skyldes ikke manglende interesse for deres afkom, men derimod de faktiske økonomiske omstændigheder.
Den økonomiske krise betyder, at presset på familien er øget. Stagnerende indtægter gør det sværere at få pengene til at slå til. Og da manden generelt har den højeste løn og den nemmeste adgang til ekstra overarbejde, bliver det også ham, der tager en ekstra tørn for at tjene penge til familien. Kvindens løn betyder mindre for den samlede husstandsindkomst, så hun kan bedre blive hjemme ved syge børn eller eventuelt gå på orlov.
Lige løn for lige arbejde
I 1973 blev princippet om lige løn for mænd og kvinder for lige arbejde indført i overenskomsterne. I 1976 blev det gjort til en lov. Alligevel ligger kvindernes løn for ufaglært arbejde stadig kun på 90% af mændenes. På funktionærområdet er forskellen endnu mere markant.
Samtidig er kvinderne betydeligt dårligere placeret i hierarkiet. Der er langt færre kvinder end mænd i topposter og indflydelsesrige stillinger. Dansk Magisterforening har i en undersøgelse fra 1986 påvist, at deres kvindelige medlemmer typisk er placerede i tidsbegrænsede stillinger uden karrieremuligheder.
Ydermere er kvinderne hårdt ramt af deltidsarbejde. Ganske vist er det i mange tilfælde udtryk for et positivt valg, når kvinderne tager deltidsarbejde – eller det har det måske været førhen. Men nu er situationen den, at det i stigende omfang det eneste arbejde, der er at få for kvinder inden for mange brancher.
Forskellen i indtægt skyldes ikke, at kvinderne bruger kortere tid på at uddanne sig. 60% af en årgang gymnasieelever er piger, og mange, især humanistiske universitetsstudier, har overvægt af kvinder. De unge kvinder er i dag lige så veluddannede som de jævnaldrende mænd, blot inden for andre områder. Undersøgelser tyder imidlertid på, at kvinderne ikke får det samme lønmæssige udbytte ud af deres uddannelse som mændene.
En del af forklaringen kan være, at kvinderne typisk finder beskæftigelse inden for det offentlige område, mens mændene overvejende er beskæftiget på det private arbejdsmarked. Men det er tankevækkende, at en sygeplejerske, der dog har en mellemlang uddannelse, kun har 90% af en maskinarbejders løn.
Flere arbejdsløse
Hertil kommer, at kvinderne bærer en større del af arbejdsløsheden. 2/3 af de langtidsledige er kvinder. Stigningen i antallet af arbejdsløse inden for de sidste ti år bæres udelukkende af kvinder. En del af forklaringen ligger i, at kvinderne er meget følsomme over for de mange og drøje nedskæringer, der er foretaget på det offentlige område.
Karriereræset
Men hvis familierne er presset, og betingelserne for at være aktiv på arbejdsmarkedet er elendige, hvorfor dropper kvinderne så ikke karriereræset? I en kronik i Politiken for nyligt argumenterede en ung kvindelig journaliststuderende for, at forældreorloven er en gave til mødrene, fordi daginstitutioner ikke er skabt til småbørn. I tråd hermed gjorde en kvinde sig for et par år siden til talskvinde for den holdning, at hvis en kvinde skabte sig et selvstændigt arbejdsliv, så forlod hun samtidig sine naturlige instinkter for yngelpleje.
Selv om man kan have forståelse for de kvinder, der forsøger at lette presset på en stresset hverdag via den slags løsninger, så vil vi fastholde kvindens behov for og ret til økonomisk uafhængighed af manden.
At sende kvinderne hjem, hvadenten det er til kødgryder eller vegetarbøffer, er en defensiv løsning på småbørnsfamiliernes stressede hverdag. Hvis man ikke ønsker et tilbageslag for ligestillingen, må der kæmpes for et mere børnevenligt samfund i form af bedre sociale netværk og lettelse af arbejdsbyrden for begge forældre.
På andre fronter er kvindernes kamp for ligestilling også under angreb. Indremissionske præster, kristelige politikere og andre har startet et korstog mod adgangen til fri abort. Våbnet er gammelkendt men stadig virkningsfuldt. Man pukker på kvindernes dårlige samvittighed og “glemmer” helt, at der den dag i dag, verden over dør 200.000 kvinder som følge af illegal abort.
Ret til at vælge
Desværre findes der ikke i dag en bevægelse til forsvar for kvindernes ret til at vælge. Den gamle kvindebevægelse er blevet statsliggjort og institutionaliseret. Mange af de tidligere forkæmpere sidder i dag som ligestillingskonsulenter i diverse ministerier og store firmaer. Kvindekampen er blevet erstattet af en kamp for at sikre den enkelte kvinde en karriere. Det har da også givet resultater.
Antallet af kvinder på topposter er steget inden for det offentlige område, men det faktiske antal er stadig meget lille. Og for det store flertal af kvinder er ligestillingen ikke kommet nærmere inden for de sidste tyve år.
Kvindekamp er ikke kun et spørgsmål om den enkelte kvindes jobmuligheder. Det er en kamp for at få fjernet undertrykkelsen af kvinder under kapitalismen. En kamp, der ikke er rettet mod mændene, men som er fælles og rettet mod den splittelse, som kapitalen forsøger at skyde ind mellem kønnene.
Kvindekamp er også et spørgsmål om, at vi som kvinder vil kunne leve vores eget liv, uden at være økonomisk afhængig af en mand. Derfor kan vi heller ikke acceptere, at vi skal aflønnes dårligere og bære en større del af arbejdsløsheden.
Kvinder og mænd må have lige vilkår over for arbejde og børn, og den kamp er langt fra vundet.
Ideologisk krig mod kvinder
En bog, der hævder, at voldtægt er udslag af kvinders fantasi, er bestseller i USA.
Forfatteren af bogen bag Jurassic Park har leveret et nyt filmmanuskript om den sex-chikane, som mænd udsættes for. I medierne bliver mændene udråbt som det svage køn. Fremtrædende kvinder argumenterer for kvinders ret til at gå hjemme og passe børn.
Det er ikke tilfældigt, at disse ting kommer op næsten samtidig. Det underliggende budskab er, at kvinder må acceptere deres rolle som underordnet mændene. De resultater, som kvinder har opnået i de sidste 25 år, er gået for langt, og nu er det på tide, at mænd begynder at forsvare deres rettigheder.
Bagved alt dette ligger synspunktet om, at kvindebevægelsen hører fortiden til og nu er overflødig. Moderne kvinder skal konkurrere på de samme betingelser som mænd.
Men det betyder for det første, at hvis kvinder ikke kan klare sig i konkurrencen, så er det deres egen skyld. For det andet bliver kvinders kamp for bedre vilkår til en kamp imod mænd, og dermed må man forvente, at mænd føler sig truet og går til modangreb.
Sexchikane
Den slags ideer er dominerende i medierne. Vi bliver præsenteret for en verden af kvinder, der flirter med mænd på jobbet af hensyn til karrieren, men råber om voldtægt og sexchikane bagefter. Af kvinder, der monopoliserer børneopdragelsen som mødre, pædagoger eller lærere og fratager fædre indflydelse på deres børn. Af aggressive kvinder, som dominerer mænd og forvandler dem til nervesvækkede vrag, der ikke får lov til at opføre sig maskulint.
Men den virkelige verden ser ikke sådan ud. Alle undersøgelser af voldtægt viser, at der bliver begået langt flere voldtægter end dem, der anmeldes. En undersøgelse fra USA viste, at hver fjerde kvindelige studerende havde været udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt. Retssager viser, at sexchikane mod kvinder er udbredt på mange arbejdspladser.
Billedtekst:
Kvinders kamp for ligestilling er også en kamp mod splittelsen mellem mænd og kvinder.
Ufaglærte kvinders løn er i gennemsnit under 90% af ufaglægte mænds. Loven om ligeløn blev vedtaget i 1976 (foto: Kirstine Theilgaard)
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed