Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 105 – Juli 1994 – side 4

EU-parlamentsvalg

Nederlag til unionen

Tom Christiansen

Trods en lille fremgang til Venstre, var EU-valget i juni et godt valg for socialister.

Regeringen fik en ordentlig begmand af vælgerne ved valget til EU-parlamentet i juni: CD blev udraderet; Socialdemokratiet mistede 7,5% af stemmerne i forhold til 1989; Kristelig Folkeparti fik kun en tredjedel af stemmerne fra 89. Det eneste regeringsparti, der gik frem, var de Radikale.

Socialdemokratiets forsøg på at undgå, at valget kom til at handle om for eller imod unionen lykkedes ikke. EU-modstanderlisterne gik frem fra 18,9% til 25,5% og det på trods af, at de fleste sofa-vælgere var modstandere.

Heller ikke forsøget på at fremstille sig som et parti, der prioriterer et renere miljø, havde nogen genklang. Det var måske fordi, det under valgkampen kom frem, at socialdemokraterne i parlamentet havde stemt for dele af madsminkedirektivet, som bla. tillader afføringsmidler i babymad. Deres miljøprofil var derfor utroværdig. Miljøstemmerne gik i stedet til de Radikales Lone Dybkjær.

Liberal fremgang bremset

En anden vigtig tendens er, at Venstres fremgang er bremset. Ganske vist gik partiet frem med 2,3% i forhold til valget i 89. Men det er ingenting i forhold til, hvad de havde forventet, og slet ingenting i forhold til den fremgang, partiet havde i efterårets kommunalvalg. Den liberalistiske bølge har toppet og er på vej ned.

Venstres og konservatives fremgang svarer stort set til CDs tilbagegang og kan derfor ikke tages til indtægt for en højredrejning. Tværtimod er det bemærkelsesværdigt, at SF stort set bevarede sine knap 9% på trods af, at partiet er på kant med omkring 80% af sine vælgere på EU-spørgsmålet. Hvis modstanderlisterne har gjort indhug i SFs stemmer, så må SF have snuppet en tilsvarende bid af Socialdemokratiets. Det lover ikke godt for Nyrup til efterårets folketingsvalg.

Mistillid

Alt i alt var det et godt valg for socialister, fordi det først og fremmest viser mistilliden til regeringens politik uden at resultere i et højreskred.

Tendensen gør sig også gældende i resten af EU. Alle steder undtaget i Italien er regeringspartierne og de mest markante unionstilhængere gået tilbage.

Befolkningernes tillid til regeringerne og til unionen kan efterhånden ligge på et meget lille sted.

Billedtekst:
Modstanderlisterne gik frem, på trods af mange sofavælgere.

Flere artikler fra nr. 105

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Tom Christiansen

Siden er vist 1586 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside