Socialistisk Arbejderavis
Nr. 103 – Maj 1994 – side 11
Flygtninge på bistandshjælp får ikke særbehandling
Inge-Lise Bjørn
Ny rapport viser, at flygtninge ikke får mere i bistandshjælp end danskere. Alligevel bruger medierne rapporten til at hetze mod bistandsklienter.
I april offentliggjorde socialministeriet en undersøgelse af, hvorvidt flygtninge får mere i bistandshjælp end danskere.
Baggrunden for rapporten er, at kultursociologen Eyvind Vesselbo i sommeren 1993 fremkom med påstande om, at flygtninge kunne få udbetalt op til 20.000 kr. om måneden, og at de fik mere i bistandshjælp end danskere.
Eyvind Vesselbo arbejdede dengang på en undersøgelse, som imidlertid aldrig er blevet offentliggjort.
Efter en del pressehetz besluttede socialministeriet at lave en undersøgelse af de påståede forskelle.
Pressedækning
Rapportens tilbageviser, at flygtninge får mere udbetalt i bistand end danskere. Ser man på de enkelte opgørelser, viser det sig endda, at de i nogle tilfælde får mindre end danskere.
Da Eyvind Vesselbo i ‘93 fremkom med sine udokumenterede påstande om flygtninge, havde han stor pressedækning. Socialministeriets tilbagevisning af påstandene er ikke blevet vist samme opmærksomhed.
I stedet er rapporten blevet fortolket som en afsløring af, at bistandsklienter generelt får skyhøje beløb udbetalt.
Medierne har altså valgt ikke at hetze mod flygtninge på bistand, men på bistandsklienter generelt. Og det bliver det ikke spor bedre af!
Rige får mest
Efter de første par dage kom det frem, at der var tale om helt enkeltstående tilfælde med rigmænd, som for en enkelt måned kan få f.eks. 34.000 kr udbetalt.
Forklaringen er, at der i bistandsloven er en bestemmelse om, at man kan få op til 90 % af hidtidig indtægt, hvis man kan dokumentere et tilsvarende højt udgiftsniveau.
Og det er der måske nok en enkelt falleret finansmand eller forhenværende direktør, der kan. Men for den store grå masse af bistandsklienter er den månedlige udbetaling på et ganske anderledes nøjsomt niveau.
Niveauet falder
Bistandsloven fastholder altså de sociale skævheder, der gælder for resten af samfundet. Det kommer blandt andet til udtryk i reglen om de 90 % af hidtidig indtægt.
Men heller ikke den rige fallerede familie i Nordsjælland kan i længden opretholde et så astronomisk højt niveau for bistandshjælp.
Efter de første tre måneder skal sagsbehandleren revurdere sagen. Det kan f.eks. resultere i, at familien bliver bedt om at flytte til en billigere bolig, hvis kommunen kan anvise en sådan.
Systemet fungerer med andre ord på den måde, at klienter får en større nedgang i økonomisk niveau, jo længere tid de er på bistandshjælp.
Udnytter ikke mulighederne
Rapporten viser, at der er flere flygtninge end danskere, der modtager enkeltydelser, men flygtninge får gennemsnitligt lavere ydelser end danskere.
Det er også almindeligt, at flere danskere end flygtninge modtager enkeltydelser uden samtidig at være forsørget af løbende bistandshjælp. Det viser, at flygtninge ikke forstår at udnytte deres muligheder for at søge hjælp i samme grad som danskere. I gennemsnit modtager danskere højere hjælp end flygtninge både blandt enlige og blandt gifte.
Flygtninge diskrimineres
Om tallene for den løbende kontanthjælp kan siges, at flygtningene ganske vist har en tendens til at få højere ydelser udbetalt end danskere. Men hvis man går ind i de enkelte elementer af den økonomiske hjælp, viser et andet billede sig.
Et eksempel: Gifte flygtninge får udbetalt mere i §37-hjælp end gifte danskere. Og det skal de ifølge loven.
For et typisk dansk ægtepar med to børn har i gennemsnit en egen- eller ægtefælle-indtægt på omkring 4000 kr., mens flygtningenes egen- eller ægtefælleindtægt typisk er på under 1000 kr.
Samlet har den danske familie og flygtningefamilien nogenlunde ens indtægtsgrundlag (indtægt + kontanthjælp).
Flygtninge har sværere ved at få jobs, og hvis det endelig lykkes, er det ofte til en lavere løn. Der er langt flere flygtninge ægtepar end danske ægtepar på kontanthjælp. For flygtninge er tallet 50% mens det for danskere kun er 10%. Tallene viser med andre ord, at flygtninge på mange måder bliver diskriminerede.
Undersøgelsen maner en anden myte i jorden, nemlig den, at flygtninge får højere kontanthjælp, fordi de bor dyrere end danskere.
Ganske vist har flygtninge en højere husleje end danskere. Men de får samlet lavere boligtillæg over bistandsloven end danskere, fordi der blandt gruppen af danskere indgår flere boligejere.
Gifte flygtninge har en højere gennemsnitlig husleje end danskere. Det hænger sammen med, at flygtningefamilier ofte ikke har reel mulighed for at bo i andet end det, kommunen eller Dansk Flygtningehjælp kan anvise dem.
Og det er tit de dyreste boliger i det almennyttige boligbyggeri, som ikke er så attraktive for andre, enten på grund af prisen eller beliggenheden.
Flygtninge bor altså dyrere, men ikke nødvendigvis bedre.
Færrest i rige kommuner
Undersøgelsen bygger på talmateriale fra marts 1993. Fra 1.1.1994 er bistandsloven lavet om, så bistandsklienter nu skal betale skat af deres ydelser.
Samtidig har man afskaffet opdelingen i boligtillæg, børnetillæg og grundydelse og erstattet disse med et samlet bruttobeløb.
Dette tager rapporten ikke med i overvejelserne. Lovændringen har medført, at det nu gælder om at finde bolig i de skattemæssigt billige kommuner, hvis man vil have mere ud af sin bistandshjælp.
Men da bistandsklienter skal godkendes af tilflytningskommunen, før de kan flytte, er der i praksis ikke sket nogen mærkbar ændring i fordelingen af bistandsklienter mellem kommunerne. Der er stadig færrest bistandsklienter i de rige kommuner.
Mod splittelse
Selv om den officielle politik siger, at flygtninge skal fordeles over hele landet, er virkeligheden en anden. Flygtninge kan nemlig kun få bolig der, hvor der er socialt boligbyggeri, dvs. også der hvor koncentrationen af fattige i forvejen er stor.
Flygtninge er på mange måder diskrimineret i vores samfund. Men det er en styrke, at de har lige adgang til ydelser fra det offentlige. Det sikrer dem mod en endnu værre diskrimination.
Hvis Eyvind Vesselbo og hans lige havde magt, som de har agt, ville flygtninge få negativ særbehandling i den offentlige service.
Vi må gå imod enhver splittelse i arbejderklassen, også når det gælder de dårligst stillede og mest udstødte dele af den.
Bestilt forskning
Eyvind Vesselbo er kendt for sin hetz mod indvandrere og flygtninge, udtrykt i diverse rapporter, altid lavet på bestilling.
Han har et yderst blakket ry i forskerkredse, for eksempel vil han aldrig ud med, hvilket materiale, han benytter.
Samtlige hans rapporter er blevet fuldstændig tilbagevist af mere seriøse forskere. Seneste eksempel rapporten om fly gtninge, hvis konklusioner nu er blevet gendrevet af Socialministeriet.
Det er altså ikke noget problem at imødegå Eyvind Vesselbos såkaldte forskning. Problemet er, at pressen i almindelighed helt ukritisk tager imod hans rapporter, den indre svinehund er altid en god historie.
Det seriøse forskningsarbejde, der totalt tilbageviser hans påstande, bliver i bedste fald nævnt, men på ingen måde sådan, at det udvisker det indtryk, hans rapporter giver.
Billedtekst:
Det er en myte, at flygtningene spinder guld på bistandssystemet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed