Socialistisk Arbejderavis
Nr. 1 – Oktober 1984 – side 2
Trampen rundt på stedet
Hans Jørgen Vad
Det ser ud til, at regeringens optimisme om økonomien begynder at stå overfor en række alvorlige problemer. Opsvinget har varet i knap 18 måneder, og allerede nu er der en række borgerlige eksperter der peger på, at opsvinget er ved at flade ud.
Det store vækstområde for industri har været eksporten, især til USA, hvor det økonomiske opsving har været stærkest. Væksten i nationalproduktet har været helt oppe på 9% i den første halvdel af 1984.Men nu er der tydelige tegn på en kraftig opbremsning i USA's økonomi. OECD's indeks af vigtige økonomiske konjunkturtal har for tredje måned i træk vist en faldende tendens. De forudsiger, at væksten i USA falder til 2,5% næste år.
En kraftig neddæmpning af opsvinget i USA vil få endnu tydeligere konsekvenser i Europa, hvor væksten ifølge OECD nu er på 2,25%.
Hovedgrunden til denne forskel har været Reagans enorme oprustningsprogram. Dette er blevet finansieret af et voksende underskud i USA's statsfinanser.
Reagans politik førte til en stigning af efterspørgslen på USA's hjemmemarked og firmaer begyndte at opbygge deres varelagre, som var blevet skåret ned i krisen mellem 79 og 83.
Men da der begyndte at komme gang i investeringer i nye anlæg og fabrikker, begyndte problemerne at dukke op. Mange firmaer havde tjent milliarder, men deres gevinst fra hver dollar er stadig lav.
Økonomien bliver hurtigt overfølsom for de mindste rystelser. Mangler i bestemte produktionsgrene, i råvarer, i f. eks. microprocessorer rejser igen frygten for, at inflationen stiger.
Økonomer begynder at snakke om risikoen for »overophedning«, som igen kan true profitterne.
Svaghed
De stadig høje renter gør muligheden for, at opsvinget breder sig til de gældsbebyrdede stater i Latinamerika, endnu mere fjern. Hver stigning i renten og dollarkursen betyder, at milliarder skal betales til de amerikanske banker. Men risikoen for manglende tilbagebetaling stiger samtidigt og dermed også risikoen for, at store amerikanske banker kan krakke.
Den høje rente betyder også, at resten af verden er blevet suget for varer og kapital. Den vækst, der har været i Europa, skyldes for det meste stigning i eksporten.
I Danmark, hvor økonomien vokser langt over gennemsnittet, har man den besynderlige situation, at – trods snakken om opsving – den disponible realløn er faldende. Schlüters 4% ramme er blevet »sprængt«, men inflationen er på 6%. Og det højere privatforbrug, som skyldes bankernes store udbud af privatlån, er blevet forsøgt stoppet af Nationalbanken.
OECD's økonomiske rapport om Danmark i august måned gjorde det klart, at selv to procents lønstigning var for meget.
Problemet er om profitraten kan være høj nok til, at investering i ny produktion kan holdes i gang, når firmaerne er færdig med at genopbygge deres lagre. Det er også et spørgsmål, om de får chancen.
Schlüter kan præstere en række flotte tal om stigninger i økonomien, men han ville ikke kunne isolere Danmark fra en ny nedgang i verdensøkonomien.
Se også:
SAA 1: Koordineret aktion: 10 års erfaring
SAA 1: Hvordan vendes vrede til kamp?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe