Socialistisk Arbejderavis
Nr. 105 – Juli 1994 – side 13
Douglas Coupland: “Generation X”
Den ukendte generation
Allan Werge
En både anderledes og læseværdig bog, om de flestes drøm om at stikke af – ikke et signalement.
“Generation X” er en udmærket bog, som beskriver en forkælet amerikansk middelklasse ungdom, der mest af alt frygter atomkrigen. De er til stadighed søgende efter en eller anden plads i samfundet, hvor de kan opleve at være til uden at være målgruppe for smarte reklamefolk.
Hvem er denne Generation X? Forlaget, der udgiver bogen, beskriver dem som årgangene, der er født sidst i 50’erne og først i 60’erne. De er for unge til at huske hippietiden og for gamle til at være en del af 80'ernes yuppie-boom.
Det er en meget velskrevet bog der formår at holde læseren fanget uden at bygge op til eller endsige have nogen form for forløsning.
På flugt fra karrieresamfundet
Bogens tre hovedpersoner er, jeg-fortælleren Andy hans gode veninde Claire og deres ven Dag. Fælles for de tre er, at de alle er “flygtet” fra deres karrierejob, hvor de havde hver deres “fedekalvebås”, et lille forkrampet aflukke af et arbejdskontor, lavet af flytbare skillevægge, beregnet for yngre medarbejdere.
De flygter fra det, de kalder et indkøbscentreret samfund, ved at flytte til Palm Springs, Californien. Palm Springs ligger 166 km øst for Los Angeles i ørkenen. Det er et meget kendt feriested, hvor der siden 1920'erne er kommet mange millionærer og kendte folk.
Her lever de tre venner af jobs med lav løn, lav prestige, typisk i servicesektoren. Deres liv er bygget op omkring at fortælle historier. Beskrivelsen af hver af de tre og deres personlige historie samt de historier de fortæller hinanden, er tilsammen portrættet af generation X.
Ud over de tre hovedpersoner er der tre bipersoner i bogen. Tobias er repræsentant for, hvordan det går, når medlemmer af generation X forsøger sig som yuppier. Han dyrker de materielle statussymboler og forstår sig bedst på penge.
Tyler er den anden biperson. Han er jeg-fortælleren Andys lillebror, og beskrives som, “Prins Tyler af Portland; det brandertbesørgede elskovsbarn; et forkælet lille uhyre”. Tyler og hans venner er repræsentanter for den efterfølgende generation.
De efterfølgende
I modsætning til generation X accepterer de blindt verden, som den er og lader reklamefolkene styre deres livsstil.
Det er en generation, der allerede som meget unge tænker på hvilket firma, de skal være direktører i. Tyler er meget bekymret for Andy eller måske nærmere for hans fremtid.
Den sidste af de tre bipersoner er Elvissa. Hun er Claires veninde og lever af et eller andet, som ingen af de tre misunder hende. Hun er den mest sympatiske af de tre bipersoner. Hun er den fortabte del af generation X. Hun er droppet ud af samfundet som de tre andre, men alligevel virker hun mislykket i deres øjne.
De tre hovedpersoner bor side om side i hver sin bungalow. Deres hjem er rene postmodernistiske sammenblandinger af stilarter, ikke på en tilfældig hvad-kan-jeg-nu-få-fat-i måde, men med en bevidst sammenblanding af flere flere årtiers stilarter. Det er et bevis på, at de ikke lader deres liv styre af smarte reklamekampagner i denne indkøbscentrerede kultur.
Forbrugsudvandring
Bogen giver et syn på samfundet, som var gældende for nogle år siden. På den ene side kan forfatteren ikke acceptere det samfund, vi lever i. På den anden side opfatter han mennesket som fortabt, som ofre for et spindelvæv vi selv har lavet og ikke kan komme ud af igen. Vores muligheder ligger så i, at vi dropper ud og forsøger at skabe os et liv uden for det kommercielle ræs.
Det kunne være ved at etablere et økologisk kollektiv, eller som i bogen, hvor drømmen er at tage til Mexico og åbne et lille motel ved landevejen langt uden for lands lov og ret. “Forbrugsudvandring” (Udvandring til lavteknologiske, lavinformationsprægede miljøer, der lægger mindre vægt på forbrug.)
Drop ud
Jeg tror, vi er mange, der kan genkende tanken om at droppe ud og rejse langt væk fra det daglige ræs og al den vold og uretfærdighed, der er i vort samfund. Hvad skal man dog gøre, når man ved, at Shell handler med Sydafrika, selvom det er boykottet, eller når A.P. Møller fælder regnskoven og brænder indianernes landsbyer.
Vi kan jo ikke bruge hele dagen på at undersøge om producenten eller importøren af en eller anden vare, vi skal bruge, har fingrene dybt nede i kapitalismens skidt. Ved ikke at undersøge det og ved at købe produkterne er tankerne, at vi støtter systemet, og den udvikling, der er i gang. Så melder løsningen sig. Lad os droppe ud, lad os komme væk fra dette helvede og flytte til et lille sted, hvor vi ikke hele tiden skal konfronteres med, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.
Bogen bliver af det danske forlag præsenteret som et signalement af en ny generation og en guide til 90'ernes kultur.
Bogen har undertitlen “Fortællinger for en accelererende kultur”, og ikke, som forlaget indikerer i deres præsentation, “Fortællinger om en accelerende kultur”. Forfatteren skriver ikke på noget tidspunkt, at han vil give signalement af en generation. Han vil fortælle historier for en generation, og det gør han glimrende.
Sproget er levende og billedrigt og til tider nyskabende. Det er en anderledes bog, der er meget læseværdig. Læs den, men forvent ikke det store overblik over denne generation X.
Billedtekst:
Bogen er skrevet for – ikke om – Generation X.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed