Socialistisk Arbejderavis
Nr. 101 – Marts 1994 – side 14
Etik og videnskab
Meningsløs narkopolitik
Martin B. Johansen
Fra Colombia til Christiania har politiet erklæret krig mod narko. Men resultaterne er magre.
Politiets “stress-strategi” mod narkomaner har ikke ført til et påviseligt fald i narko-problemet.
Ganske vist er den registrerede narkokriminalitet fordoblet siden 1986, og den samlede mængde beslaglagt narkotika er ligeledes fordoblet. Men det udtrykker alene, at politiet har forstærket sin indsats mod narkotika. Politiet beslaglægger formentlig mindre end 10% af den samlede mængde narkotika, og intet tyder på, at antallet af narkomaner er faldet, siden politiet begyndte at jage de enkelte narkomaner i stedet for bagmændene.
Stigning i dødsfald
Til gengæld er antallet af dødsfald blandt narkomaner fordoblet fra 115 i 1990 til 208 i 1992. Det skyldes ikke, at der er kommet dobbelt så mange narkomaner, men snarere at politiets stress-strategi sammen med statens nedskæringer har ødelagt tilværelsen for mange narkomaner.
Det stigende antal narkodødsfald og politiets manglende resultater har ført til, at regeringen nu forsigtigt lægger op til en mere “blød” strategi overfor narkomaner. Justitsminister Erling Olsen siger direkte, at “vi har behov for en mere intelligent narko-politik” og lægger dermed afstand til politiets jagt på narkomaner.
Den mest konsekvente narkopolitik ville ganske enkelt være at legalisere narkotika. De fleste mennesker afviser legalisering, fordi de frygter, at narko-problemet vil eksplodere i omfang.
Faren overdrevet
Men der er ikke grund til at tro, at det vil gå sådan. Da alkoholforbudet blev ophævet i USA, kom der ikke nogen eksplosion i alkohol-misbruget.
Desuden er faren ved narkotika vildt overdrevet, ikke mindst i sammenligning med de legale rusmidler som alkohol og medicin. En repræsentant for den amerikanske sundhedsstyrelse siger direkte, at “de medicinske og adfærdsmæssige processer, som er afgørende for afhængighed af tobak, svarer til dem, der er afgørende for afhængighed af stoffer som heroin og kokain”.
Oven i købet viser amerikanske undersøgelser, at kun 5-10% af dem, der prøver kokain, bruger stoffet regelmæssigt. Og af dem er det kun en fjerdedel, der bliver afhængige af stoffet.
Det er også interessant at sammenligne de fysiske skadevirkninger af hårde stoffer med fx alkohol og tobak. Antallet af alkoholikere i Danmark måles i hundredtusinder sammenlignet med de 10.000 narkomaner. Og alkoholmisbruget koster samfundet milliarder i form af sygdomme og trafikulykker pga. spritkørsel. Tobak forårsager hundredvis af dødsfald på grund af lungekræft og er i øvrigt med til at nedbryde kroppens naturlige forsvar over for andre sygdomme.
Det er ikke påvist, at narkotika fører til fysiske skader i sig selv i stil med de skader, som alkohol og tobak medfører. De skader, man ser hos narkomaner skyldes snarere narkomanernes livsførelse. Og i modsætning til alkoholmisbrugere, så skyldes dødsfald blandt narkomaner ikke lang tids misbrug. Men er oftest et resultat af en akut forgiftning, der kan henføres til det ukontrollable illigale marked.
Afkriminalisering hjælper
En række forsøg i lande som Schweiz og Storbritannien har vist, at en form for legalisering kan give resultater. I en engelsk by har “heroin på recept” betydet, at narkokriminaliteten er faldet med over 90%. Og antallet af nye narkomaner er ligeledes faldet med omkring 90%. Antallet af narkodødsfald er faldet til nul.
Legalisering af narkotika vil naturligvis ikke løse problemerne omkring afhængighed. Men det vil gøre livet mindre surt for narkomanerne.Hvis problemet omkring afhængighed af stoffer som narkotika, alkohol og medicin skal løses, så hjælper forbud ikke. I stedet må man se på, hvorfor mennesker har brug for euforiserende stoffer. Og svaret på det ligger i, at mennesker ønsker sig mere af samfundet, end det kan tilbyde. Der er intet mærkeligt i, at nogle mennesker har brug for den ene eller anden form for bedøvelse for at finde sig til rette i en verden, der er fyldt med krig, social nød og elendighed, og som end ikke formår at opfylde folks mest basale behov så som job og bolig.
Derfor er løsningen på narkoproblemet hverken at stresse narkomanerne til døde eller spærre dem inde. Den eneste farbare vej til at afskaffe narkomanien er at gøre noget ved de problemer, som sender folk på sprøjten.
Billedtekst:
Politiets stress-strategi er virkningsløs.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed