Socialistisk Arbejderavis
Nr. 103 – Maj 1994 – side 13
UNICEF-rapport om Østeuropa
Sådan er det! Markedets rædsler
Tom Christiansen
Levestandarden i Østeuropa og Rusland er kraftigt nedadgående. Det dokumenterer en rapport fra UNICEF, som udkom i november 1993: “Public policy and social conditions”.
De stalinistiske regimers fald i Østeuropa skulle efter alle profetierne give plads til demokrati og fremgang. I de fleste lande igangsatte de nye regeringer såkaldte chokkure, hvor man på en gang fjernede al statslig kontrol med markedet og valutaerne, for at få en ren markedsøkonomi.
Man forventede herefter, at det en kort overgang ville gå ned ad bakke og konkurrencen på markedet ville være hård.
Med det skulle bane vejen for, at økonomien hurtigt skulle gå op igen til gavn for indbyggerne.
Forringede levevilkår
UNICEF-rapporten dokumenterer, at det ganske rigtigt gik ned af bakke, da chokkuren blev indført. Værst gik det ud over befolkningen i Polen, hvor den gennemsnitlige nettoindkomst pr. indbygger faldt med 30% umiddelbart efter den første “reformpakke”.
Men rapporten viser også, at der ikke er nogle tegn på, at økonomien går op igen i de fleste Østeuropæiske lande.
Under alle omstændigheder er det kun i Tjekkiet, at levevilkårene langsomt nærmer sig niveauet fra før chokkurerne.
Fra 1989-90 havde samtlige Østeuropæiske lande en negativ vækst i industriproduktionen fra -0,1% i Rusland og Ukraine til -24,2% i Polen. Fra 1990-91 svingede vækstraten mellem -4,8% i Ukraine og -30% i Albanien. Fra 1992-93 er væksten stadig negativ undtaget i Polen og Ungarn.
Hyperinflation
Den økonomiske krise har forårsaget en hyperinflation i priserne på madvarer. Fra 1989 til 1992 er fødevarerpriserne steget med 1670% i Polen, 2620% i Ukraine og 3198% i Rusland.
Reallønnen er i samme periode faldet til 73,3% i Polen, 71,6% i Albanien og 64,2% i Rusland.
Det betyder, at husholdningerne må bruge en stadig større andel af deres indtægter til at forsyne sig med basale fødevarer.
Mellem 1990 og 1992 steg fødevarernes andel af indtægten fra 49,9% til 57,5% i Rumænien og 32,9 til 46,7 i Rusland. Mellem 1989 og 1992 fra 42,5 til 48,7% i Bulgarien og fra 39,0 til 45,6% i Ukraine.
At indkomsterne efterhånden er blevet udhulet i forhold til prisernes udvikling, kan man også se af, at antallet af folk, der modtager social bistand af den ene eller anden slags, er steget dramatisk. Værst i Bulgarien, hvor antallet af personer, der regelmæssigt modtog socialhjælp, er 30-doblet fra 1990 til 1992.
Stigende fattigdom
Som følge af den stigende fattigdom er folks evne til “at leve livet” faldende. Folks selvværd falder, misbruget af alkohol stiger, familiestrukturerne rasler fra hinanden. Statistisk giver det sig udslag i, at: der bliver indgået færre ægteskaber, flere skilsmisser, evnen og viljen til at føde børn forringes.
Kriminaliteten er i perioden steget markant med 394,6% i Bulgarien, 285,8% i Tjekkiet og 226,4% i Slovakiet.
Og endelig betyder den forringede evne til at leve også, at den forventede levealder falder, og dødsraten stiger. Antallet af folk der dør pr. 1.000 indbyggere er steget med 12% i Bulgarien, Ukraine og Albanien, 17% i Rumænien og 32% i Rusland.
Med rapportens egne ord:
“Disse omkostninger [som følge af omstruktureringerne, red.] er ikke kun årsagen til unødvendige lidelser og spild af menneskeliv, de udgør også en kilde til omfattende ustabilitet og sociale konflikter, som kan true hele reformprocessen.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed