Socialistisk Arbejderavis
Nr. 103 – Maj 1994 – side 8
Valget i Sydafrika
Kan ANC indfri forventningerne?
Charlie Kimber
ANC står til at vinde en velfortjent sejr ved valget i Sydafrika sidst i april.
Sejren kommer som højdepunkt på årtiers vedholdende og heroisk kamp mod det racistiske apartheidsystem.
Valget markerer den endelige afslutning på apartheid, men de sortes forventninger til fremtiden vil hurtigt give ANC problemer.
ANC har skrevet under på en forfatning, som vil begrænse deres magt til at forandre samfundet.
Alle partier, som får mere end fem procent af stemmerne, får plads i den “nationale enhedsregering” efter valget.
Regeringen vil blive domineret af ANC, men vil også omfatte adskillige medlemmer af de Klerks nationale parti.
ANC skal have mere end to tredjedele af stemmerne for at få magt til at sætte betingelserne for en ny forfatning om to år. Selv da vil ANC være bundet af over 30 “principper”.
Imidlertid vil de hårdeste kampe næppe dreje sig om forfatningen, men om spørgsmål som job, boliger og fattigdom.
Løfter
ANC har lovet at bygge en million boliger de næste fem år, at forsyne 2,5 millioner boliger med elektricitet og at omfordele 30 procent af landbrugsjorden.
Men fattigdommens omfang og de store forskelle mellem hvide og sortes levestandard betyder, at målene er meget beskedne.
Næsten halvdelen af den sorte befolkning er helt uden arbejde. Over en tredjedel lever i skure eller hytter. Millioner er helt uden bolig.
De hvide ejer 90 procent af landets jord og 85 procent af virksomhederne. Seks store aktieselskaber kontrollerer 90 procent af de firmaer, som er noteret på Johannesburgs aktiebørs. Fem procent af de hvide sydafrikanere ejer 88 procent af landets rigdomme.
Dette omfang af materiel nød og ulighed kræver grundlæggende forandringer i Sydafrika.
Det stiller krav om generalangreb på firmaer som Anglo American, De Beers, Rembrandt og Anglovaal.
ANC har ikke den slags i tankerne. ANCs økonomiske program udelukker nationaliseringer i større skala og giver garantier til udenlandsk og lokal kapital mod indgreb.
ANCs økonomisk-politiske talsmand har allerede lovet Verdensbanken, at de offentlige udgifter vil blive holdt omhyggeligt i ave. Han har formentlig også lovet at holde statens budgetunderskud under seks procent af bruttonationalproduktet.
Lavere underskud
Dette niveau er lavere end det underskud, som den nuværende regering arbejder med. Nelson Mandela har gjort meget ud af at fortælle de sorte arbejdere, at de ikke må forvente sig for meget, især ikke på kort sigt.
ANC har allerede bekræftet, at den nuværende finansminister og direktøren for nationalbanken vil forblive på deres poster.
Kilder i ANC har fortalt aviser som Financial Times, at arbejderne vil være nødt til at acceptere lønstigninger under inflationsraten i adskillige år “for at opbygge økonomien”.
Den store fare er, at ANC vil angribe arbejdere, som stiller for store krav, og at fagforeningernes ledere, som generelt støtter ANC, vil forsøge at holde de sortes kamp tilbage efter valget.
Sydafrikas sorte befolkning har kæmpet en heroisk kamp for demokrati og imod kapitalisme. De har brug for mere end en sort udgave af kapitalismen, hvor arrogante hvide direktører skiftes ud med arrogante sorte.
Sydafrikanerne har ikke lidt og ofret sig for, at en flok sorte yuppier kan komme til fadet, mens de selv forbliver fattige og uden egentlig magt.
Socialisme
De har først og fremmest brug for en socialistisk bevægelse, der stiller sig det mål, at landets rigdomme skal komme alle til gode.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed