Socialistisk Arbejderavis
Nr. 105 – Juli 1994 – side 16
Vi vil have en fremtid
Bodil Hedegård Hansen
Dagens tilbud til unge: Arbejdsløshed, tvangsarbejde, lavere løn. Unge betaler prisen for et elendigt system.
Der er ikke meget godt i posen til de unge i dag. Der er ikke mange reelle job til de, der kommer ud af skolen. Og ca. 30.000 vil i år blive afvist optagelse ved de videregående uddannelser.
Det, der venter de unge i stedet, er tvangsarbejde for en ussel bistandshjælp på ungdomsgarantien.
Men ikke nok med det. Begreber som indslusningsløn spøger i kulissen. Arbejdsgiverne mener nemlig ikke, at de unge er deres løn værd, så derfor skal de starte deres karierre på arbejdsmarkedet til en sulteløn.
OECD advarer
Indslusningslønnen er en del af de forslag, som OECD har fremlagt i en ny rapport. Deres formål er angiveligt at bekæmpe arbejdsløsheden. I rapporten advares der: “Den skade, vore dages arbejdsløshed forvolder, kan ikke måles blot i antal personer, der er direkte berørte. Arbejdsløsheden forårsager opbrud i de sociale strukturer, manglende tro på demokratiet foruden risikoen for ødelæggelse af det internationale marked.”
Eller sagt på en anden måde, så frygter OECD for den øgede sociale uro, der stikker sit hoved frem ikke bare i form af nazismen tilbagekomst, men også af en stigende strejkeaktivitet i Europa.
OECDs model er at udvikle et arbejdsmarked som i USA, hvor der oprettes en masse nye job til lønninger, der er så lave, at ikke engang 12 timers dagligt arbejde er nok til at forsørge sig selv.
For at det skal kunne lade sig gøre, anbefaler OECD at:
- Uddannelser først og fremmest skal bruges til at skabe "fleksibel" arbejdskraft.
- Dagpengene skal reduceres, så arbejdsløse "motiveres" til at tage underbetalte jobs.
- Love, der beskytter arbejdere mod overgreb på deres rettigheder, skal fjernes.
Lavere løn
I Danmark fungerer indslusningslønnen allerede indenfor nogle områder, uden at det har sænket arbejdsløsheden. Allerede i dag har man indenfor HK-området mulighed for at ansætte unge på 95% af den overenskomstmæssige løn. De unge, der kommer ud fra universiteterne eller teknikum tvinges til at acceptere en indslusningsløn, der svarer til, hvad ufaglærte tjener.
På det offentlige arbejdsmarked arbejder en masse langtidsledige til 82 kr. i timen – 20 kr. under overenskomsten. Arbejdspladser, der tager en i jobtræning får 42 kr. pr. time i løntilskud, hvilket vil sige, at firmaets reelle lønudgifter højst udgør 50 kr. pr. time.
De danske økonomiske vismænd har også været inde på at sænke mindstelønningerne i en rapport fra juni, hvor de foreslår den nedsat fra 70 til ca. 60 kr. i timen. Det skulle øge beskæftigelsen med 23.000.
Argumenterne er, at der i Danmark er lavere lønspredning, højere mindsteløn og højere dækning ved arbejdsløshed og derfor større ungdomsarbejdsløshed og ledighed blandt ufaglærte end i andre lande.
Det dokumenterer de dog forståeligt nok ikke. Det viser sig nemlig, at lande med større lønspredning og lavere arbejdsløshedsunderstøttelse har højere arbejdsløshed. I England har regeringen sænket indslusningslønnen kraftigt, og alligevel er ledigheden steget.
I Danmark i dag udgør mindstelønnen kun 70% af gennemsnitslønnen mod 80% i 1977, og familiens gennemsnitlige tidsforbrug på lønnet arbejde er steget fra 50 til 80 timer om ugen. Alligevel stiger arbejdsløsheden.
Regeringens alternativ til arbejdsløsheden er tvangsarbejde, der minder om 30’erne. Tusindvis af unge arbejder 20 timer om ugen for deres bistandshjælp. På det kommunale område er der i dag ca. 600.000 ansatte. De kommunale tjenestemænds organisation regner med, at der i den næste overenskomstperiode vil være ca. 200.000 på støttet arbejde.
Lukker øjnene
Fagforeningerne lukker øjnene for den udbredte brug af tvangsarbejde, især på det offentlige område.
Uanset at langtidsledige ikke må overtage arbejde, der ellers skulle udføres af fastansatte, klager kommunerne i dag over, at de må droppe en række funktioner, fordi de ikke kan få langtidsledige nok.
I en sådan situation burde fagforeningerne kæmpe for regulære stillinger til regulære lønninger og bekæmpe forringelserne for arbejdsløse og bistandsklienter. I stedet for at acceptere, at de unge og arbejdsløse bliver en moderne sultens slavehær, som også kommer til at trykke lønnen og levevilkårene for alle andre på arbejdsmarkedet.
IS mener
Nu er det nok
Erfaringer fra Frankrig i foråret viser, at vi ikke behøver at finde os i, at vores liv bliver smadret af nedskæringspolitikken.
Da den franske regering ville gennemføre indslusningløn for de franske unge, blev den mødt med omfattende demonstrationer og aktioner af studerende og arbejdere, hvilket medførte, at forslaget faldt. En ung studerende udtalte: “Vi er for unge til at stemme, men ikke for unge til at strejke!”
Efter sejren viste en meningsmåling, at de unges aktion bevirkede, at:
44% af de unge er parate til at deltage i en protestbevægelser. 97% går ind for social lighed. 50% går ind for socialisme. 33% mener, at en revolution er nødvendig.
Det er altså muligt at bekæmpe regeringens ungdomsfjendske politik. Men det kræver, at unge f.eks. på ungdomsgarantien tager til genmæle og begynder at aktionere.
Billedtekst:
I foråret fejede de unge i Frankrig planerne om lavere løn til unge af bordet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed