Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 103 – Maj 1994 – side 5

Aktivitet mod stopprøverne

Harald Lillevang

Vellykkede demonstrationer mod stopprøverne betyder fortsat aktivitet.

De studerendes aktionsuge mod stopprøver blev afsluttet  med demonstrationer den 15. april, hvor 3500 gik på gaden. Det er den foreløbige kulmination på aktiviteterne mod de forhadte stopprøver.

Men aktionsugen markerer ikke afslutningen på de studerendes protester. Aktionsugen var planlagt af “Studerende mod stopprøver”, der fungerer som aktivistgrupper på universiteterne i både København og Århus. “Studerende mod stopprøver” vurderer, at aktionsugen var så vellykket, at organiseringen og aktiviterne mod stopprøverne skal fortsætte.

Aktioner

I København arbejder “Studerende mod stopprøver” videre med forskellige aktioner, der skal fastholde diskussionen om stopprøverne. Undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) har udtalt, at erfaringerne med indførelsen af stopprøverne skal evalueres til sommer. De studerende vil fastholde ham på dette, og indsamle så mange erfaringer som muligt og dermed fortælle ministeren, at stopprøverne er endnu en brik i det spil, der ødelægger de videregående uddannelser.

Det er meget vigtigt, at organiseringen blandt de studerende, der blev opbygget i forbindelse med aktionsugen, fastholdes. Der er skabt en politisk åbning på baggrund af aktionerne. Hvis undervisningsministerens evaluering af stopprøverne ikke betyder, at de fjernes, må de studerende sætte endnu mere handling bag deres argumenter.

Vigtigt

Her er det specielt vigtigt at få diskussionen om stopprøverne, og hvordan man kan handle mod dem, ud blandt de folk, der starter på de videregående uddannelser efter sommerferien. Det er også vigtigt at få spredt aktiviteterne og diskussionerne ud til de uddannelsesinstitutioner, der endnu ikke har været med.

Billedtekst:
Studenter slås imod stopprøverne, som ødelægger de videregående uddannelser.

Flere artikler fra nr. 103

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Universitets-studerende

Se flere artikler af forfatter:
Harald Lillevang

Siden er vist 1735 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside