Socialistisk Arbejderavis
Nr. 101 – Marts 1994 – side 12
Musik: TV2: “Verdens lykkeligste mand”
Ironi uden adresse
Jakob Nerup
TV-2s nye plade har skabt røre omkring sig. Sangen “det er samfundets skyld” blæses dagligt ud i æteren og bliver med garanti en landeplage. Nogen tager det bogstaveligt, mens andre synes det er usmagelig ironi.
Hvorfor kan en frase, som bruges så gennemført ironisk, blive til et klingende omkvæd og alligevel skabe debat?
Personligt har jeg det fint med ironien som udtryksform, fordi den er meget dansk, og en kompensation for et meget fattigt sprog. TV-2 bruger ironien til angreb på samfundet anno 1994. Gennemgående for de fleste numre er, at de angriber vores passive accept af mediernes tåbeligheder og samfundets tilstand.
Jeg opfatter teksten i “Det er samfundets skyld” som et angreb på de rige hyklere, medieluderne og racisterne. Her stikker TV-2 ironiens skarpe klinge dybt ind. Det er mere tvetydigt, hvordan ironien kan forstås overfor taberen med guldøl. Jeg synes, det er et tveægget angreb på både dem, som lader sig passivisere, og det samfund, som intet har at tilbyde dem.
Verdens lykkeligste mænd ironiserer meget, men giver ingen løsninger. Måske er det ikke deres stil eller mål med sangene, men den verden, vi lever i, forlanger svar på krig, sult og arbejdsløshed. “Du min egen lykkes smed. Gi mig mad og retfærdighed” udtrykker uløselige modsætninger i vores kapitalistiske verden. Lige så tydeligt TV-2 udstiller vores søgen efter løsninger, lige så fraværende er deres egne forslag.
Kunstnere skal have friheden til bare at provokere og stille spørgsmålstegn ved det eksisterende, fordi det giver ders udtryk nerve og liv. Men det er jo ikke ligegyldigt og frit svævende, hvor de tager deres værdier og holdninger fra.
Der er for meget distanceret ironi hos TV-2, fordi den ikke bliver adresseret direkte til nogen. Man kunne ønske sig, at de lykkelige mænd havde modet til at tro på nogle løsninger, som var lige så troværdige som deres kærlighedserklæringer. I de sange tror de nemlig på styrken i ærlige og solidariske følelser.
Tænk hvis de omsatte det til aktuelle politiske kommentarer med adresse til dem, som styrer og beriger sig. Så fik omkvædet "det er samfundets skyld" en helt anden betydning.
“Verdens lykkeligste mand”. LP/CD af TV-2
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed