Socialistisk Arbejderavis
Nr. 103 – Maj 1994 – side 14
Det franske forår 1994
Opvarmning til nyt oprør
Jørgen Lund
Store strejker og demonstrationer i Frankrig vækker minder fra maj 68. Selv om der er forskelle, er der også ligheder mellem 68 og 94.
Maj 68 er som et spøgelse. Det har siden stået som indbegrebet af studenteroprør, vilde strejker, generalstrejke og ungdomsoprør.
Som symbol for hele den enorme sociale og politiske oprørsbevægelse, der hjemsøgte verden fra sidst i 60’erne til midt i 70’erne.
Og det er med god grund, at maj 68 har været et symbol: Majopstanden i Frankrig var først et 10-dages studenteroprør med besættelser af læreanstalter, store demonstrationer og omfattende gadekampe, der tvang den daværende regering på tilbagetog.
Derefter udviklede det sig til en flere ugers lang generalstrejke med 10 millioner deltagere og arbejdernes besættelser af alle vigtige arbejdspladser.
Frankrig oplever i dag de største kampe siden maj 68. Og som de sidste 25 år har systemets tilhængere travlt med at fortælle, at vi ikke kan sammenligne noget af det, der sker, med majoprøret i 68.
Men vi gør det alligevel!
For der er nogle ligheder: Som i 68 er det ikke de franske studenter alene, men alle unge, der har været på gaden.
Tro på sejr
Demonstrationerne har tvunget den franske regering på tilbagetog på sit forslag om at skære indslusningslønnen for unge på arbejdsmarkedet ned til mellem 30 og 80 procent af de nuværende satser.
Forslaget om ny indslusningsløn er kommet som en del af den franske regerings nedskæringsfelttog. Og her har regeringen også lidt andre nederlag.
Det sved især, da arbejderne ved luftfartsselskabet Air France gennem strejker for nogle måneder siden fik sat en stopper for massefyringer.
Der er voksende tro på, at aktiviteter fra gulvplan kan føre til sejr – efter mange år, hvor kamp førte til nederlag. Dét er erfaringerne fra det franske forår 94 – og maj 68.
Yngre studenter
Dertil kommer nogle forskelle. For eksempel er de franske studerende, der her i 1994 har aktioneret og demonstreret i ugevis, yngre end studenterne i 1968.
Spørgsmål som racisme og kampen mod de franske nazier i Le Pens Front Nationale har været en del af grundlaget for mobiliseringerne. Og endelig er 26 procent af de franske unge ramt af arbejdsløshed.
Så der er rent faktisk mere benzin på det franske bål i 94 – selv om det ikke har brændt så flammende som i maj 68. Endnu!
Man kan godt sammenligne det franske forår 94 med maj 68. Ikke fordi, det er det samme – men fordi maj 68 var en udvikling af vrede og vilje, der lå flere måneders aktivitet bag.
Inden det virkeligt blussede op, havde både studenter og arbejdere udvist en stigende styrke og vilje til at ville slås.
Maj 68 blev vildt og radikalt, men var det bestemt ikke fra starten: Forholdsvis små krav om forbedrede forhold blev til en omfattende mobilisering. Fordi det ramte præcist dét, mange var utilfredse med.
De danske studenters aktiviteter omkring stopprøver og besættelsen af Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet, er ikke en kopi maj 68 og den begyndelse, dét blev til flere års studenteroprør og arbejdskampe i mange lande.
Men de er en indledning. Til et fransk forår her og et majopgør igen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed