Socialistisk Arbejderavis
Nr. 103 – Maj 1994 – side 8
Interview med to socialister fra Rød Ungdom og IS
Ung, aktiv og socialist. Virkelig mange vil gøre noget. En verden hvor vi selv bestemmer
Helle Schøler Kjær
Flere og flere unge tager ideen om individets ansvar bogstaveligt på en måde, som liberalismens fortalere ikke havde regnet med:Hvis man er utilfreds med samfundet, så har man individuelt ansvar for at gøre noget aktivt for at gøre samfundet bedre.
Den aktivitet udtrykker sig på mange måder. Bevægelsen “Stop Volden” fik hurtigt tusindvis af medlemmer. Studerende har demonstreret i tusindtal mod stopprøver. Aktioner mod Øresundsbroen, mod racisme og nazisme domineres som regel af unge.
Desuden har organisationer på den yderste venstrefløj i de sidste to år oplevet, at der blandt gymnasieelever, lærlinge og skoleelever er en stigende interesse for ideer om socialisme og marxisme.
Socialistisk Arbejderavis har talt med to unge socialister om deres syn på verden i dag, fremtiden og om at være politisk aktiv.
Virkelig mange vil gøre noget
Lasse Bertelsen på 18 er medlem af Rød Ungdom. “Mens 80’erne var forvirring er 90’erne mere ideologisering,” siger han
Lasse Bertelsen, 18 år, går på HF. Morfar og mormor aktive SF’ere. Meldte sig ind i SFU som 14-årig. Siden aktiv i “Unge mod Apartheid”. Dannede derefter sammen med 15-20 andre unge SUS – Sammenslutningen af Unge Socialister – et lokalt Albertslund-initiativ, indtil de meldte sig ind i Rød Ungdom. Bor hjemme i Albertslund, men flytter snart på ungdomshybel.
“Da apartheid-modstanden kørte lidt ned, besluttede vi at danne SUS. Der var jo ikke kun ét problem i verden – apartheid – men tonsvis af problemer. Både i Danmark og globalt.
Som unge på venstrefløjen havde vi ikke lyst til at melde os ind i noget parti. Der er total splittelse mellem partierne, og alle siger, at de har den rigtige politik, og at alle andre har misforstået noget.
Vi ville samle unge socialister, der ikke behøvede at tage stilling til, om Stalin og Trotskij er helte eller ej. Eller – det må de godt mene, men vi kan godt være i samme organisation alligevel.”
Stå sammen
“Vi skal stå sammen og bekæmpe dem, der virkelig laver lort.
Og der er virkelig mange, der gerne vil gøre noget. Mens 80’erne var forvirring, er 90’erne mere ideologisering. Rebel og Rød Ungdom får masser af unge medlemmer, og IS har også mange unge.
Vi mødes en gang om ugen og diskuterer politik. Tidligere har vi haft Pelle Voigt fra SF herude, og for nylig havde vi en engelsk marxist på besøg, og vi har planlagt nogle møder med IS.
Nogle af Rød Ungdom afdelingerne kører kun med ét parti, men vi samarbejder med alle.
Og så sælger vi vores avis. De sidste to gange har vi solgt 17 og 43 – det går virkelig godt.”
Hvad synes du er det vigtigste politiske spørgsmål lige nu?
“Det er arbejdsløsheden – at fremtiden er så 100 procent usikker. Du er SÅ sårbar, og du er heldig, hvis du får et arbejde. Om du så skal indånde gift, får en lav løn og bliver knoklet ned, så hører du til de heldige i samfundet. Og så er der en million i den arbejdsdygtige alder, der ikke har et arbejde, hørte jeg forleden. Ens fremtid er SÅ usikker.”
Hvad betyder det i den sammenhæng at være politisk aktiv?
“Det giver jo en følelse af, at man gør noget ved tingene – at man går ud og kæmper for et bedre samfund. Og mere psykologisk føler man jo osse, at der er brug for én.”
Frustration
Hvad frygter du mest i dit liv og for fremtiden?
“Personligt har jeg en frygt for ikke at få arbejde, men ellers er det den stigende frustration og vold. Altså når man skal more sig, så kan man være bange for at blive slået ned. Og hvis man skal studere, så er det ikke, fordi det interesserer én, men fordi men er bange for at blive arbejdsløs.”
Hvad er dit håb for fremtiden?
“Et ordentligt samfund, hvor man respekterer hinanden, uanset hudfarve, job, og hvad reklamerne ellers siger. Hvor mennesker kan være mennesker, og der er plads til alle.
Og det er et håb for fremtiden, men det er ikke en utopi. For jeg tror ikke på, at folk vil blive ved med at se på markedsøkonomiens logik – at landmænd skal braklægge, mens andre sulter, – at bygningshåndværkere er arbejdsløse, mens andre er boligløse.”
Synes du, at nazisme er et stort problem idag?
“Der var jo lige en pige, der blev slået ned af nazister her i Albertslund, men ellers er det ikke det store emne. Men de er der, og de organiserer sig, og nogle steder i Tyskland er det virkelig et problem, og det kan det også blive i Danmark, hvis vi ikke er opmærksomme.”
For gammel
Når du engang bliver 30 og er for gammel til Rød Ungdom, hvilket parti skal du så være medlem af?
“Så skal jeg være medlem af Socialdemokratiet i Albertslund – og sidde og sige til de unge: ‘Vent I bare, til I bliver mere voksne...’ – nej, det skal jeg selvfølgelig ikke. Jeg ved ikke, hvor jeg så skal være medlem, men jeg ved et par stykker, hvor jeg i hvert fald ikke skal være med...”
Billedtekst:
“Jeg tror ikke på, at folk vil blive ved med at se på markedsøkonomiens logik,” siger Lasse.
En verden hvor vi selv bestemmer
Trine Christensen på 19 er medlem af Internationale Socialister. “Styrken ved IS er en blanding af gamle og unge,” siger hun.
Trine Christensen, 19 år, færdig med gymnasiet sidste sommer. Nu omsorgsmedhjælper på en institution for psykisk og fysisk handicappede. Opvokset i et rimeligt rødt miljø i Albertslund. Skolepolitisk aktiv som 12-13 årig.
Hun var med til at samle 35-40.000 skoleelever på Rådhuspladsen i København i protest mod Bertel Haarders besparelser. Blev første gang medlem af Internationale Socialister i 1992. Har været ude og inde og meget i tvivl. Nu fuldtids og meget aktiv i IS. Bor på Nørrebro.
Tilfældigt
Vi møder Trine på IS’ kontor. Når hun ikke går på arbejde eller til fest, er hun her det meste af tiden.
Hvordan mødte du IS?
“Det var helt tilfældigt. Jeg kendte en pige i Århus, der var medlem, og så kom jeg med på et påskeseminar. Men jeg kender mange unge, der er med i andre venstrefløjsorganisationer – SFU, Rebel og anarkister – og derfor har jeg været meget i tvivl om, hvad der var det rigtige.”
Hvorfor har du så besluttet dig netop for IS? Lige nu er du jo meget aktiv. Hvad er det IS har, som de andre organisationer, du kender, ikke har?
“Styrken ved IS er, at det er en blanding af gamle og unge. De gamle kan lære os noget om marxisme, om historien og klassekampen – de har en masse erfaring at byde på. Og samtidig kan IS ikke leve uden unge – det er os, der har et ben ude i samfundet og er i de levende miljøer. På den måde er der meget dynamik i IS.
Og så gør IS meget ud af at være synlig – på gaden og på gymnasier og demonstrationer med aviser, løbesedler og slikkepinde.
Vi kan godt komme på en demonstration imod racisme med en forside på avisen, der for eksempel siger ‘stop stopprøverne’. Og det er det gode ved at være medlem af et parti – at man ikke kun tager stilling til et enkelt spørgsmål, men forstår tingene i en sammenhæng. At vi forbinder kampen mod sexisme, vold, mod FN og NATO med kampen mod det eksisterende samfund. Og at vi forbinder det med kampen for et socialistisk samfund.”
Hvad synes du er de vigtigste politiske spørgsmål i dag?
“Det vigtigste i Danmark er at få stoppet den bro. Ikke fordi det er vigtigere end mange andre ting, men det er noget, vi kan gøre noget ved. Ellers er det krigen på Balkan og nazisterne i Europa. Det har vi bare ikke den samme mulighed for at gøre noget ved.”
Hvad frygter du mest for fremtiden?
“I hverdagen er det racisme og nazisme, jeg frygter mest. Vi har set nazisterne komme frem igen i Rusland, Italien, Tyskland. Det er en kendsgerning, at de er der. Det kan jeg godt være bange for. Og så om vi når at få gjort noget, inden Afrika bryder helt sammen.
Og nu kan det godt være, det lyder mærkeligt for mange, men det jeg frygter mest, det er, hvis vi en dag står i en revolutionær situation, hvor arbejderklassen og alle andre er på gaden, og der virkelig kan laves en revolution. Og venstrefløjen så ikke er parat, men i stedet for skændes, og det hele går i opløsning i borgerkrig.”
Samarbejde
“Derfor skal der også være plads til andre revolutionære organisationer end vores. Og så skal vi samarbejde. Hvis vi hele tiden ligger i kamp med hinanden, så kan det blive en hindring for revolutionen. Men det er klart, at der er en grænse for, hvem vi kan arbejde sammen med. For eksempel AFA, eller de autonome – når de går på gaden helt anonyme bag deres masker, så kommer der jo ikke andre med – og vi vil have så mange som muligt med. AFA forhindrer, at der kommer mange med, og så har de jo en helt anden strategi end vores.”
Hvad er dit håb for fremtiden, og hvordan ser den verden ud, du gerne vil være med til at opbygge?
“Jeg synes, det er vigtigt, at vi på venstrefløjen kan blive enige om at organisere os mere fælles – og så selvfølgelig, at IS kan vokse og bruge de muligheder, der er. Og så håber jeg selvfølgelig på en socialistisk revolution, der fører til et samfund, hvor alle mennesker får deres basale behov dækket, og ingen sulter. En verden, hvor vi bestemmer over vores egen hverdag – og det gælder både børn, studerende og alle andre. Hvor vi sammen bestemmer, hvad vi producerer og hvor meget – og en verden uden penge.”
Penge
“I dag er der så mange ting, vi har lyst til, som vi ikke kan. Både fordi vi har for lidt penge, men også af andre grunde. Jeg ved ikke, om jeg kan få den uddannelse som lærer, jeg gerne vil have. I år var der 13.000, der søgte, og kun 4.000 kom ind.”
Billedtekst:
“Der skal være plads til andre organisationer,” siger Trine og tilføjer, at selvfølgelig skal IS vokse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed