Socialistisk Arbejderavis
Nr. 104 – Juni 1994 – side 14
Protest mod de 113 skud
1.000 demonstrerer mod politiets vanvittige adfærd d. 18. maj sidste år.
Den 18. maj er en dato, der vil gå over i historien. Først og fremmest fordi det var den dag sidste år, hvor Overdanmark i andet forsøg fik banket deres ja hjem til Edinburgh-aftalen og Unionen.
Men den 18. maj vil også blive husket for politiets vanvittige fremfærd overfor demonstranterne på Nørrebro natten efter Unionsafstemningen.
De 113 skud, politiet fyrede af mod menneskemængden, huskes stadig. Den 18 maj i år demonstrerede 1.000 i Københavns gader mod nedskydningen og for fortsat kamp mod Unionen. Det er utroligt godt.
Det er dog beklageligt, at grundlaget for demonstrationen blev rent autonomt. Mange mennesker der ikke er autonome, partier, organisationer og fagforeninger blev derved holdt ude af demonstrationen.
Lad os næste gang forene kræfterne mod Unionen og politiets vanvittige fremfærd.
Billedtekst:
Demonstrationen d. 18 maj mod politiets 113 skud mod aktivister året før, var desværre på et autonomt grundlag.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe