Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 104 – Juni 1994 – side 14

Struer

Nej til samling af højrekræfter

Carsten Lorenzen

250 demonstrerede d. 7. maj i Struer mod “Holger Danske”s plan om at samle de danske højrefløjsgrupper.

Ved kommunalvalget i november blev Kaj Villy Villadsen valgt for den fremmedfjendtlige liste, Holger Danske, til byrådet i Struer – det eneste sted i landet, hvor racisterne fik stemmer nok til en plads i byrådet.

Siden har Kaj Villy Villadsen luftet en plan om at samle alle de fremmedfjendske smågrupper i Danmark.

Den plan mødte modstand den 7. maj fra 250 unge fra det meste af Jylland ved en demonstration i Struer. Kaj Villy Villadsen forsøgte at provokere demonstrationen til slagsmål ved at stille et bord med brosten og molotov-cocktails op i udkanten af demonstrationen.

Og selv om der var mange, der havde voldsom lyst til at placere en af brostenene i nakken på en vis person, så holdt alle sig klogeligt i ro. Kaj Villy blev overladt til sig selv, mens demonstrationen i fred og ro bevægede sig gennem den lille jyske by.

Fest og taler

Det succesrige arrangement sluttede med fest og taler på en boldbane i udkanten af byen. IS solgte ti aviser og fik en god snak med mange af deltagerne.

De fleste kom med busser fra blandt andet Randers, Århus og Aalborg. De politiske ungdomsorganisationer i Struer havde også samlet en gruppe lokale modstandere af højrefløjens samlingsplaner.

Desværre lykkedes det aldrig at få afklaret, om der virkelig blev holdt et møde mellem de racistiske grupper i Struer den weekend.

Flere artikler fra nr. 104

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Nazister: Danmark

Se flere artikler af forfatter:
Carsten Lorenzen

Siden er vist 1937 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside