Socialistisk Arbejderavis
Nr. 105 – Juli 1994 – side 15
Nyt fra IS
Sommeren er også politisk
Den svenske regering sagde desværre ja til Øresundsbroen. Det har fået mange modstandere af broen til at trække følehornene til sig. Troen på, at broen kan stoppes er nede på nulpunktet.
I IS tror vi på, at den kunne have været stoppet, hvis flere ville være aktive af det overvældende flertal, som er imod broen. Men vi tror ikke, at IS alene kan skabe den aktive modstand. Vi har derfor besluttet at indstille aktiviteterne mod broen, indtil en ny skandale får gang i aktiviteterne igen.
6.000 underskrifter mod broen
Vi har gjort, hvad vi kunne. Vi har bla. samlet omkring 6.000 underskrifter ind. Og vi har organiseret en række succesfulde blokader mod anlægsarbejderne på Amager og i Sydhavnen sammen med andre organisationer. Vi opfordrer nu folk til at sende de sidste underskiftslister til Hold Sammen Om Sydhavnen (HSOS), Karens Minde, 2450 København SV.
Møder i juli
Det betyder imidlertid ikke, at IS går i dvale sommeren over. IS holder ikke sommerferie, selvom mange medlemmer gør. Afdelingerne holder derfor stadig ugentlige møder, og der vil også være ugentlige avissalg hele juli måned.
Sommerens vigtigste begivenhed er IS’ Sommertræf fra d. 21. til d. 24 juli i København. Der er foreløbig tilmeldt 54 plus en masse, som vil deltage noget af tiden. Men vi kan stadig nå at blive mange flere, så vi skal fortsætte med at dele foldere ud og sætte plakater op for træffet.
D. 28. juli vil ca. 30.000 unge blive kasseret til de videregående uddanelser. Mange af dem har ikke anden mulighed end at gå den tunge vej til Ungdomsgarantien for at blive idømt 20 timers tvangsarbejde om ugen.
Avisen
Afdelingerne bør derfor i slutningen af juli og begyndelsen af august arrangere avissalg ved bistandskontorerne og Ungdomsgarantien. Avisen kan f.eks. sælges på bagsiden, som handler om de unge og arbejdsløses fortvivlede situation.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe