Socialistisk Arbejderavis
Nr. 102 – April 1994 – side 5
Strejketal
Flere strejker
Carsten Lorenzen
Flere arbejdergrupper er blevet trætte af arbejdsgivernes stramme lønpolitik og nedskæringer.
Der er altid mange strejker i marts og april, hvor der forhandles løn på industrivirksomhederne. Men noget tyder på, at der er flere i år end normalt.
I arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) vurderer man, at strejketallet i år ligger en lille smule lavere end sidste år. Men det er forklarligt, for i 1993 blev der forhandlet overenskomst. Det giver altid flere konflikter. Så forårets strejketal, der endnu ikke er talt sammen, skal egentlig sammenlignes med tallet fra 1992. Og så er der sandsynligvis tale om en stigning.
Ifølge DI er den gennemsnitlige lønstigning på 1,5 procent. Ikke meget, men omtrent det samme som prisstigningerne, så reallønnen fastholdes. DI glæder sig over at strejkerne i år tilsyneladende er kortere end sidste år.
Men det er bestemt ikke altid tilfældet. I Sønderjylland har flere lønstrejker varet i tre-fire dage. Blandt andet på Viking Gummibådsfabrik, Ribe Jernindustri og Esbjerg Oilfield Services. Der har også været flerdages strejker på Royal Greenland i Glyngøre, Migatronic i Fjerritslev, Roblon i Sæby og mindre strejker på Royal Greenlands rejefabrik i Aalborg, UNICEFs lager i Københavns Frihavn og mange andre steder.
Stress og usikkerhed
En del strejker har dog intet med løn at gøre. Det tyder på, at flere har fået nok af deres stressede og usikre hverdag. 500 ansatte ved Tele Sønderjylland strejkede i slutningen af marts i protest mod overflytningen af 51 kollegaer fra en afdeling til en anden.
I Holbæk gik 400 pædagoger hjem før påske, fordi kommunen ville presse flere børn ind i institutionerne. Sanitørerne på Rigshospitalet har holdt fagligt møde i protest mod bortvisningen af en tillidsmand, og busserne i både Valby og Aalborg har holdt stille, fordi chauffførerne strejkede.
Men DSBs lokomotivføreres “køresyge” har fået mest omtale. Med et højt antal sygemeldinger har lokomotivførerne gjort opmærksom på, at sikkerheden er truet, fordi DSB presser de ansatte for hårdt. Antallet af arbejdsskader og langtidssygemeldinger er steget voldsomt.
Det mest oplivende var dog passagernes kommentarer. Der var stor forståelse for lokomotivførernes aktion. Men var den nu effektiv nok, spurgte flere af de interviewede i tv.
Nej, en strejke havde været langt mere effektiv. En uge eller to uden tog – så skulle DSB nok få gjort noget ved arbejdsmiljøet.
Det stigende strejketal viser, at flere er parate til at kæmpe for bedre arbejdsforhold og mod arbejdsgivernes stramme lønpolitik.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed